Religion i Vietnam
En undersøgelse fra Pew Research Center fra 2010 viste, at 45.3% af Viet' praktiserede oprindelige trosretninger, mens yderligere 16.4% bekendte sig til buddhisme, 8.2% var kristne, yderligere 0.4% var tilknyttet andre religioner, og de resterende 29.6% tilhørte ikke nogen religion.
Ifølge rapporten fra Federal Statistical Office of Vietnam (FSO) den 1. april 2009 er der omkring 6.8 millioner buddhister (7.9 procent af den samlede befolkning), omkring 5.7 millioner katolske kristne (6.6%), omkring 1.4 millioner Hòa Hảo (1.7). %), hvorimod Cao Dai-udøvere tæller omkring otte hundrede tusinde personer, hvilket svarer til mindre end én procent, og protestanter, der udgør i alt syv hundrede tusinde mennesker eller også under én procent af befolkningen i hvert tilfælde, bortset fra dem, der følger Protestantisme med mere end ti millioner tilhængere, herunder de fleste vietnamesere ifølge data fra Census and Surveys Board i sin onlinerapport i juni 2009, hvor det hedder, at "Så mange som -15,651,467 mennesker eller -18% er tilhængere af officielt registrerede trosretninger..." Ikke desto mindre er det almindeligt kendt, at over ti millioner har søgt tilflugt i Buddhismens tre juveler, men en større procentdel blandt vietnamesere omfavner stadig forfædretilbedelse gennem hele deres liv, uanset deres officielle religiøse tilhørsforhold som indikeret af en national folketælling foretaget den 2.-7. marts 14 .Blandt andet blev det opdaget ved hjælp af en undersøgelse udført i to tusinde syv, at fire femtedeles befolkning benægter eksistensen af Gud.
Landet har anslået seks millioner romersk-katolikker og færre end en million protestanter blandt dets kristne samfund, som udgør omkring otte procent af Vietnams samlede befolkning. Kristendommen blev først bragt ind i Vietnam af portugisiske og hollandske handelsmænd i det sekstende og syttende århundrede efterfulgt af franske missionærer i det nittende og tyvende århundrede samt amerikanske protestantiske missionærer, der i mindre grad konverterede nogle af Montagnarderne i Sydvietnam under Vietnamkrigen.
De to største protestantiske kirkesamfund er den lutherske kirke i Montagnards og den lutherske kirke i Vietnam. Rapporter siger, at etniske minoriteter udgør cirka to tredjedele af de vietnamesiske protestanter. Med omkring 600% vækst over de sidste ti år, anses protestantismen i dag for at være Vietnams hurtigst voksende religion, selvom den fortsat er et lille mindretal målt i antal.
Romersk-katolicismen opfattes ofte af vietnamesiske myndigheder som upålidelige, da de tror, at de måske er ved at planlægge mod dem som i 1833, da nogle katolikker deltog i et oprør ledet af en Lê Văn Khôi for at installere katolske kejsere eller kupforsøg sammen med franske kolonialister, der fangede dette. Den antikommunistiske holdning indtaget af den katolske kirke har yderligere forårsaget yderligere spændinger mellem den og den vietnamesiske regering; således er kun de katolske organisationer under statskontrol tilbage, efter at Vatikanets kirke blev officielt forbudt der. Omvendt har Vatikanet forsøgt at overtale Hanoi til at etablere diplomatiske forbindelser med Vatikanet.
Vietnam kan også prale af andre religiøse samfund blandt sin befolkning. Et betydeligt antal deltager i Caodaism, som er en indfødt massebevægelse baseret på romersk-katolicisme. Cham Bani og sunni-islam var også til stede blandt indfødte vietnamesere, men i dag er praksis hovedsageligt begrænset til etniske Cham-folk, der bor i Mekong-deltaet - såkaldt "islams vugge". Derudover er der omkring halvfjerds tusinde muslimer halvtreds tusinde hinduer og et lille antal bestående af Bahias tilhængere, der bor her omkring
Regeringens kritikere hævder, at religionsfrihed ikke er tilladt af vietnamesisk regering; denne påstand afvises dog. Det skal bemærkes, at i øjeblikket er alle religioner lige for loven, og enhver har sin egen ret til at tro, medmindre en sådan tro ikke har nogen statslig tilladelse; for eksempel UBCV (United Buddhist Church Of Viet Nam) grundlagt i Sydvietnam, men er nu forbudt og erstattet af en virksomhed, der har kommunistisk anerkendelse.
