Bhutan ligger i en smal korridor, der str\u00e6kker sig over det \u00f8stlige Himalaya. Indesluttet mellem det tibetanske plateau mod nord og Indiens sletter mod syd, har dette rige med t\u00e5rnh\u00f8je tinder og dybe dale l\u00e6nge bevaret en b\u00e5de barsk og rigt lagdelt livsstil. Med et landareal p\u00e5 38.394 km\u00b2 og en befolkning p\u00e5 lige over 727.000 er Bhutan blandt verdens mindst folkerige og mest bjergrige nationer. Alligevel har dets isolation tilladt \u00e5rhundreders religi\u00f8s og kulturel forfinelse at sl\u00e5 rod og vare ved. F\u00f8rst i de seneste \u00e5rtier har landet forsigtigt \u00e5bnet sig for eksterne p\u00e5virkninger - samtidig med at det stadig str\u00e6ber efter at beskytte de rytmer og v\u00e6rdier, der pr\u00e6ger dets identitet.<\/p>\n\n\n\n
Bhutan, der er indlandsstat og afsidesliggende, sp\u00e6nder vertikalt fra subtropisk lavland knap 200 m over havets overflade til gletsjertoppede bjergtoppe p\u00e5 over 7.000 m. N\u00e6sten hele landet \u2013 98,8 procent \u2013 \u200b\u200ber d\u00e6kket af bjerge. Mod nord klatrer en bue af alpine enge og busklandskaber mod tinder som Gangkhar Puensum (7.570 m), det h\u00f8jeste ubestegne bjerg p\u00e5 jorden. Der former h\u00e5rde vinde h\u00e5rdf\u00f8re gr\u00e6sgange, hvor nomadiske hyrder driver flokke af f\u00e5r og yakokser. Nedenfor stiger koldtvandsstr\u00f8mme gennem n\u00e5letr\u00e6er og l\u00f8vskove ned i en central rygrad af h\u00f8jland i mellemh\u00f8jde. Disse omr\u00e5der danner et vandskel for floder \u2013 Mo Chhu, Drangme Chhu, Torsa, Sankosh, Raid\u0101k og Manas \u2013 som alle sk\u00e6rer dybe kl\u00f8fter, f\u00f8r de l\u00f8ber ud i Indiens sletter.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6ngere mod syd ligger Black Mountains, hvis h\u00f8jderygge p\u00e5 1.500-4.900 m beskytter blandede subalpine og l\u00f8vskove. Disse skove leverer en stor del af Bhutans t\u00f8mmer og br\u00e6ndstof; de beskytter ogs\u00e5 dyreliv, der sp\u00e6nder fra den gyldne langur til den endemiske Himalaya takin. I de lave forbjerge - Sivalik-bjergk\u00e6den og Duars-sletten - fremmer tropisk fugtighed t\u00e6tte jungler og savanne-gr\u00e6sarealer. Selvom kun et smalt b\u00e6lte str\u00e6kker sig ind i Bhutan, er denne zone afg\u00f8rende for landbrug i rismarker, citrusplantager og sm\u00e5brugsmarker. Nationens klima \u00e6ndrer sig med h\u00f8jden: monsun-omringede somre i vest; varme, fugtige sletter i syd; tempererede centrale h\u00f8jland; og evig sne i det h\u00f8jeste nord.<\/p>\n\n\n\n
Naturbeskyttelse er centralt for Bhutans etos. If\u00f8lge loven skal 60 procent af landets territorium forblive skovkl\u00e6dt; i praksis er mere end 70 procent d\u00e6kket af tr\u00e6er, og over en fjerdedel ligger inden for beskyttede omr\u00e5der. Seks nationalparker og reservater \u2013 heriblandt Jigme Dorji, Royal Manas og Bumdeling Wildlife Sanctuaries \u2013 d\u00e6kker mere end en tredjedel af landet. Selvom gletsjertilbagetr\u00e6kning forbundet med klima\u00e6ndringer nu truer flodstr\u00f8mme og h\u00f8jtliggende levesteder, er Bhutans biokapacitetsreserve fortsat en af \u200b\u200bde st\u00f8rste globalt, hvilket understreger en sj\u00e6lden balance mellem forbrug og naturlig regenerering.<\/p>\n\n\n\n
Menneskelig tilstedev\u00e6relse i Bhutan stammer sandsynligvis fra postglaciale migrationer, men skriftlige optegnelser begynder med buddhismens ankomst i det syvende \u00e5rhundrede. Den tibetanske konge Songts\u00e4n Gampo (regerede 627-649) bestilte de f\u00f8rste templer - Kyichu Lhakhang n\u00e6r Paro og Jambay Lhakhang i Bumthang - efter at have antaget buddhismen. I 746 e.Kr. bes\u00f8gte den indiske vismand Padmasambhava ('Guru Rinpoche') centrale dale og etablerede klostre, der forankrede Vajrayana-traditionen.<\/p>\n\n\n\n
Politisk enhed kom dog f\u00f8rst i begyndelsen af \u200b\u200bdet 17. \u00e5rhundrede under Ngawang Namgyal (1594-1651). Som lama, der blev forvist fra Tibet, indf\u00f8rte han et dobbelt regeringssystem \u2013 der kombinerede civil administration med monastisk tilsyn \u2013 og kodificerede Tsa Yig-lovgivningen. F\u00e6stninger \u2013 dzonger \u2013 rejste sig p\u00e5 tv\u00e6rs af dalene og tjente b\u00e5de som garnisoner og s\u00e6der for teokratisk autoritet. Namgyal afviste flere tibetanske indtr\u00e6ngen og underkuede konkurrerende religi\u00f8se skoler. Han tog titlen Zhabdrung Rinpoche og blev Bhutans \u00e5ndelige grundl\u00e6gger. Under hans efterf\u00f8lgere udvidede riget indflydelse til det nord\u00f8stlige Indien, Sikkim og Nepal, selvom disse fremskridt gradvist forsvandt i de efterf\u00f8lgende \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n
Bhutan bukkede aldrig under for kolonistyret, men i midten af \u200b\u200bdet 19. \u00e5rhundrede blev landet trukket ind i konflikt med Britisk Indien om Duars-regionen. Efter Duar-krigen (1864-65) afstod Bhutan dette frugtbare b\u00e6lte til geng\u00e6ld for en \u00e5rlig subsidie. I 1907, midt i stigende britisk indflydelse, valgte lokale herskere Ugyen Wangchuck som den f\u00f8rste arvelige monark og indviede dermed Wangchuck-dynastiet. Punakha-traktaten fra 1910 forpligtede Bhutan til at acceptere britisk vejledning i eksterne anliggender til geng\u00e6ld for intern autonomi. Ved Indiens uafh\u00e6ngighed i 1947 blev lignende vilk\u00e5r fornyet i Venskabstraktaten fra 1949, der bekr\u00e6ftede gensidig anerkendelse af suver\u00e6nitet.<\/p>\n\n\n\n
Gennem hele det 20. \u00e5rhundrede forblev Bhutan forsigtig i sine udenrigsrelationer. Landet blev f\u00f8rst medlem af De Forenede Nationer i 1971 og opretholder nu b\u00e5nd med omkring 56 lande, samtidig med at det bevarer forsvarssamarbejdet med Indien. En st\u00e5ende h\u00e6r bevogter sine bjerggr\u00e6nser; udenrigspolitikken ud\u00f8ves i t\u00e6t samarbejde med New Delhi.<\/p>\n\n\n\n
I 2008 afgav Kong Jigme Singye Wangchuck frivilligt mange kongelige bef\u00f8jelser under en ny forfatning. Bhutans overgang til et parlamentarisk demokratisk konstitutionelt monarki resulterede i en valgt nationalforsamling og et nationalt r\u00e5d, afbalanceret af monarkens moralske og religi\u00f8se autoritet. Den ud\u00f8vende regering ledes af en premierminister; Je Khenpo, leder af statens Vajrayana buddhistiske orden, f\u00f8rer tilsyn med \u00e5ndelige anliggender. Trods forandringer best\u00e5r kronens prestige: Den femte konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, uddannet i udlandet og kronet i 2008, forbliver dybt respekteret.<\/p>\n\n\n\n
Bhutans \u00f8konomi er beskeden, men dynamisk. I 2020 l\u00e5 indkomsten pr. indbygger p\u00e5 omkring 2.500 amerikanske dollars, st\u00f8ttet af eksport af vandkraft, turismeafgifter, landbrug og skovbrug. Det stejle terr\u00e6n komplicerer veje og udelukker jernbaner, men Lateral Road - der forbinder Phuentsholing ved den indiske gr\u00e6nse med byer i \u00f8st som Trashigang - fungerer som hovedf\u00e6rdsels\u00e5ren. Paro Lufthavn, der n\u00e5s langs en smal dal, er den eneste internationale flyforbindelse; indenrigsflyvninger forbinder en h\u00e5ndfuld landingsbaner i h\u00f8j h\u00f8jde.<\/p>\n\n\n\n
