Gent (hollandsk: Gent, fransk: Gand) er en belgisk by i Østflandern. Gent er en by med en kvart million mennesker og en rig historie. Gent har på den anden side en forholdsvis høj andel af unge og en studerende befolkning på 50,000.
Gent var en af Europas rigeste og mest magtfulde byer gennem middelalderen. Det blev oprindeligt antaget at være den næststørste by nord for Alperne, bag Paris. At se den majestætiske arkitektur i kirker og velhavende købmænds hjem afslører indflydelsen fra denne rige historie. Hele byens centrum er blevet rekonstrueret på denne måde, og det udstråler stadig følelsen af en pulserende senmiddelalderbystat. Som følge af byrådets beslutning om at gøre centret bilfrit, er det i dag et yderst velkomment og åbent miljø, der imponerer selv beboerne.
I modsætning til Leuven, en anden universitetsby i Flandern, er unge ikke de eneste, der bor der. Blandt de indfødte i Gent er der en usædvanlig blanding af udlændinge, der kom for at bo der, eller kunstnere. Folk bliver mere tolerante og åbne som et resultat af denne blanding. Denne holdning gennemsyrer alle aspekter af bylivet, mere end i mindre provinsbyer eller den større metropol Antwerpen.
ARKITEKTUR
Meget af byens middelalderlige arkitektur står stadig og er omhyggeligt bevaret og renoveret. Dens centrale region er Belgiens største bilfri zone. Saint Bavo-katedralen med Gent-altertavlen, klokketårnet, Gravensteen-fæstningen og de storslåede bygninger omkring den gamle Graslei-havn er også bemærkelsesværdige. Gent har opnået en god balance mellem komfort og historie - det er ikke et bymuseum. Gent har også tre beguinages og en række kirker, herunder Saint-kirken, Jakobs Saint-Nicolas-kirken og Saint-kirken. Michaels
Louis Roelandt, Gents mest berømte arkitekt, skabte universitetssalen Aula, operabygningen og hovedretssalen i det nittende århundrede. Universitetsbygningerne (Bokentoren eller Bogtårnet) af Henry Van de Velde er bemærkelsesværdige eksempler på moderne arkitektur. Der er også et par teatre fra forskellige tidsaldre.
I 1998 og 1999 udpegede UNESCO beginiagerne samt klokketårnet og den tilstødende stofhal som verdensarvssteder.
Gent har også Zebrastraat, et socialt eksperiment, hvor en totalt renoveret beliggenhed integrerer liv, økonomi og kultur.
MUSEER
Museum voor Schone Kunsten (Museum for Fine Arts) i Gent huser malerier af Hieronymus Bosch, Peter Paul Rubens og mange flamske mestre; SMAK eller Stedelijk Museum voor Actuele Kunst (City Museum for Contemporary Art) rummer værker af Joseph Beuys og Andy Warhol; og Designmuseet Gent huser mesterværker af Victor Horta og Le Corbusier. Huis van Alijn (Alijnernes Familiehus) var tidligere en begijnning og er nu et folkekunstmuseum med teater- og dukkepræsentationer for børn. Museum voor Industriele Archeologie en Textiel, eller MIAT, viser Gents industrielle styrke med rekreationer af 1800-tallets arbejdspladser og butikker samt faktiske spinde- og vævemaskiner fra bygningens tidligere liv som væveri. Gents bymuseum (Stadsmuseum, forkortet STAM) er dedikeret til at dokumentere og fortolke byens historie og mennesker, samt bevare nutiden for fremtidige generationer.
RESTAURANTTRADITIONER OG KULINARISKE TRADITIONER
Bagerier i Gent og andre distrikter i Øst-Flandern tilbyder en doughnut-formet bolle kaldet en "mastel" (flertal "mastellen"), som i det væsentlige er en bagel. "Mastellen" er også kendt som "Saint Hubert-brød", da bagere bringer deres partier til den tidlige messe på den helliges festdag, den 3. november, for at blive velsignet. Det blev tidligere antaget, at velsignede mastellen vaccinerede mod rabies.
Andre lokale delikatesser omfatter pralinechokolader fra Leonidas, cuberdons eller 'neuzekes' ('næser'), kegleformede lilla geléfyldte bolsjer, 'babeluten' ('babblers'), hårdt butterscotch-lignende slik, og på den varmere side , den berømte 'Tierenteyn', en varm, men raffineret sennep med en vis affinitet til fransk 'Dijon' sennep.
Stoverij er en traditionel flamsk oksegryderet, der er bedst, når den tilberedes med en stor mængde brun 'trappist' (stærk klosterøl) og serveres med pommes frites. 'Waterzooi' er en lokal gryderet, der oprindeligt blev tilberedt af ferskvandsfisk samlet i Gents floder og vandløb, men som nu ofte laves med kylling i stedet for fisk. Det serveres ofte på en nouvelle-cuisine-måde med en stor gryde på siden.
Byen støtter Donderdag Veggiedag, en kødfri dag om torsdagen, med vegetarisk mad, der promoveres i offentlige kantiner for civilarbejdere og valgte rådsmedlemmer, i alle byfinansierede skoler, og fremme af vegetariske spisealternativer i hele byen (gennem distribution af "veggie" gadekort"). Denne indsats er forbundet med realiseringen af de negative miljøkonsekvenser af kødproduktion, som FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation har fastslået, står for omkring en femtedel af verdens drivhusgasemissioner.
Gent har de mest vegetariske restauranter per indbygger i verden.
FESTIVITETER
Gentse Feesten, I Love Techno in Flanders Expo, "10 Days Off" musicalfestival, International Film Festival of Gent (inklusive World Soundtrack Awards) og Gent Festival van Vlaanderen afholdes alle i byen (nl). Derudover afholdes hvert femte år et massivt botanisk show (Gentse Floralin) på Flanders Expo i Gent, der trækker et stort antal turister.
I 2008 fejrede festivalen i Flandern sit 50 års jubilæum. Det begynder i Gent den anden lørdag i september med OdeGand City-fejringerne. Der er 50 forestillinger på forskellige steder rundt om i den historiske indre by, med 250 internationale kunstnere. Lignende arrangementer afholdes i andre større flamske byer som en del af Festival of Flanders (Antwerpen med Laus Polyphoniae; Brugge med MAfestival; Bruxelles med KlaraFestival; Limburg med Basilica, Mechelen og Brabant med Novecento og Transit).
NATUR
Byens omfattende parker kan også kaldes turistattraktioner. Gent har især et naturreservat (Bourgoyen-Ossemeersen, 230 hektar) og en fornøjelsespark (Blaarmeersen, 87 hektar).
