Cypern, formelt Republikken Cypern, er en ø-nation i det østlige Middelhav. Det er Middelhavets tredjestørste og tredjemest befolkede ø. Det grænser op til Tyrkiet i syd, Syrien og Libanon i vest, Israel og Palæstina i nordvest, Ægypten i nord og Grækenland i sydøst.
Menneskelig aktivitet på øen går helt tilbage til omkring det tiende årtusinde f.Kr. Den velbevarede neolitiske by Khirokitia er et eksempel på denne periodes arkæologiske rester, og Cypern er hjemsted for nogle af verdens ældste vandbrønde. Cypern blev koloniseret i to bølger af mykenske grækere i det andet årtusinde f.Kr. Som en strategisk position i Mellemøsten blev den bagefter kontrolleret af mange store nationer, herunder de assyriske, egyptiske og persiske imperier, fra hvem Alexander den Store erobrede øen i 333 f.Kr. Mellem 1571 og 1878 blev det ptolemæiske Ægypten, det klassiske og østromerske imperium, en kort periode med arabiske kalifater, det franske Lusignan-dynasti og venetianerne efterfulgt af næsten tre århundreder med osmannisk dominans (de jure indtil 1914).
Cypern blev officielt erhvervet af Storbritannien i 1914 efter at være blevet sat under britisk kontrol i 1878 i henhold til Cypern-konventionen. Mens tyrkisk-cyprioter udgjorde 18 % af befolkningen, vedtog tyrkisk-cypriotiske ledere og Tyrkiet i 1950'erne en strategi om at opdele Cypern og etablere en tyrkisk stat i nord. Tyrkiske embedsmænd pressede tidligere på for annekteringen af Cypern, som de så som en "udvidelse af Anatolien"; dog har flertallet af græsk-cypriotiske mennesker og dens ortodokse kirke søgt forening med Grækenland siden det nittende århundrede, som blev et græsk nationalt mål i 1950'erne. Cypern opnåede uafhængighed i 1960 som følge af nationalistiske uroligheder i 1950'erne. I 1963 begyndte den 11-årige interkommunale vold mellem græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter, der fordrev over 25,000 tyrkisk-cyprioter og dermed afsluttede republikkens tyrkisk-cypriotiske repræsentation. Den 15. juli 1974 forsøgte græsk-cypriotiske nationalister og medlemmer af den græske militærjunta et statskup i et forsøg på enosis eller absorption af Cypern i Grækenland. Denne handling udløste Tyrkiets invasion af Cypern, hvilket resulterede i erobringen af det nuværende Nordcypern den følgende måned, efter våbenhvilens sammenbrud, og fordrivelsen af næsten 150,000 græsk-cyprioter og 50,000 tyrkisk-cyprioter. I 1983 skabte en ensidig proklamation en særskilt tyrkisk-cypriotisk stat i nord; aktionen blev stærkt kritiseret af den internationale verden, hvor Tyrkiet alene anerkendte den nye stat. Disse begivenheder og den efterfølgende politiske situation er fortsat en kilde til strid.
I henhold til international ret besidder Republikken Cypern de jure suverænitet over øen Cypern, såvel som dens territorialfarvand og eksklusive økonomiske zone (bortset fra det britiske oversøiske territorium Akrotiri og Dhekelia, administreret som suveræne baseområder, 2.8 procent af territorium). Republikken Cypern er dog reelt opdelt i to dele: området under republikkens effektive kontrol, beliggende i syd og vest, og dækker cirka 59 % af øens areal; og den nordlige del, der administreres af den selverklærede Tyrkiske Republik Nordcypern, som dækker cirka 37 % af øens areal. FN's bufferzone dækker cirka 4% af øens overflade. Den internationale verden betragter den nordlige halvdel af øen som Republikken Cyperns territorium, der er blevet erobret af tyrkiske tropper. International lov anser besættelsen for at være ulovlig, da den svarer til ulovlig besættelse af EU's territorium, siden Cypern blev medlem af EU.
Cypern er et populært middelhavsferiemål. Republikken Cypern, som har en avanceret økonomi med høj indkomst og et meget højt menneskelig udviklingsindeks, har været Commonwealth-medlem siden 1961 og et stiftende medlem af den ikke-allierede bevægelse, indtil den tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Cypern blev medlem af euroområdet den 1. januar 2008.
I 1960 erklærede Cypern sig uafhængigt af Storbritannien. På trods af en forfatning, der garanterede en vis grad af magtdeling mellem det græsk-cypriotiske flertal og det tyrkisk-cypriotiske mindretal, stødte de to befolkninger voldsomt sammen i 1974 med støtte fra henholdsvis Grækenlands og Tyrkiets regeringer, hvilket resulterede i Tyrkiets besættelse af det nordlige og østlige 40 procent af øen. Den tyrkisk-kontrollerede region udråbte sig selv til den "Tyrkiske Republik Nordcypern" i 1983. Så dato anerkender kun Tyrkiet TRNC, mens alle andre lande og FN kun anerkender Republikken Cypern som den eneste myndighed over hele øen. FN opretholder en fredsbevarende styrke samt en lille bufferzone mellem de to cypriotiske etniske grupperinger. Heldigvis er åbne konfrontationer blevet undgået i nogle år, da de to sider (i dag med den stigende deltagelse af EU) nærmer sig en form for genforening.