Vandkraftd\u00e6mninger udnytter brusende floder, og projekter som Tala-kraftv\u00e6rket (idriftsat 2006) fordobler v\u00e6kstraterne til over 20 procent i det \u00e5r. Overskydende str\u00f8m s\u00e6lges til Indien, hvilket genererer afg\u00f8rende indt\u00e6gter. Men afh\u00e6ngighed af en enkelt ressource indeb\u00e6rer ogs\u00e5 risici, fra smeltning af gletsjere til s\u00e6sonbestemt vandvariation. Regeringen har s\u00f8gt at diversificere: sm\u00e5 industrier inden for cement, st\u00e5l og forarbejdede f\u00f8devarer; h\u00e5ndv\u00e6rksv\u00e6vning; og for nylig gr\u00f8nne teknologier og digitale startups inkuberet i Thimphus TechPark.<\/p>\n\n\n\n
Turisme er fortsat en omhyggeligt forvaltet niche. Bortset fra statsborgere fra Indien, Bangladesh og Maldiverne \u2013 som frit kommer ind \u2013 betaler alle andre bes\u00f8gende et "gebyr for b\u00e6redygtig udvikling" (omkring 100 amerikanske dollars pr. dag), der d\u00e6kker logi, m\u00e5ltider og transit under licenserede guider. I 2014 vovede omkring 133.000 udl\u00e6ndinge sig ind i kongeriget, tiltrukket af dets intakte \u00f8kosystemer, \u00e5rhundreder gamle klostre og det sparsomme moderne livs travlhed. Alligevel holder h\u00f8je gebyrer og besv\u00e6rlig rejse over land antallet beskedent.<\/p>\n\n\n\n
Bhutans valuta, ngultrum (symbol Nu, ISO BTN), er knyttet til pari i forhold til den indiske rupee, som cirkulerer frit for sm\u00e5 p\u00e5lydende v\u00e6rdier i Bhutan. Fem kommercielle banker - ledet af Bank of Bhutan og Bhutan National Bank - st\u00f8tter en voksende finanssektor, der omfatter forsikrings- og pensionskasser. I 2008 begyndte en frihandelsaftale med Indien at tillade bhutanske varer at transitere gennem indisk territorium uden told, selvom vanskelige geografier stadig begr\u00e6nser eksporten ud over vandkraft.<\/p>\n\n\n\n
Selvforsyning med f\u00f8devarer er fortsat vanskelig. Halvdelen af \u200b\u200barbejdsstyrken dyrker ris, boghvede, mejeriprodukter og gr\u00f8ntsager, prim\u00e6rt til underhold. Veje er s\u00e5rbare over for jordskred og st\u00f8v; udvidelsesprojekter sigter mod at forbedre sikkerhed og adgang, is\u00e6r i de fjerne \u00f8stlige dele af landet, hvor jordskredstruede skr\u00e5ninger og d\u00e5rlig bel\u00e6gning afskr\u00e6kker turister og h\u00e6mmer den \u00f8konomiske integration.<\/p>\n\n\n\n
Bhutans befolkning i 2021 \u2013 omkring 777.000 med en medianalder p\u00e5 24,8 \u00e5r \u2013 er fordelt p\u00e5 flere etniske grupper. Ngalops (vestlige bhutanesere) og sharchops (\u00f8stlige bhutanesere) udg\u00f8r det traditionelle flertal og tilh\u00e6ngere af henholdsvis Drukpa Kagyu og Nyingmapa-grenene inden for tibetansk buddhisme. Nepalesisktalende Lhotshampa i syd udgjorde engang op til 40 procent af befolkningen; statspolitikken "\u00c9n nation, \u00e9t folk" i 1980'erne undertrykte nepalesisk sprog og s\u00e6dvanlig p\u00e5kl\u00e6dning, hvilket resulterede i masseafnationalisering og udvisning af over 100.000 indbyggere til flygtningelejre i Nepal. Mange blev genbosat i udlandet i de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier.<\/p>\n\n\n\n
Dzongkha, et medlem af den tibetanske sprogfamilie, fungerer som nationalt sprog og undervisningssprog \u2013 sammen med engelsk \u2013 i skolerne. Alligevel overlever omkring to dusin tibeto-burmanske sprog i landlige dale, nogle uden formelle grammatikstudier. L\u00e6sef\u00e6rdighederne ligger omkring to tredjedele af den voksne befolkning; urbanisering har \u00f8get tv\u00e6rkulturelle \u00e6gteskaber og udj\u00e6vnet historiske kl\u00f8fter.<\/p>\n\n\n\n
Vajrayana-buddhismen er grundlaget for det offentlige liv. Klostre er v\u00e6rt for farverige maskerede danse ("tsechus"), og bedeflag, mani-sten og chortens pryder vejkanterne. Religi\u00f8se genstande skal behandles respektfuldt - drejes eller g\u00e5s forbi med uret - og sko og hovedbekl\u00e6dning skal fjernes, f\u00f8r man g\u00e5r ind i templer. Proselytisme er forbudt ved lov, mens religionsfrihed er forfatningsm\u00e6ssigt beskyttet. Hinduer, prim\u00e6rt i syd, udg\u00f8r under 12 procent af de troende.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5kl\u00e6dningskoder afspejler hierarki og skik. M\u00e6nd b\u00e6rer gho, en kn\u00e6lang k\u00e5be, der holdes fast med et kera-b\u00e6lte; kvinder if\u00f8rer sig kira, en ankellang kjole, der holdes fast med koma-brocher, med en wonju-bluse og en toego-jakke. Et silket\u00f8rkl\u00e6de \u2013 kabney for m\u00e6nd, rachu for kvinder \u2013 signalerer rang; et r\u00f8dt t\u00f8rkl\u00e6de (Bura Maap) er blandt de h\u00f8jeste civile h\u00e6dersbevisninger. Offentligt ansatte skal b\u00e6re nationaldragt p\u00e5 arbejdet; mange borgere v\u00e6lger stadig disse bekl\u00e6dningsgenstande til ceremonielle lejligheder.<\/p>\n\n\n\n
Arkitektur forener funktionalitet med \u00e6stetisk tilbageholdenhed. Dzonger, bygget af opstrammet jord, sten og udf\u00f8rligt t\u00f8mmerv\u00e6rk \u2013 uden s\u00f8m \u2013 dominerer dalens omr\u00e5der. Kirker og udkragede huse f\u00f8lger lokale stilarter; selv i udlandet har institutioner som University of Texas i El Paso adopteret bhutanske motiver.<\/p>\n\n\n\n
Bhutans m\u00e5ske mest enest\u00e5ende bidrag til verdensdebatten er dens filosofi om bruttonationallykke (GNH). GNH, der blev udt\u00e6nkt i 1974 af kong Jigme Singye Wangchuck, str\u00e6ber efter fire s\u00f8jler: b\u00e6redygtig \u00f8konomisk v\u00e6kst, milj\u00f8bevarelse, kulturel fremme og god regeringsf\u00f8relse. Formelle GNH-indikatorer blev defineret i 1998; i 2011 vedtog FN en resolution, der var medsponsoreret af 68 lande, og som talte for "en holistisk tilgang til udvikling". Bhutan er v\u00e6rt for internationale fora om velv\u00e6re og er fortsat fortaler for at balancere materielle fremskridt med psykologisk og \u00e5ndelig velf\u00e6rd. Kritikere bem\u00e6rker dog, at m\u00e5ling stadig er i sin vorden, og at forskellene mellem fattigdom p\u00e5 landet og ambitioner i byerne forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n
Trods sin lille st\u00f8rrelse deltager Bhutan i regionale og globale organer. Landet var med til at grundl\u00e6gge South Asian Association for Regional Cooperation (SAARC) og sluttede sig ogs\u00e5 til Non-Aligned Movement, BIMSTEC, Climate Vulnerable Forum, UNESCO og Verdensbanken. I 2016 toppede det SAARC i forhold til let forretningsdrift, \u00f8konomisk frihed og frav\u00e6r af korruption; i 2020 rangerede det som nummer tre i Sydasien p\u00e5 Human Development Index og som nummer 21 globalt p\u00e5 Global Peace Index.<\/p>\n\n\n\n
Forholdet til Kina er fortsat skr\u00f8beligt. Der findes ingen formelle diplomatiske forbindelser, og gr\u00e6nsestridigheder forts\u00e6tter. Sp\u00e6ndinger omkring tibetanske flygtningeovergange og gr\u00e6nsedragninger forts\u00e6tter med at p\u00e5virke Bhutans udenrigspolitik, som ikke desto mindre s\u00f8ger udvidede b\u00e5nd ud over det traditionelle partnerskab med Indien.<\/p>\n\n\n\n
