Vallettas gade- og pladsarkitektur spænder fra midten af 16-tallets barok til modernisme. Byen er øens primære kulturelle centrum med en unik samling af kirker, paladser og museer, der fungerer som en af byens største turistattraktioner. Da den kommende britiske premierminister Benjamin Disraeli besøgte byen i 1830, beskrev han den som "en by af paladser bygget af herrer for herrer," og tilføjede, at "Valletta er lig, hvis ikke udmærker sig, i sin ædle arkitektur, enhver hovedstad i Europa." og i andre breve kaldte den "sammenlignelig med Venedig og Cádiz" og "fuld af paladser, der er Palladio værdig."
St. John's Co-Cathedral, engang den konventuelle kirke for ridderne af Malta, er en historisk struktur. Den har Michelangelo Merisi da Caravaggios eneste signerede værk og største billede. Auberge de Castille et Leon, tidligere den officielle residens for ridderne af Malta på Langue of Castille, Léon og Portugal, er nu premierministerens kontor i Malta. Det maltesiske parlament havde til huse i Magisterpaladset, som blev opført mellem 1571 og 1574 og tidligere var sæde for stormesteren af Maltas riddere. Det er i øjeblikket indrettet i et specialfremstillet bygningsværk ved byens indgang. Præsidenten for Maltas kontorer har stadig til huse i Magisterial Palace.
Valletta har et middelhavsklima med varme, tørre somre og moderate, regnfulde vintre.
Byens nærhed til havet holder vintertemperaturerne tålelige. Som følge heraf er vintrene i Valletta moderate. Gennemsnitlige høje temperaturer varierer fra omkring 15 grader Celsius (59 grader Fahrenheit) i januar til omkring 30 grader Celsius (86 grader Fahrenheit) i august, mens gennemsnitlige lave temperaturer varierer fra omkring 10 grader Celsius (50 grader Fahrenheit) i januar til 22 grader Celsius (72 grader Fahrenheit) i august.
Marsamxett og Grand Harbour er to naturlige havne på Valletta-halvøen. Maltas vigtigste havn er Grand Harbour, med lossekajer ved tilstødende Marsa. En krydstogtsterminal ligger langs Valletta Waterfronts historiske strandvold, som stormester Manuel Pinto de Fonseca rejste.
