Irak

Irak, formelt kendt som Republikken Irak, er en nation af betydelig historisk relevans og aktuel geopolitisk betydning beliggende i Vestasien, i kernen af ​​Mellemøsten. Irak, med en befolkning på over 46 millioner, er det 35. mest befolkede land i verden. Denne føderale parlamentariske republik består af 18 guvernører, der hver især forbedrer den irakiske kulturs og civilisations mangfoldige struktur. Irak er strategisk placeret, grænser op til Tyrkiet mod nord, Iran mod øst, Kuwait og Den Persiske Golf mod sydøst, Saudi-Arabien mod syd, Jordan mod sydvest og Syrien mod vest. Bagdad, hovedstaden og største by, er nationens politiske, økonomiske og kulturelle centrum, beliggende midt i dette mangfoldige miljø.

Den irakiske befolkning er kendetegnet ved dens betydelige mangfoldighed, hvilket indikerer nationens omfattende historie som en korsvej af kulturer. Irak, der overvejende er beboet af arabere, omfatter også flere etniske grupper som kurdere, turkmenere, yazidier, assyrere, armeniere, mandæere, persere og shabakier. Landets sproglige miljø afspejler dets etniske variation. Arabisk og kurdisk er udpeget som officielle sprog; dog er den sproglige mangfoldighed bredere og omfatter tyrkisk, syrisk (Suret) og armensk, som alle er officielt anerkendt i nogle lokaliteter. Denne flersprogede indstilling fremhæver Iraks position som en forbindelse mellem kulturer og skikke.

Det irakiske samfund er præget af religiøs mangfoldighed. Selvom islam er den vigtigste religion, som de fleste irakere overholder, er nationen også vært for betydelige befolkninger af kristne, yazidier, zoroastriere, mandæere og tilhængere af yarsanisme. Et beskedent, men historisk betydningsfuldt jødisk samfund har været en integreret del af Iraks religiøse tapet. Den religiøse mangfoldighed har påvirket Iraks kulturelle karakter og forstærket dets rige arv og indviklede sociale dynamik.

Den geografiske variation i Irak er lige så bemærkelsesværdig som dens kulturelle unikke karakter. Nationens topografi varierer fra de nordlige bjergområder til de omfattende ørkenområder i vest og sydvest. Floderne Tigris og Eufrat er afgørende for Iraks geografi og historie, de krydser nationen og danner Mesopotamiens store alluviale sletter. Dette område, almindeligvis kendt som "Civilisationens vugge", har været betydningsfuldt i menneskehedens historie og har fremmet fremkomsten af ​​nogle af de ældste byer og civilisationer.

Iraks historie er indviklet forbundet med fortællingen om den menneskelige civilisation. I det 6. årtusinde f.Kr. opstod den rige region mellem Tigris og Eufrat som vugge for betydelige gennembrud og kulturelle fremskridt. De gamle civilisationer i Sumer, Akkad og Assyrien trivedes her, hvilket i høj grad påvirkede menneskets fremskridt. Disse tidlige civilisationer bidrog til nogle af menneskehedens mest bemærkelsesværdige bedrifter, såsom opfindelsen af ​​skrivesystemer, matematikkens udvikling, udviklingen af ​​tidtagningsteknikker, oprettelsen af ​​kalendere, begyndelsen af ​​astrologi og etableringen af ​​kodificerede retssystemer.

Mesopotamiens bidrag til menneskelig viden og civilisation er enormt. Regionen oplevede fremkomsten af ​​indviklede bycentre, omfattende sociale hierarkier og innovative landbrugsmetoder. Sumererne er særligt anerkendte for adskillige opfindelser, der etablerede grundlaget for den moderne civilisation. Deres kileskriftsskrift, blandt de ældste skrivesystemer, transformerede kommunikation og registrering. Skabelsen af ​​det sexagesimale system i matematik, som fortsætter i moderne tidtagning, var endnu en nyskabelse af mesopotamierne. Hammurabis kodeks, blandt de ældste juridiske love, dukkede op i denne region og etablerede et benchmark for strukturerede regerings- og retsinstitutioner.

Den islamiske periode var en afgørende fase i Iraks historie. Efter den muslimske erobring af Mesopotamien i det 7. århundrede e.Kr., steg Bagdad som et knudepunkt for autoritet og lærdom. Under det abbasidiske kalifat opstod Bagdad som både den politiske hovedstad og den islamiske verdens intellektuelle og kulturelle epicenter. I løbet af byens gyldne periode, på linje med den bredere islamiske gyldne periode, udviklede Bagdad sig til et globalt center for viden og opfindelser. Grundlæggelsen af ​​House of Wisdom, et berømt bibliotek og oversættelsescenter, var indbegrebet af Bagdads dedikation til videnskab og intellektuel diskurs. Akademikere fra alle oprindelser og religioner samledes i Bagdad for at bevare, oversætte og forbedre viden på tværs af adskillige områder.