Bhutan st\u00e5r ved en skillevej. Tilbagetr\u00e6kningen af \u200b\u200bHimalayas gletsjere truer vandsikkerheden og vandkraftudbyttet; den stigende hyppighed af jordskred bringer veje og landsbyliv i fare. Den sandsynlige indvirkning af turisme \u2013 b\u00e5de i indt\u00e6gter og kulturelle forandringer \u2013 rejser sp\u00f8rgsm\u00e5l om autenticitet versus udvikling. Bymigration s\u00e6tter sociale b\u00e5nd p\u00e5 pr\u00f8ve og belaster infrastrukturen i Thimphu, hvor omkring 15 procent af befolkningen nu bor. I mellemtiden er Lhotshampas flygtningearv fortsat et menneskerettigheds- og diasporasp\u00f8rgsm\u00e5l, selvom forholdet til Nepal gradvist normaliseres.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel antyder Bhutans bevidste forandringstempo, dets forfatningsm\u00e6ssige sikkerhedsforanstaltninger og dets engagement i \u00f8kologisk og kulturel bevarelse en model, der adskiller sig fra markedsdrevet globalisering. Monarkiet bevarer den moralske autoritet, mens valgte repr\u00e6sentanter tager sig af moderne regeringsf\u00f8relse. Bruttonationallykken, selvom den stadig ikke er fuldt ud realiseret, rammer politiske beslutninger p\u00e5 en m\u00e5de, som f\u00e5 nationer kan g\u00f8re krav p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
I den hv\u00e6lvede stilhed i gamle dale, midt i klirringen af \u200b\u200bbedehjul og den konstante summen af \u200b\u200bvandkraftturbiner, legemligg\u00f8r Bhutan en sp\u00e6nding mellem verdslig n\u00f8dvendighed og kontemplativ tilbageholdenhed. Som et land, der p\u00e5 \u00e9n gang er fjerntliggende og har global resonans, vidner det om mulighederne \u2013 og begr\u00e6nsningerne \u2013 ved at kortl\u00e6gge en tydelig vej gennem en \u00e6ra defineret af hastighed og skala. At kende Bhutan er at tegne dets floder p\u00e5 et kort, ja, men ogs\u00e5 at fornemme den tavse \u00e5rv\u00e5genhed hos dets cedertr\u00e6er, dets dzongers standhaftighed og den stille beslutsomhed hos et folk, der er fast besluttet p\u00e5 at forme moderniteten p\u00e5 deres egne pr\u00e6misser. I denne balancegang ligger m\u00e5ske det sandeste m\u00e5l for dette Himalaya-rige.<\/p>\n\n\n\n
Bhutan er ofte ber\u00f8mt for sine klippefyldte klostre og bevarede traditioner, men den sande sj\u00e6l i dette himalayanske kongerige lever langt v\u00e6k fra de velkendte turiststeder. I de senere \u00e5r er et stigende antal bes\u00f8gende str\u00f8mmet til Paro, Thimphu og Punakha \u2013 den velkendte \"gyldne trekant\" inden for bhutansk turisme \u2013 tiltrukket af ikoniske steder som Tigerens Rede-kloster og udsmykkede f\u00e6stningsdzonger. Men bag disse overfyldte h\u00f8jdepunkter venter et ukonventionelt Bhutan: et Bhutan med skjulte dale, h\u00f8jlandslandsbyer og spirituelle helligdomme uber\u00f8rt af masseturisme. Denne guide inviterer nysgerrige rejsende til at vove sig v\u00e6k fra de slagne stier og opdage det Bhutan, der ligger hinsides postkortscenerne.<\/p>\n\n\n\n
Hvert afsnit nedenfor dykker ned i en forskellig facet af at udforske Bhutan p\u00e5 en mere autentisk og deltagerbaseret m\u00e5de. Fra afsidesliggende landsbyer, hvor livet bev\u00e6ger sig efter en \u00e6ldgammel rytme, til hellige festivaler, som f\u00e5 udenforst\u00e5ende er vidne til, giver vi en detaljeret k\u00f8replan for at g\u00e5 ud over de almindelige rejseplaner. Du vil l\u00e6re, hvordan Bhutans unikke turismepolitikker kan im\u00f8dekomme skr\u00e6ddersyede rejser, hvilke mindre kendte regioner der tilbyder de rigeste oplevelser, og hvordan man balancerer ber\u00f8mte sev\u00e6rdigheder med us\u00e6dvanlige eventyr. Gennem hele rejsen l\u00e6gger vi v\u00e6gt p\u00e5 kulturel respekt og b\u00e6redygtig rejse, der afstemmer din rejse med Bhutans egne idealer om bruttonationallykke.<\/p>\n\n\n\n
Forbered dig p\u00e5 lange bjergture, stille stier og overnatninger i traditionelle homestays \u2013 bel\u00f8nningerne er enorme. Ved at omfavne en ukonventionel tilgang f\u00e5r rejsende intime glimt af bhutansk liv, som konventionelle ture ofte g\u00e5r glip af, uanset om det er at dele yak-sm\u00f8r-te i et landmands k\u00f8kken eller nyde en varm kilde i skoven under stjernerne. Lad denne omfattende guide v\u00e6re din skabelon for en rejse, der afsl\u00f8rer Bhutans sande magi, langt ud over den typiske turistrute.<\/p>\n\n\n\n
De fleste bes\u00f8gende til Bhutan holder sig til en h\u00e5ndfuld ber\u00f8mte steder, og derved risikerer de at g\u00e5 glip af de oplevelser, der g\u00f8r landet specielt. Officielle tal viser, at mere end 200.000 udl\u00e6ndinge bes\u00f8gte Bhutan i det seneste \u00e5r, men langt de fleste af disse rejsende koncentrerede deres tid p\u00e5 kun f\u00e5 steder \u2013 prim\u00e6rt hovedstaden Thimphu, Paro-dalen (hjemsted for Tiger's Nest) og Punakha-regionen. Denne turistrute er velbes\u00f8gt af en god grund: den byder p\u00e5 Bhutans mest fotogene templer og tilg\u00e6ngelige kulturelle steder. At koncentrere turismen p\u00e5 et par hotspots har dog skabt et utilsigtet paradoks. Bhutans politik om \"h\u00f8j v\u00e6rdi, lav milj\u00f8p\u00e5virkning\"-turisme var ment som en forebyggelse af store folkem\u00e6ngder og bevare kulturarven, men i praksis har den kanaliseret de fleste turister ind i den samme sn\u00e6vre rute. Popul\u00e6re klostre kan f\u00f8les overraskende travle p\u00e5 dage med h\u00f8js\u00e6sonen, med flere hundrede vandrere p\u00e5 Tiger's Nest-stien p\u00e5 en typisk efter\u00e5rsmorgen. I processen forbliver store dele af landet sj\u00e6ldent bes\u00f8gt \u2013 hvilket netop er der, hvor Bhutans \"sande magi\" ofte ligger.<\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00e5r rejsende glip af ved at f\u00f8lge standardrejseplanen? For det f\u00f8rste chancen for at opleve autentisk landsbyliv uber\u00f8rt af kommerciel turisme. I et afsidesliggende dalg\u00e5rdhus kan man tilbringe en aften med at samtale med v\u00e6rter omkring en br\u00e6ndeovn og l\u00e6re om deres daglige rutiner inden for landbrug, familie og tro. Sammenlign dette med et hotel i Thimphu, hvor interaktionen med lokalbefolkningen kan v\u00e6re begr\u00e6nset til turguider og tjenere. Den kulturelle fordybelse uden for alfarvej er dybere og mere personlig. Rejsende g\u00e5r ogs\u00e5 glip af Bhutans forbl\u00f8ffende \u00f8kologiske variation. Mens de velkendte steder er grupperet i vest, rummer landets \u00f8stlige og fjerne nord subtropiske jungler, h\u00f8jtliggende gr\u00e6sgange og uber\u00f8rte skove, der vrimler med sj\u00e6ldent dyreliv. En rejseplan begr\u00e6nset til Paro og Thimphu ser kun en br\u00f8kdel af Bhutans landskaber og biodiversitet.<\/p>\n\n\n\n
Lige s\u00e5 vigtige er de spirituelle og f\u00e6lles oplevelser, der er unikke for mindre kendte steder. En bes\u00f8gende, der f\u00f8lger den s\u00e6dvanlige rute, kan deltage i en stor festival i Thimphu siddende p\u00e5 et fyldt stadion. I mellemtiden kan en ukonventionel rejsende finde sig selv som den eneste udenlandske g\u00e6st ved en bjerglandsbys \u00e5rlige tshechu (religi\u00f8se festival), velkommen i kredsen af \u200b\u200bdansere og tilskuere. Forskellen i atmosf\u00e6ren er sl\u00e5ende: den ene er en forestilling, der delvist vedligeholdes for turisme, den anden en f\u00e6llesskabssamling, der afholdes for dens egen skyld. For eksempel afholder den isolerede landsby Shingkhar h\u00f8jt oppe i bakkerne i det centrale Bhutan en \u00e5rlig folkefestival med yakdanse og arkaiske ritualer, som f\u00e5 udenforst\u00e5ende nogensinde er vidne til. S\u00e5danne intime begivenheder giver et indblik i Bhutans levende arv, som ikke kan genskabes i hovedstadens store festivaler.<\/p>\n\n\n\n
