Budva

Budva ligger på et smalt, klippefyldt forbjerg ved Adriaterhavskysten i det sydvestlige Montenegro. Dets middelalderlige volde læner sig ud i turkisblåt vand i hjertet af den berømte Budva Riviera. Denne by med et urbant areal på cirka 4,2 km² inden for bymure (og et kommunalt område på 122 km²) ligger i 2023 mellem de bølgende skråninger af De Dinariske Alper og en 25 kilometer lang strækning af sand- og stenstrande. Dens levende erindring strækker sig 2.500 år tilbage, hvilket markerer den som et af de ældste kontinuerligt beboede steder langs det østlige Adriaterhav.

Fra udsigtspunktet for en sømand, der ankommer med yacht, fremstår Budvas gamle bydel som en miniaturecitadel: gulbrune stenmure gennemboret af en håndfuld porte, der engang forseglede en illyrisk bosættelse, som senere blev omformet af romere og venetianere. Porta di Terra Ferma står i dag som hovedindgang, og dens robuste buer lukker besøgende ind i en labyrint af smalle gyder og solbeskinnede pladser. Her deler kirker fra det 17. århundrede plads med rester af en basilika fra år 840 e.Kr.; Santa Maria in Punta-kirken og den nyere ortodokse kirke Holy Trinity sætter stille tærskler for refleksion. Hver stenfacade vidner om lag af maritim handel, venetiansk styre og østrig-ungarske garnisoner, mest dramatisk legemliggjort i citadellet på halvøens spids. Dens 160 meter høje volde, østlige og vestlige tårne ​​og barske kaserner vidner om en tid, hvor sejlruter bragte flåder snarere end solsøgende.

Bag bolværkerne udfolder byen sig i et uregelmæssigt gitter. Njegoševa-gaden, Budvas hovedfærdselsåre, snor sig vestpå fra Porta di Terra Ferma og leder fodgængertrafikken mod strandene. Mod syd ligger den 1,6 kilometer lange strækning af Slovenska plaža, en engang uudviklet halvmåneformet stenstrand, der i midten af ​​det 20. århundrede gav plads til et omhyggeligt planlagt ensemble af hoteller - herunder det klassiske Avala Hotel fra 1939 og det senere Slovenska plaža-kompleks. Disse tidlige foretagender satte tonen for en målrettet ekspansion, idet de placerede feriesteder syd for Adriaterhavsvejen og tillod Budva-området at bevare lommer af landbrugsjord og åbne områder.

Alligevel blev denne planlægningsfasade aldrig udbredt ensartet. Nord for motorvejen opstod Rozino, Dubovica og Golubovina under idealer om et borgerligt centrum og husede skoler, administrative kontorer og fællesfaciliteter i stort set rationelle planløsninger. Mod øst oplevede stejle bjergskråninger dog en uhæmmet stigning i byggeri fra slutningen af ​​1980'erne og fremefter. Da Jugoslavien blev opløst, og Montenegro opnåede uafhængighed i 2006, strømmede udenlandsk kapital ind i ejendomme, hvilket ansporede til tætte klynger af lejlighedstårne ​​og villakomplekser. Smalle gader snor sig nu mellem betonkanter, der er belastet af trafikpropper i sommermånederne og en kronisk mangel på parkeringspladser. Selv byens ringvej - oprindeligt beregnet til at kanalisere gennemgående trafik uden om Budva-området - er blevet opslugt af byens egen udvidelse og fungerer mere som en travl byboulevard end en aflastningsrute.

Turismen driver Budvas økonomi fremad. Alene i 2013 registrerede byen næsten 670.000 ankomster og 4,47 millioner overnatninger, hvilket tegner sig for næsten halvdelen af ​​Montenegros samlede turismetal. Selvom den velbevarede gamle bydel er en attraktion, hviler Budvas ry primært på sol, hav og sydeuropæisk selskabelighed. Mogren-stranden, gemt under klipperne på Spas Hill, byder på to bugter med klart vand forbundet af en sti langs klippen. Ričardova glava og Pizana-stranden fungerer som mindre, mere intime bugter, mens Sveti Nikola-øen - kun en kilometer fra kysten - byder på sine brede sandstrande som et sommerudflugtsmål for sejlere og dagsturister.

