Vindenes mystiske tårn i Athen

Det storslåede vindetårn, der rejser sig fra tidens skygger, er et vidunder fra antikken, lavet af den strålende penteliske marmor. Beliggende mellem den kunstneriske enklave Plaka og det travle Monastiraki-område, pryder dette mystiske monument nu den romerske agora efter to århundreders omhyggelig reparation udført af Athens Arkæologiske Selskab.

Langt fra et simpelt klokketårn er Vindenes Tårn et møde mellem arkitektonisk ynde og videnskabelig opfindsomhed. Det kombinerer formålene med et solur, et vandur og en vejrhane, så nogle har endda kaldt det et planetarium. Dens komplekse mekanisme var beregnet til at overvåge den himmelske ballet af Solen, Månen og fem planeter set med syn uden hjælp.

Dette videnskabelige vidunder opstod i den senere halvdel af det 1. århundrede f.Kr.; den tidligste kendte skriftlige reference stammer fra 37 f.Kr. i den romerske lærde Marcus Terentius Varros skrifter. Den klassiske bog "Ten Books on Architecture" af den berømte romerske forfatter og militæringeniør Vitruvius, der tjente under Julius Cæsar og Octavian Augustus, fremhæver endnu mere tårnets finesser. Designet af den fremtrædende antikke græske astronom Andronicus af Cyrus, er dette ottekantede bygningsværk et bevis på hans beherskelse af doriske og korintiske arkitektoniske former.

Tri-level vidunderet stiger til en højde på 12,3 meter og har hver af sine ottekantede ansigter, der spænder over 3,2 meter. Omhyggeligt skabt i bas-relief, de otte græske vindguder – Boreas, Caecias, Eurus, Apeliotes, Notus, Lips, Zephyrus og Scirocco – pryder deres spids. Under disse himmelske ledere er solurene; inde i tårnet husede engang et vandur, dets komplekse mekanisme drevet af livsnerven fra Akropolis.

Vindenes tårn har set tidens tidevand ændre sit mål, efterhånden som historien ebber og flyder. Tidlige kristne brugte det som dåbskapel; i middelalderen skulle det have været Sokrates fængsel. Den tyrkiske besøgende Evliya Çelebi foreslog endda, at kong Filip af Makedoniens rester blev anbragt der. Senere år blev den brugt et øjeblik som en tekke for Mevlevi-ordenen, en sufi-dervish-sekt grundlagt af den persiske digter og filosof Rumi. Da Athen blev befriet fra osmannisk kontrol, overtog arkæologer ansvaret for tårnet.

Udover at tåle tiden, har Vindenes Tårn været en inspirationskilde til næste arkitektoniske projekter. Indflydelse er tydelig i Oxford Observatory, tårnene i Livorno og Sevastopol og mausoleet for Panagis Vagliano, en medstifter af National Library of Greece, som ligger på Londons West Norwood Cemetery.