Der er ogs\u00e5 elementet af serendipitet og \u00e6gte m\u00f8de. En rejsejournalist fortalte engang om en rejse til et tempel p\u00e5 en bakketop n\u00e6r Tingtibi i Zhemgang-distriktet \u2013 et sted langt fra ethvert turistkort. Ved ankomsten fandt hun det lille kloster l\u00e5st, og vicev\u00e6rten frav\u00e6rende. I stedet for at g\u00e5 videre brugte hendes lille gruppe en time p\u00e5 at tale (gennem deres guides overs\u00e6ttelse) med den visne kvinde, der boede ved siden af. Hun bryggede te og delte historier om templets historie og den lokale livsstil. Da vicev\u00e6rten dukkede op og l\u00e5ste op for helligdommen, inds\u00e5 de bes\u00f8gende, at deres mest meningsfulde oplevelse der ikke var at se statuer indeni, men den menneskelige forbindelse, der blev skabt udenfor. Denne form for spontan g\u00e6stfrihed og l\u00e6ring er langt mere sandsynlig i omr\u00e5der, der ikke er vant til turister. N\u00e5r hvert stop p\u00e5 en tur er forudbestemt og bes\u00f8ges af turistgrupper, er disse uforberedte \u00f8jeblikke sj\u00e6ldne.<\/p>\n\n\n\n
Kort sagt, konventionel turisme i Bhutan overskygger overfladen af, hvad landet tilbyder. Den giver smukke fotografier og bekvem komfort, men den kan isolere rejsende fra den autenticitet, de s\u00f8ger. Bhutans sande magi afsl\u00f8rer sig ofte i stille \u00f8jeblikke v\u00e6k fra h\u00f8jdepunkterne \u2013 en hyrde, der synger for sine yakokser i en t\u00e5ge, eller en \u00e6ldre munk, der viser dig, hvordan man t\u00e6nder en sm\u00f8rlampe i en eremitage p\u00e5 en bjergskr\u00e5ning. De n\u00e6ste afsnit af denne guide vil vise, hvordan bes\u00f8gende med planl\u00e6gning og \u00e5benhed kan g\u00e5 ud over det \u00e5benlyse og l\u00e5se op for disse dybere oplevelser.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
At rejse ukonventionelt i Bhutan kr\u00e6ver forst\u00e5else af landets unikke turismeregler og l\u00e6ring om at arbejde inden for dem. I mods\u00e6tning til mange destinationer tillader Bhutan ikke fri, uafh\u00e6ngig backpackerrejse. Alle internationale turister (undtagen borgere fra Indien, Bangladesh og Maldiverne) skal have et visum og betale et dagligt gebyr for b\u00e6redygtig udvikling (SDF), og traditionelt skulle de booke en organiseret tur. Disse regler er en del af Bhutans strategi for at h\u00e5ndtere turismens p\u00e5virkning, men de betyder ikke, at du er begr\u00e6nset til en standardiseret grupperute. Faktisk kan systemet med den rigtige tilgang bruges til at facilitere meget skr\u00e6ddersyede og aparte ture.<\/p>\n\n\n\n
Politikken for obligatoriske rejser \u2013 myte vs. virkelighed:<\/strong> Det er en almindelig misforst\u00e5else, at alle bes\u00f8gende i Bhutan skal deltage i en forudpakket grupperejse og f\u00f8lge en fast tidsplan. I virkeligheden kr\u00e6ver Bhutans politik, at en licenseret rejsearrang\u00f8r arrangerer rejsen, men den dikterer ikke, at alle rejseplaner skal v\u00e6re ens. Rejsende kan frit designe en skr\u00e6ddersyet rute i samarbejde med en operat\u00f8r. Det betyder, at hvis du vil tilbringe fem dage med trekking i en fjerntliggende dal eller bes\u00f8ge et halvt dusin mindre kendte templer, er det fuldt ud muligt \u2013 din guide og chauff\u00f8r vil simpelthen tage dig derhen i stedet for til de almindelige sev\u00e6rdigheder. N\u00f8glen er at kommunikere dine interesser og sikre, at rejsearrang\u00f8ren er villig til at afvige fra den s\u00e6dvanlige rute. Mange af Bhutans nyere boutique-bureauer specialiserer sig faktisk i aparte rejser og parrer g\u00e6ster med guider fra den region, du vil udforske. Kort sagt, du skal have en guide og en forudbestemt plan, men du beh\u00f8ver... ikke<\/strong> skal deltage i en stor gruppe eller f\u00f8lge en one-size-fits-all-tur.<\/p>\n\n\n\n Forst\u00e5else af den daglige takst og SDF:<\/strong> I \u00e5rtier h\u00e5ndh\u00e6vede Bhutan en minimumspris for daglig rejse (ofte angivet som 250 USD pr. dag i h\u00f8js\u00e6sonen), som omfattede alle basisudgifter (guide, transport, hoteller, m\u00e5ltider, tilladelser) plus en royalty, der senere udviklede sig til Sustainable Development Fee (SDF). Fra 2025 har Bhutan opdateret dette system. Den faste minimumspris for pakkerejser er blevet oph\u00e6vet, hvilket giver rejsende mere fleksibilitet i valget af hoteller og tjenester, men SDF'en er fortsat g\u00e6ldende. I \u00f8jeblikket er SDF'en for internationale turister 100 USD pr. person pr. nat (efter en midlertidig reduktion fra 200 USD for at fremme turisme). Dette gebyr g\u00e5r direkte til regeringen for nationsopbygning og bevaringsprojekter, hvilket afspejler Bhutans filosofi om \"h\u00f8j v\u00e6rdi, lav milj\u00f8p\u00e5virkning\"-turisme. Det er vigtigt at budgettere med SDF'en som en obligatorisk omkostning. N\u00e5r du betaler den, bidrager du i bund og grund til ting som gratis uddannelse, sundhedspleje og milj\u00f8bevarelse i Bhutan \u2013 en kendsgerning, der kan g\u00f8re udgiften mere overkommelig. Resten af \u200b\u200bdin rejsepris afh\u00e6nger af dine valg af indkvartering, transport og aktiviteter. En sparsommelig rejsende kan v\u00e6lge simple bhutanske lodges og delt transport, mens andre m\u00e5ske bor p\u00e5 eksklusive boutiquehoteller, men begge betaler det samme SDF. For dem, der s\u00f8ger ukonventionelle oplevelser, skal man vide, at rejser til fjerntliggende omr\u00e5der kan medf\u00f8re ekstra udgifter (for eksempel at leje pakdyr til en vandretur eller arrangere specialiserede guider), men det opvejer ofte, hvis man v\u00e6lger homestays eller camp i stedet for dyre hoteller.<\/p>\n\n\n\n Uafh\u00e6ngig rejse \u2013 Hvor meget fleksibilitet har jeg egentlig?<\/strong> Bhutans regler kr\u00e6ver, at du indsender en rejseplan til visumgodkendelse, og en guide skal ledsage dig uden for udpegede byer. Inden for disse begr\u00e6nsninger kan rejsende dog nyde en overraskende grad af uafh\u00e6ngighed. \"Uafh\u00e6ngig rejse\" i bhutansk kontekst betyder ofte en privat tur for dig selv (og dine ledsagere, hvis nogen) i stedet for at slutte dig til en gruppe fremmede. Du s\u00e6tter tempoet og kan foretage spontane stop undervejs \u2013 din guide er der for at facilitere, ikke for at vogte dig som en streng turleder. Hvis du \u00f8nsker at bruge en ekstra time p\u00e5 at fotografere en landsby eller bede din chauff\u00f8r om at stoppe, s\u00e5 du kan g\u00e5 til et helligdom langs vejen, kan du generelt det. At rejse uden for de vigtigste turistattraktioner kan endda give dig mere fleksibilitet, da du ikke konkurrerer med andre turgrupper om tidsrum. Nogle erfarne bes\u00f8gende rapporterer, at n\u00e5r de f\u00f8rst havde opbygget en god relation til deres guide, f\u00f8ltes turen som en biltur med en lokal ven snarere end en stiv tur. Guiden tog sig af formaliteterne og s\u00f8rgede for, at de ikke ved et uheld overtr\u00e5dte kulturelle normer eller love, men gav masser af plads til udforskning. Denne balance mellem frihed og st\u00f8tte er en af \u200b\u200bfordelene ved Bhutans system: du har en kulturel tolk og logistikassistent med dig, hvilket g\u00f8r det lettere og sikrere at tage p\u00e5 aparte ture, end det ville v\u00e6re alene.