Uden for byens grænser strækker Rivieraen sig vestpå til Jaz Beach, en to kilometer lang sandstrand, der har været vært for koncerter med globale ikoner - The Rolling Stones (35.000 tilskuere i 2007) og Madonna (47.000 i 2008) - og siden 2014 den årlige Sea Dance Festival. Sydøst for Budva fremkalder Bečićis gyldne sand og lavhushoteller den blide elegance fra middelhavsresorts fra midten af ​​århundredet, mens den historiske ø Sveti Stefan og parkområderne Miločer længere nede langs kysten præsenterer en kontrast mellem eksklusivitet og historisk charme. Disse bosættelser - engang beskedne fiskerlandsbyer - henvender sig nu til gæster, der søger afsondrethed og raffineret service, og deres smalle gyder og anlagte haver er en verden for sig fra Budvas energiske havnefront.

Inden for den gamle bydel finder kulturen mange udfoldelser. Juli og august byder på Teaterbyen, en festival, der forvandler kirker, pladser og volde til scener for drama, musik og billedkunst. Adriaterhavsmessen er vært for landets eneste årlige biludstilling hvert efterår; tilstødende kasinoer - blandt andet Maestral i Pržno - vidner om en parallel tiltrækningskraft fra spilleturisme, et biprodukt af byens pulserende natteliv. Klubber som Top Hill og Trocadero - der ligger højt over havet - pulserer til daggry, mens barer langs marinaen og promenaderne henvender sig til både familier og festglade gæster.

På roligere dage tilbyder bymuseet og Stefan Mitrov Ljubiša-mindesmærket arkæologiske og litterære indblik, og rekvisitklokken fra filmen De lange skibe fra 1964 står som et filmisk vartegn. I 2015 åbnede en multiplex-biograf med fire sale i TQ Plaza, hvilket genindførte filmisk nyhed i en by, der havde været uden biograf i et årti. Arven fra Zeta Film, Montenegros tidligere primære produktionsselskab, giver stadig genlyd langs disse gader, selvom nye lokale tv-serier bruger Budvas mure og strande som baggrund for regionale publikummer.

Moderne forbindelser binder Budva til dets bagland og videre. Tosporede motorveje forbinder den med Podgorica – 60 kilometer gennem Cetinje eller via Sozina-tunnelen – og Adriaterhavsvejen snor sig nordpå til Herceg Novi og sydpå til Ulcinj. Tivat Lufthavn, kun 20 kilometer væk, har året rundt flyvninger til Beograd og Moskva og svulmer op med sæsonbestemte charterflyvninger hver sommer; Podgoricas lufthavn, 45 minutters kørsel væk, tilbyder bredere europæiske forbindelser. Bus til Dubrovnik tager to timers sejlads, hvilket sparer rejsende en længere køretur rundt om Kotorbugten, mens regionale buslinjer transporterer passagerer til Sarajevo, Skopje og videre. Inde i Budva snor Mediteran Express-bussen sig mellem bykernen og Sveti Stefan, og selve den gamle bydel tillader kun fodgængere.

Men denne vækst har ikke været uden kritik. Udtrykket "Budvanizacija" er blevet en del af det regionale leksikon for at beskrive hurtig, ureguleret byudvidelse uden hensyntagen til miljømæssige eller infrastrukturelle begrænsninger. Slap planlægning i bakkerne over Budva-området gav anledning til kludetæpper af byggeri, der ofte forsømte tilstrækkelige vand-, el- og trafikløsninger – problemer, som myndighederne siden har taget hånd om, men som stadig former byens anspændte forhold til sin egen succes.

For besøgende tilbyder Budva både de velkendte rytmer fra et middelhavskystresort – kaffe på en skyggefuld plads, solbadning på glatte småsten, en aftentur langs en palmeomkransede promenade – og mere subtile belønninger: lysets spil på gamle sten i skumringen, den lave mumlen af ​​kirkeklokker før solopgang, stilheden på skjulte pladser, der kun lever med lokal sladder. Ud over strandene og klubberne opretholder denne by med 27.445 sjæle et levende tapet af adriatisk historie, hvor hver smal gyde og hver ramponeret mur fortæller en historie om kulturel konvergens, maritim ambition og den vedvarende tiltrækningskraft fra hav og klipper.

I Budva smelter konturerne af fortid og nutid sammen. Dens bund af sedimentære bjergarter, dens vindformede fæstningsværker, dens moderne tårne ​​– alt sammen sameksisterer inden for et område på knap fire kvadratkilometer, men alligevel giver genlyd af vidtrækkende arv. Her pulserer Adriaterhavet mod årtusindgamle volde; her vælter latteren ud fra udendørscaféer længe efter solen er gået ned under Spas Hill; her fortsætter fremtiden for en kystjuvel med at blive skrevet af både planlæggere og drømmere. Som Montenegros førende feriested står Budva ved en korsvej: mellem bevaring og fremskridt, mellem stille refleksion og livlig fest, og mellem historiens vedvarende strømninger og den moderne turismes rastløse tidevand.