Ikke desto mindre oplevede pragten i Bagdad og den omkringliggende region et katastrofalt fald i 1258 på grund af den mongolske invasion. Den mongolske belejring af Bagdad forårsagede omfattende ødelæggelser, kulminerede med det abbasidiske kalifats undergang og indledte en fase med tilbagegang. Plyndringen af ​​Bagdad havde omfattende konsekvenser og påvirkede ikke kun byen, men også det intellektuelle og kulturelle miljø i hele regionen. I de efterfølgende århundreder blev Irak styret af mange imperier, især under en lang periode med osmannisk dominans. Den osmanniske periode resulterede i, at Irak blev opdelt i tre primære provinser eller vilayets: Mosul, Bagdad og Basra, en splittelse, der ville påvirke nationens efterfølgende administrative rammer.

Den nutidige stat Irak begyndte at dannes i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. I 1920, efter det Osmanniske Riges opløsning efter 1. Verdenskrig, blev Irak sat under britisk kontrol. Denne æra var vidne til dannelsen af ​​et monarki under kong Faisal I, støttet af britisk bistand. Irak opnåede uafhængighed i 1932, hvilket betyder begyndelsen på dets eksistens som en suveræn stat. Dette nye kapitel i Iraks historie var præget af politisk ustabilitet og magtkonflikter.

Monarkiet blev brat afsluttet i 1958, da general Abd al-Karim Qasim udførte et militærkup, fortrængte kongefamilien og indstiftede en republik. Qasims regeringstid var kort, siden han blev væltet i 1963. Efterfølgende år oplevede Irak styret af Arif-brødrene, Abdul Salam og Abdul Rahman, indtil en afgørende overgang fandt sted i 1968, da Baath-partiet orkestrerede et kup for at overtage kontrollen.

Baath-perioden, især under Saddam Husseins ledelse, som begyndte i 1979, var præget af autoritær regeringsførelse og regional krigsførelse. Irak deltog i to væsentlige konflikter i denne periode: Iran-Irak-krigen (1980-1988) og Golfkrigen (1990-1991). Krigene, sammen med internationale sanktioner, påvirkede i høj grad Iraks økonomi, samfund og globale status.

I 2003 skete et væsentligt vendepunkt i Iraks historie med den USA-ledede invasion, der afviklede Saddam Husseins diktatur. De efterfølgende år var præget af vedvarende stridigheder, der omfattede et oprør og sekterisk blodsudgydelse. Tilbagetrækningen af ​​amerikanske styrker i 2011 løste ikke Iraks vanskeligheder. Utilfredshed med Nouri al-Malikis administration resulterede i omfattende protester og politisk uro.

I 2014 oplevede Irak en ny udfordring med fremkomsten af ​​Islamisk Stat (ISIS), som erobrede betydelige områder af irakisk land. Kampen mod ISIS omfattede irakiske soldater, udenlandsk koalitionsbistand og iransk-støttede militser. Ved afslutningen af ​​2017 var ISIS for det meste blevet besejret i Irak; ikke desto mindre påførte kampen dyb skade på nationens sociale struktur og infrastruktur.

I øjeblikket befinder Irak sig på et afgørende tidspunkt, hvor man bestræber sig på at rekonstruere og stabilisere sig efter langvarige kampe, mens det kæmper med indviklet regional dynamik og interne forhindringer. Nationens betydelige oliereserver, blandt de største globalt, giver muligheder for økonomisk ekspansion, men giver også problemer med ressourcestyring og økonomisk diversificering. Landbrug er en afgørende industri, der legemliggør Iraks historiske arv som oprindelsen til landbrugscivilisationen.

Irak skal udnytte sit betydelige potentiale, mens det konfronteres med resterne af sin nyere historie. Nationens arkæologiske arv, med steder som Babylon, Nineveh og Ur, præsenterer udsigter for kulturturisme. Religiøse vartegn i byer som Karbala og Najaf fortsætter med at trække pilgrimme, hvilket styrker økonomien. Etableringen af ​​en robust turistsektor, der ligner mange facetter af Iraks økonomi, afhænger af nationens kapacitet til at opretholde stabilitet og forbedre infrastrukturen.

Irak er ved at etablere sig som en emergent mellemmagt på verdensscenen, der udnytter sin strategiske placering og naturressourcer. Nationen er et stiftende medlem af adskillige betydningsfulde internationale organisationer, herunder FN, OPEC, Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde. Irak sigter i sin igangværende genopbygning og udvikling på at indtage en mere proaktiv position i regionale og globale anliggender og samtidig balancere sine bånd med nabonationer og globale magter.