<\/p>\n\n\n\n Visa og tilladelser til us\u00e6dvanlige destinationer:<\/strong> N\u00e5r du planl\u00e6gger at bev\u00e6ge dig ud over de s\u00e6dvanlige ruter, er det vigtigt at tage h\u00f8jde for ekstra tilladelser. Dit f\u00f8rste visum (som din rejsearrang\u00f8r ans\u00f8ger om gennem Bhutans turistministerium) vil angive de steder, du har til hensigt at bes\u00f8ge. Visse omr\u00e5der, is\u00e6r i det fjerne nord n\u00e6r den tibetanske gr\u00e6nse og nogle \u00f8stlige distrikter, er klassificeret som omr\u00e5der med restriktioner for udl\u00e6ndinge og kr\u00e6ver s\u00e6rlige tilladelser ud over visumet. For eksempel har Merak og Sakteng i det fjerne \u00f8sten (hjemsted for det nomadiske samfund Brokpa) en separat tilladelsesproces for at beskytte deres f\u00f8lsomme \u00f8kosystem og kultur. Det samme g\u00e6lder for Laya-landsbyen oppe nordp\u00e5 og Lunana-regionen, som er fjerntliggende omr\u00e5der i h\u00f8jlandet, der kr\u00e6ver trekkingtilladelser og nogle gange rutetilladelser fra h\u00e6rens kontrolposter. Typisk vil dit rejsearrang\u00f8r h\u00e5ndtere denne logistik, men det er en god id\u00e9 at sp\u00f8rge og bekr\u00e6fte, at de har sikret sig alle n\u00f8dvendige tilladelser til din ukonventionelle rejseplan. Hvis du planl\u00e6gger at rejse ind i Bhutan over land via gr\u00e6nsebyer som Phuentsholing eller Samdrup Jongkhar (almindeligt for dem, der kombinerer Bhutan med Indiens Assam eller Vestbengalen), skal du v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at den indrejsetilladelse, der udstedes ved gr\u00e6nsen, kun er gyldig for bestemte regioner (normalt Paro, Thimphu og n\u00e6rliggende omr\u00e5der). For at rejse til andre distrikter skal du indhente rutetilladelser i Thimphu. Dette er en simpel formalitet, hvis du allerede har en guide \u2013 de vil tage dit pas med til immigrationskontoret for at f\u00e5 et tilladelsesstempel, der angiver dine yderligere destinationer. S\u00f8rg for, at din tidsplan inkluderer tid i Thimphu p\u00e5 en hverdag til dette papirarbejde, hvis du ikke har arrangeret det p\u00e5 forh\u00e5nd via visummet.<\/p>\n\n\n\n Samarbejde med rejsearrang\u00f8rer for en skr\u00e6ddersyet rejse:<\/strong> Valget af rejsearrang\u00f8r kan v\u00e6re afg\u00f8rende for en ukonventionel Bhutan-rejse. N\u00e5r du unders\u00f8ger virksomheder (mange kan kontaktes via e-mail eller deres hjemmesider), s\u00e5 kig efter hints om, at de er \u00e5bne over for kreative rejseplaner. N\u00e6vner de mindre kendte steder p\u00e5 deres hjemmeside eller blog? Er der udtalelser fra rejsende, der har gjort mere end standardturen? V\u00e6r meget klar omkring dine \u00f8nsker i den indledende kommunikation \u2013 for eksempel kan du skrive: \"Jeg er interesseret i at tilbringe to n\u00e6tter p\u00e5 en g\u00e5rd i Haa-dalen og tage p\u00e5 Nub Tshonapata-s\u00f8vandringen. Er det noget, I kan arrangere?\" Sp\u00f8rg deres svar. En god arrang\u00f8r til aparte rejser vil reagere entusiastisk med forslag, m\u00e5ske tilbyde en eksempelrejseplan, der inkluderer dine \u00f8nsker, og vil v\u00e6re \u00e6rlig om eventuelle udfordringer (for eksempel \"den vandring kr\u00e6ver camping i to n\u00e6tter, hvilket vi kan underst\u00f8tte med et trekkinghold\"). Mindre fleksible virksomheder kan fors\u00f8ge at styre dig tilbage til en generisk plan eller sige, at visse steder \"ikke er mulige\", ofte fordi de mangler erfaring der. T\u00f8v ikke med at unders\u00f8ge markedet \u2013 der er snesevis af licenserede operat\u00f8rer i Bhutan, lige fra store bureauer til sm\u00e5 familiedrevne virksomheder. Sp\u00f8rg, om din guide kan v\u00e6re en person fra den region, du bes\u00f8ger (en guide fra det \u00f8stlige Bhutan kan for eksempel forbedre en tur til Trashiyangtse eller Mongar betydeligt med lokale sprogkundskaber og personlig viden). Diskuter ogs\u00e5 indkvartering: Hvis du \u00f8nsker at pr\u00f8ve homestays eller lokale g\u00e6stehuse i stedet for hoteller, kan de s\u00e5 arrangere det? Mens de fleste ture automatisk booker 3-stjernede hoteller inkluderet i pakkeprisen, kan en ukonventionel tur blande hoteller med ophold p\u00e5 g\u00e5rd, teltture eller klosterindkvartering. Arrang\u00f8ren b\u00f8r v\u00e6re i stand til at h\u00e5ndtere denne logistik og justere omkostningerne i overensstemmelse hermed (homestays er ofte billigere, for eksempel, men et trekking-supportteam vil tilf\u00f8je omkostninger). Endelig skal du v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 Bhutans h\u00f8js\u00e6sonperioder (omtrent marts-maj og september-november), n\u00e5r guider og k\u00f8ret\u00f8jer er efterspurgte. Hvis du planl\u00e6gger en skr\u00e6ddersyet tur i disse perioder, skal du hyre en arrang\u00f8r i god tid for at sikre de n\u00f8dvendige ressourcer.<\/p>\n\n\n\n Omkostningsovervejelser og budgettering:<\/strong> Man kunne antage, at det er dyrere at rejse v\u00e6k fra de slagne stier i Bhutan, men det er ikke universelt sandt. Nogle fjernrejser er dyrere p\u00e5 grund af transportafstande og lav turistinfrastruktur \u2013 en privat tur til det \u00f8stlige Bhutan betyder lange k\u00f8reture og f\u00e5 stordriftsfordele, og en dedikeret vandretur indeb\u00e6rer at betale for ekstra personale som kokke og ryttere. P\u00e5 den anden side kan du spare penge ved at bo i simple homestays, hvor m\u00e5ltiderne er hjemmelavede (ofte inkluderet mod et beskedent gebyr) i stedet for p\u00e5 resortrestauranter. Hvis budgettet er et problem, s\u00e5 diskuter det \u00e5bent med din rejseplanl\u00e6gger. De kan foresl\u00e5 at bes\u00f8ge sk\u00e6ve omr\u00e5der i lavs\u00e6sonen, hvor hoteller tilbyder rabatter, og SDF lejlighedsvis er underlagt kampagnedispensationer (Bhutan har nogle gange k\u00f8rt ordninger som \"bliv l\u00e6ngere, betal mindre\" uden for spidsbelastningsm\u00e5nederne). At rejse med et par venner eller som et par kan ogs\u00e5 reducere omkostningerne pr. person, da I kan dele et k\u00f8ret\u00f8j og en guide. Husk, at SDF p\u00e5 $100 pr. dag er fast og ikke til forhandling, men alt andet er fleksibelt. Et realistisk minimumsbudget for to personer p\u00e5 en uges us\u00e6dvanlig tur (inklusive en blanding af simple hoteller og homestays, en dedikeret bil\/guide, SDF og noget trekking-assistance) kan v\u00e6re omkring $2500-$3000 i alt. Selvom det stadig ikke er \"billigt\", tilbyder den oplevelse, du f\u00e5r - i bund og grund en privat, skr\u00e6ddersyet ekspedition i et land, der strengt begr\u00e6nser turisme - en v\u00e6rdi uden sammenligning.<\/p>\n\n\n\n Indgangspunkter: Paro Lufthavn vs. Landgr\u00e6nser:<\/strong> M\u00e5den, du ankommer til og forlader Bhutan p\u00e5, kan p\u00e5virke en ukonventionel rejseplan. De fleste internationale rejsende flyver til Paro, Bhutans eneste internationale lufthavn, med de nationale luftfartsselskaber Druk Air eller Bhutan Airlines. Selve flyveturen (is\u00e6r fra Kathmandu eller New Delhi) er spektakul\u00e6r og glider forbi Himalayas tinder. Paro ligger i det vestlige Bhutan og er bekvemt placeret til at starte en rejse i Haa, Thimphu eller det centrale Bhutan. Men hvis dit fokus er p\u00e5 det fjerne \u00f8sten eller syd, kan du overveje at komme over land. Byen Phuentsholing p\u00e5 den sydvestlige gr\u00e6nse (ved siden af \u200b\u200bIndiens by Jaigaon) er den prim\u00e6re adgang over land. Fra Phuentsholing kan du begynde en tur i de mindre bes\u00f8gte regioner i Samtse eller tage til Haa-dalen ad vejen (en k\u00f8retur p\u00e5 omkring 4-5 timer op ad bakke). I mellemtiden forbinder Samdrup Jongkhar-krydsningen i syd\u00f8st til Indiens Assam-stat. N\u00e5r du ankommer der, kan du udforske det \u00f8stlige Bhutan med det samme \u2013 du kan k\u00f8re samme dag til Trashigang, den st\u00f8rste by i \u00f8st, og undg\u00e5 at skulle rejse tilbage p\u00e5 tv\u00e6rs af landet. En kreativ rejseplan kan endda \u00e5bne \u00e9n port og forlade den anden: for eksempel kan du k\u00f8re ind via Samdrup Jongkhar, rejse vestp\u00e5 gennem Bhutans bagland og afg\u00e5 med fly fra Paro. En s\u00e5dan rute sparer tid p\u00e5 intern tilbagerejse og muligg\u00f8r en kontinuerlig rejse gennem alle Bhutans regioner. Husk blot, at indrejse over land kr\u00e6ver et indisk visum, hvis du rejser gennem Indien for at n\u00e5 Bhutans gr\u00e6nse (for de fleste nationaliteter), og at der kan v\u00e6re behov for flyrejser til Indien (Guwahati lufthavn for Samdrup Jongkhar eller Bagdogra for Phuentsholing). Din rejsearrang\u00f8r kan hj\u00e6lpe med at koordinere afhentning ved gr\u00e6nsen og h\u00e5ndtere indrejseformaliteterne problemfrit.<\/p>\n\n\n\n Ved at forst\u00e5 disse aspekter af Bhutans turismesystem vil rejsende se, at \"obligatorisk guidet rejse\" ikke er en hindring, men en d\u00f8r\u00e5bning. Det giver adgang til dele af Bhutan, der forbliver virkelig us\u00e6dvanlige \u2013 steder, hvor en udenlandsk bes\u00f8gendes ankomst er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig begivenhed, ikke en hverdagsforeteelse. Bev\u00e6bnet med fleksibilitet, de rigtige partnere og bevidsthed om tilladelser og omkostninger, kan du trygt planl\u00e6gge et ukonventionelt Bhutan-eventyr, der holder sig inden for reglerne, samtidig med at det f\u00f8les langt ud over det s\u00e6dvanlige.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n N\u00e5r man planl\u00e6gger en unik rejse gennem Bhutan, er det en god id\u00e9 at t\u00e6nke i regioner. Bhutan er opdelt i 20 dzongkhags (distrikter), der hver har sin egen karakter. Af praktiske \u00e5rsager kan vi gruppere omr\u00e5der i flere brede regioner: Vest, Central, \u00d8st og den h\u00f8je nordlige del af Himalaya. En ukonventionel rejsende b\u00f8r vide, hvad hver region tilbyder, og hvad der adskiller den fra den almindelige turistrute.<\/p>\n\n\n\n Vestlige Bhutans skjulte hj\u00f8rner:<\/strong> Den vestlige region omfatter popul\u00e6re distrikter som Paro og Thimphu, men den rummer ogs\u00e5 hemmelige enklaver v\u00e6k fra travlheden i disse knudepunkter. Et s\u00e5dant sted er Haa-dalen, en h\u00f8jtliggende dal vest for Paro, der er et af de mindst befolkede distrikter i Bhutan. Haa var lukket for udenlandske turister indtil 2002, og selv i dag ser den meget f\u00e5 bes\u00f8gende. Beskyttet af 5.000 meter h\u00f8je tinder og tilg\u00e6ngelig via Chele La-bjergpasset, er Haa et eksempel p\u00e5 \"skjulte Bhutan\" - faktisk er dens lokale kaldenavn \"Skjulte Risdal\" p\u00e5 grund af dens afsidesliggende marker med r\u00f8d ris. I n\u00e6rheden ligger Dagana, et andet sj\u00e6ldent bes\u00f8gt vestligt distrikt, indhyllet i l\u00f8vskove og kendt for et par gamle f\u00e6stninger (dzongs), som n\u00e6sten ingen bes\u00f8ger. Mens de fleste rejseruter i det vestlige Bhutan holder sig til hovedvejen (Thimphu-Punakha-Paro), vil en tur sydp\u00e5 eller vestp\u00e5 ind i distrikter som Dagana, Haa og Samtse skr\u00e6lle et lag af uklarhed tilbage og afsl\u00f8re landsbyer, hvor tiden g\u00e5r langsomt, og traditionerne er dybe. Is\u00e6r Haa er tilg\u00e6ngelig, men alligevel us\u00e6dvanlig \u2013 det kan v\u00e6re et f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 det ukonventionelle uden at afvige for langt geografisk.<\/p>\n\n\n\n Det centrale Bhutans spirituelle hjerteland Off-Grid:<\/strong> Den centrale region, der omtrent svarer til distrikterne Trongsa, Bumthang og Zhemgang, betragtes som Bhutans spirituelle hjerteland. Bumthang (et samlet navn for fire h\u00f8je dale) f\u00e5r en smule turisme for sine templer og festivaler, men selv her er der hj\u00f8rner, der ikke er uber\u00f8rt af turistbusser. For eksempel er Tang-dalen i Bumthang en sidedal, der sj\u00e6ldent er inkluderet i standardture, og som er tilg\u00e6ngelig via en uasfalteret sidevej. Tang f\u00f8les som en verden for sig selv, kendt som f\u00f8destedet for Terton (skattefinder) Pema Lingpa, en af \u200b\u200bBhutans store helgener. Det centrale Bhutan str\u00e6kker sig ogs\u00e5 sydp\u00e5 ind i den mindre berejste Kheng-region (Zhemgang-distriktet), hvor gyldne languraber svinger sig i junglen, og bambushuse sidder p\u00e5 bjergskr\u00e5ninger. Det n\u00e6rliggende Trongsa-distrikt, der huser en imponerende f\u00e6stning p\u00e5 hovedvejen, har ogs\u00e5 bagveje, der f\u00f8rer til landsbyer som Tingtibi og Kuenga Rabten - steder, der er ber\u00f8mte fra svundne tider (Kuenga Rabten var et gammelt kongeligt vinterpalads), men nu n\u00e6sten glemt af turister. I det centrale Bhutan finder man kulturzonerne Sharchop (\u00f8stbhutanesisk) og Ngalop (vestbhutanesisk), der m\u00f8des, samt buddhismens udbredelse i de \u00e6ldste klostre. Men uden for den vigtigste \u00f8st-vest-motorvej kan infrastrukturen v\u00e6re grundl\u00e6ggende. At rejse gennem disse centrale omr\u00e5der betyder uj\u00e6vne k\u00f8reture og f\u00e5 hoteller, men bel\u00f8nningen er at tr\u00e6de tilbage til, hvordan Bhutan m\u00e5ske f\u00f8ltes for \u00e5rtier siden.<\/p>\n\n\n\n \u00d8stlige Bhutan \u2013 Den vilde gr\u00e6nse:<\/strong> De otte distrikter, der udg\u00f8r det \u00f8stlige Bhutan, er den mindst bes\u00f8gte del af landet. I \u00e5rtier holdt vejforholdene og manglen p\u00e5 turistfaciliteter denne region stort set udelukket for afslappede rejsende. Men for dem, der s\u00f8ger autenticitet, er det \u00f8stlige Bhutan en perle. Det er etnisk og sprogligt mangfoldigt (forskellige dialekter tales fra dal til dal, hvor Sharchopkha er almindeligt) og kulturelt rigt med sine egne festivaler, kunst og endda former for p\u00e5kl\u00e6dning, der adskiller sig fra vestlige normer. Vigtige steder inkluderer Lhuentse, et fjerntliggende distrikt i det fjerne nord\u00f8st kendt som Bhutans kongefamilies forf\u00e6dres hjemland, og Trashiyangtse, der ligger gemt op ad den \u00f8stlige gr\u00e6nse, og er ber\u00f8mt for hjemmeh\u00e5ndv\u00e6rk som tr\u00e6drejning og sin store Chorten Kora-stupa. \u00d8sten er ogs\u00e5 hjemsted for samfund som Brokpa i Merak-Sakteng (semi-nomadiske h\u00f8jlandsboere med unik p\u00e5kl\u00e6dning og livsstil) og Layap-folket i Laya i det fjerne nord (h\u00f8jlandsnomader med karakteristiske koniske bambushatte). Det \u00f8stlige Bhutans landskab sp\u00e6nder fra smaragdgr\u00f8nne risterrasser omkring Mongar og Trashigang til de k\u00f8lige fyrreskove i Ura (teknisk set i det centrale, men kulturelt l\u00e6nende mod \u00f8st) og de dampende appelsinlunde n\u00e6r Samdrup Jongkhar ved den indiske gr\u00e6nse. At tage hertil betyder ofte flerdages k\u00f8rsel p\u00e5 snoede bjergveje; fordelen er, at du m\u00e5ske ikke ser et andet turistk\u00f8ret\u00f8j i dagevis. Denne region f\u00f8les kulturelt t\u00e6ttere p\u00e5 nabolandet Arunachal Pradesh (Indien) eller Tibet p\u00e5 nogle m\u00e5der end p\u00e5 Thimphu \u2013 en verden for sig inden for \u00e9t kongerige.<\/p>\n\n\n\n Det h\u00f8je nordlige Himalaya:<\/strong> Mens store dele af Bhutan er bjergrigt, n\u00e5r det yderste nord de sande Himalaya-bjerge. Distrikter som Gasa, Wangdue Phodrang (den nordlige del) og Laya-landsbyen (i Gasa) ligger i store h\u00f8jder, hvor sned\u00e6kke passerer det meste af \u00e5ret. Ingen standardtur g\u00e5r til det yderste nord, bortset fra m\u00e5ske en dagstur til Gasa-varme kilder. Men eventyrere kender denne region som dom\u00e6net for episke vandreture som den 25-dages Snowman Trek, der krydser Lunana, et gletsjerplateau med isolerede landsbyer og turkisbl\u00e5 s\u00f8er. For en kortere smagspr\u00f8ve er ture til Laya (h\u00f8jde ~3.800 m) mulige via vandreruter, der introducerer bes\u00f8gende til Layap-folket, der er kendt for deres spidse bambushatte og modstandsdygtige kultur. Norden er for det meste beskyttet i Jigme Dorji Nationalpark, et paradis for sj\u00e6lden fauna som sneleoparden, takinen (Bhutans nationaldyr) og det bl\u00e5 f\u00e5r. Infrastrukturen her er praktisk talt nul - rejser foreg\u00e5r til fods eller lejlighedsvis med helikopter, og indkvartering er camping eller homestay i stenhytter. Det er den mest udfordrende del af Bhutan at f\u00e5 adgang til, virkelig off-grid selv for mange bhutanesere, og har derfor en st\u00e6rk tiltr\u00e6kningskraft for dem, der vil sige, at de har set Bhutans mest afsidesliggende landskaber.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r du planl\u00e6gger din rejse, overvej at sammens\u00e6tte to eller tre af disse regioner for en omfattende, us\u00e6dvanlig oplevelse. For eksempel kan man starte i det vestlige Bhutans Haa-dal (for at akklimatisere sig og slappe af), derefter krydse det centrale Bhutan og udforske Bumthangs sidedale og endelig dykke ned i \u00f8st omkring Trashigang. Eller fokusere dybt p\u00e5 \u00e9n region \u2013 f.eks. ved at bruge hele din rejse p\u00e5 at afd\u00e6kke det \u00f8stlige Bhutans distrikter. Husk rejsetider: afstande kan v\u00e6re en illusion p\u00e5 kortet p\u00e5 grund af snoede veje. K\u00f8rsel fra Paro til det fjerne \u00f8stlige Trashiyangtse kan tage fire eller fem dage med sightseeingstop. Mange us\u00e6dvanlige omr\u00e5der n\u00e5s via sideveje, der forgrener sig fra hovedvejen, eller ad stier forbi vejens ende. God planl\u00e6gning vil afs\u00e6tte nok tid, s\u00e5 disse rejser er behagelige snarere end udmattende. Hver region vil hilse dig velkommen med forskellige dialekter, k\u00f8kkener (pr\u00f8v den \u00f8stlige specialitet bambusskud-pickles eller de vestlige boghvedenudler) og skikke. At omfavne denne mangfoldighed er en del af det, der g\u00f8r ukonventionelle rejser i Bhutan s\u00e5 berigende.<\/p>\n\n\n\n Nu hvor scenen er sat for, hvor vi skal hen, kan vi dykke ned i specifikke destinationer og oplevelser i Bhutans skjulte hj\u00f8rner. N\u00e6ste afsnit pr\u00e6senterer en kurateret liste med over 30 us\u00e6dvanlige steder og aktiviteter, organiseret efter region, med praktiske detaljer for hver enkelt. Dette kan tjene som en menu, du kan mikse og matche, n\u00e5r du designer din egen rejseplan.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n Den f\u00f8lgende samling fremh\u00e6ver mere end tredive mindre kendte destinationer med specifikke, brugbare detaljer, du kan overveje p\u00e5 din Bhutan-rejse. Hvert indl\u00e6g indeholder kontekst og hvad du kan lave der, hvilket demonstrerer bredden af \u200b\u200beventyr ud over den typiske turistrejse.<\/p>\n\n\n\n Haa-dalen er en h\u00f8jtliggende sk\u00e5l af landbrugsjord og skov, omgivet af tinder p\u00e5 Bhutans yderste vestlige gr\u00e6nse. Kun fire timers k\u00f8rsel fra den travle gr\u00e6nseby Phuentsholing (eller 3 timers k\u00f8rsel over Chele La-passet fra Paro) f\u00f8les Haa som at tr\u00e6de ind i et mere stille Bhutan fra tidligere \u00e5rtier. Det er fortsat et af de mindst befolkede distrikter \u2013 lokal overlevering siger, at dalen var s\u00e5 afsidesliggende, at dens eksistens var praktisk talt ukendt, selv for mange bhutanere, indtil den moderne vej blev bygget. Navnet \"Haa\" siges undertiden at betyde \"skjult\", og i \u00e5revis var det faktisk forbudt for bes\u00f8gende p\u00e5 grund af dets strategiske beliggenhed ved gr\u00e6nsen. I dag kan rejsende med en s\u00e6rlig tilladelse udforske Haas blanding af pastoralt liv, hellige steder og alpine eventyr.<\/p>\n\n\n\n Tvillingetempler for myter og legender:<\/strong> I dalens hjerte ligger to beskedne templer fra det 7. \u00e5rhundrede, Lhakhang Karpo (Det Hvide Tempel) og Lhakhang Nagpo (Det Sorte Tempel). If\u00f8lge legenden blev de bygget p\u00e5 de steder, hvor en hvid due og en sort due, udstr\u00e5linger fra en buddhistisk guddom, landede for at markere lykkebringende steder. Templerne har en enkel, gammeldags charme og er fortsat vigtige samfundshelligdomme. Under den \u00e5rlige Haa Tshechu-festival udf\u00f8rer maskerede dansere hellige cham-danse i g\u00e5rden, og landsbyboerne samles her for at f\u00e5 velsignelser. Bes\u00f8gende kan vandre rundt p\u00e5 tempelomr\u00e5det, beundre de falmede v\u00e6gmalerier og sp\u00f8rge de fastboende munke om historien om de mytiske duer. Atmosf\u00e6ren er tidl\u00f8s \u2013 bedeflag blafrer mod en baggrund af bjerge, og du kan h\u00f8re den fjerne mumlen af \u200b\u200bHaachu-floden. Det er et intimt sted at opleve levende spiritualitet uden de folkem\u00e6ngder, man finder i st\u00f8rre klostre.<\/p>\n\n\n\n Vandring til Crystal Cliff Hermitage:<\/strong> H\u00f8jt oppe p\u00e5 en klippefyldt klippe med udsigt over Haa ligger Crystal Cliff Temple (lokalt kendt som Katsho Goemba eller undertiden med \u00f8genavnet \"Mini Tiger's Nest\"), der tilbyder b\u00e5de en givende vandretur og et glimt ind i en eremits liv. Stien begynder n\u00e6r landsbyen Dumcho i dalbunden og snor sig opad gennem fyrretr\u00e6er og rhododendroner. Efter cirka en times st\u00f8t klatring vil du se det lille tempel klamre sig til en stejl klippev\u00e6g. Det siges, at en \u00e6ret tibetansk yogi mediterede i en hule her for \u00e5rhundreder siden, og templet blev senere bygget omkring hulen. Navnet \"Crystal Cliff\" kommer fra en krystalformation i klippen, der betragtes som et levn. N\u00e5r du n\u00e5r frem til stedet, vil du blive m\u00f8dt af en fastboende munk, hvis han er i n\u00e6rheden, som kan vise dig det enkle helligdomsrum og hulen. Udsigten herfra er f\u00e6nomenal - hele Haa-dalen ligger nedenfor, et kludet\u00e6ppe af marker og skove, med t\u00e5ge, der ofte kr\u00f8ller sig rundt om bjergene om morgenen. F\u00e5 turister tager denne vandretur, s\u00e5 det er sandsynligvis kun dig og m\u00e5ske et par pilgrimme. Medbring vand og v\u00e6r forberedt p\u00e5 stejle str\u00e6kninger, men husk at ensomheden og landskabet p\u00e5 toppen er hvert et skridt v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Chele La-passet \u2013 mere end blot et udsigtspunkt:<\/strong> De fleste bes\u00f8gende til Chele La (Bhutans h\u00f8jeste vejpas p\u00e5 omkring 3.988 meter) betragter det som et hurtigt fotomulighed, fordi det tilbyder en fantastisk udsigt over Mount Jomolhari og andre Himalaya-toppe p\u00e5 klare dage. Mod vest kan man se ned i Haa-dalen og mod \u00f8st ind i Paro-dalen. Selvom panoramaudsigten er spektakul\u00e6r, kan en ukonventionel rejsende g\u00f8re Chele La til mere end en drive-by. En id\u00e9 er at mountainbike p\u00e5 de gamle stier rundt om passet - den asfalterede vej giver plads til uj\u00e6vne stier, der f\u00f8rer til kroge af alpine enge og stenbedesteder. Eventyrlystne cyklister har taget udfordringen op og cyklet fra Chele La op til et punkt kaldet Tagola-passet, lidt l\u00e6ngere fremme ad en barsk jeepsti. Indsatsen betaler sig med ensomhed blandt flagrende bedeflag og endnu h\u00f8jere perspektiver. Alternativt kan du overveje en kort g\u00e5tur til Kila Nunnery (ogs\u00e5 kendt som Chele La Gompa), der ligger gemt i klipperne lige under passet. Denne klynge af gamle meditationsceller og templer huser buddhistiske nonner, der bor i retr\u00e6te \u2013 et fredeligt sted, hvor du m\u00e5ske kan h\u00f8re den bl\u00f8de summen af \u200b\u200bb\u00f8nner blande sig med bjergvinden. Uanset om du bliver h\u00e6ngende for en picnic blandt yakhyrdernes sommergr\u00e6sgange eller vandrer langs bjergryggen for at finde vilde alpine blomster, kan Chele La v\u00e6re en oplevelse af samh\u00f8righed med naturen snarere end blot et hurtigt stop.<\/p>\n\n\n\n Landsbyfordybelse i Dumcho, Paeso og videre:<\/strong> Haa-dalens charme udfolder sig virkelig p\u00e5 landsbyniveau. Spredt rundt i dalbunden ligger landsbyer som Dumcho, Paeso, Bhagena og Gurena. Disse bos\u00e6ttelser best\u00e5r af traditionelle toetagers bhutanske bondehuse, marker med kartofler, byg og hvede samt en labyrint af stier, der forbinder hjem med floden og skoven. En ukonventionel rejseplan b\u00f8r inkludere tid til blot at vandre eller cykle mellem disse landsbyer. De lokale er altid venlige og nysgerrige \u2013 du kan blive inviteret indenfor p\u00e5 en kop suja (sm\u00f8rte) eller arra (hjemmelavet spiritus) af landsbyboere, der ikke er vant til at se mange udenlandske ansigter. I Paeso kan man se hverdagens landlige liv: b\u00f8rn, der leger ved b\u00e6kken, \u00e6ldre, der v\u00e6ver eller t\u00f8mrer under tagudh\u00e6nget p\u00e5 deres hjem, og landm\u00e6nd, der b\u00e6rer kurve med foder til deres kv\u00e6g. Der er i stigende grad flere muligheder for at overnatte p\u00e5 en bondeg\u00e5rd; at overnatte p\u00e5 en bondeg\u00e5rd er et h\u00f8jdepunkt. Forestil dig at falde i s\u00f8vn under en varm dyne i et v\u00e6relse med tr\u00e6paneler og v\u00e5gne til lyden af \u200b\u200bhaner, der galer, og en flod, der bruser i det fjerne. Nogle homestays i Haa tilbyder hot stone baths \u2013 et traditionelt bhutansk bad, hvor du slapper af i et tr\u00e6kar, mens r\u00f8dgl\u00f8dende flodsten kastes i for at opvarme vandet, der er tilsat medicinske urter. Det er dybt afslappende, is\u00e6r p\u00e5 en k\u00f8lig aften i h\u00f8jlandet efter en dag med trekking. V\u00e6rterne vil ogs\u00e5 lave et rustikt m\u00e5ltid til dig, sandsynligvis inklusive Haa-specialiteter som Hoentey (dampede boghvededumplings fyldt med majroer og ost). Disse landsbyer giver en chance for at v\u00e6nne sig til Bhutans livsstil: langsom, forbundet med landet og fyldt med stille gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n Yamthang Meadow og Chundu Soekha Picnic stedet:<\/strong> P\u00e5 vejen mod den milit\u00e6re forpost Damthang (det sidste punkt, der er \u00e5bent for civile f\u00f8r gr\u00e6nseomr\u00e5det mellem Indien, Kina og Bhutan) passerer man en dejlig \u00e5ben eng n\u00e6r landsbyen Yamthang. Denne brede, flade gr\u00e6smark ligger ved siden af \u200b\u200bChundu Secondary School og er et yndet lokalt picnicsted. Et k\u00e6mpe, gammelt cyprestr\u00e6 st\u00e5r vagt p\u00e5 engen \u2013 de lokale siger, at det er et \u00f8nskeopfyldende tr\u00e6, der er velsignet af en guddom. Her afholder Haa-dalen hver sommer (normalt i juli) sin sommerfestival, en fejring af nomadisk kultur med yak-danse, traditionelle sportsgrene og mad. Selv hvis du ikke er der under festivalen, er Yamthang-engen dejlig til en fredelig g\u00e5tur. Kryds den maleriske jernh\u00e6ngebro, der svajer over Haa Chhu (floden), og se landm\u00e6ndene sl\u00e5 h\u00f8 i h\u00e5nden. Du kan finde steder ved floden, hvor du kan nyde en madpakke med udsigt over yak-gr\u00e6sgange p\u00e5 fjerne skr\u00e5ninger. Landsbyen Gurena, lige i n\u00e6rheden, gemmer ogs\u00e5 p\u00e5 en perle: Efter at have krydset en tr\u00e6bro ind i Gurena, f\u00f8rer en kort sti langs floden til en afsidesliggende picnic-lysning, som en lokal guide beskrev som sit \"personlige yndlingssted at tage venner med\". Omgivet af vilde blomster om sommeren og med bedeflag over hovedet, er det let at se hvorfor.<\/p>\n\n\n\n Vandring til h\u00f8jtliggende s\u00f8er:<\/strong> For vandrere tilbyder Haa nogle af Bhutans fineste vandreture uden for alfarvej. Den vigtigste er turen til Nub Tshonapata-s\u00f8en (nogle gange stavet Nubtshonapata), ofte kaldet \"tartan-s\u00f8en\" p\u00e5 grund af dens farverskift. Denne vandretur kr\u00e6ver mindst 3 dage (to n\u00e6tter camping) og b\u00f8r udf\u00f8res med en lokal guide og pakdyr p\u00e5 grund af dens afsides beliggenhed. Fra Haa g\u00e5r I op gennem urskove for at n\u00e5 alpine h\u00f8jder, hvor yakhyrdelejre pryder landskabet. Undervejs krydser I tre h\u00f8je pas, der hver is\u00e6r tilbyder betagende panoramaer - p\u00e5 klare dage kan I endda f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den fjerne Kanchenjunga (verdens tredjeh\u00f8jeste bjergtop) glimtende i den vestlige horisont. Nub Tshonapata er i sig selv en fredfyldt, smaragdgr\u00f8n s\u00f8 i omkring 4.300 meters h\u00f8jde, omgivet af gr\u00e6ssende yakokser og stilhed, der kun brydes af vinden. Der er en legende om, at denne s\u00f8 er bundl\u00f8s og magisk forbundet med havet. Sandt eller ej, at sidde ved dens bredder, mens den nedg\u00e5ende sol g\u00f8r vandet gyldent, er en spirituel oplevelse i sig selv. En anden kortere vandretur f\u00f8rer til Tahlela-s\u00f8en, som kan tages som en energisk dagsvandring. Stien begynder ved Dana Dinkha-klosteret (n\u00e6vnt nedenfor) og stiger stejlt op til en mindre skjult s\u00f8 omkranset af klipper. Lokal tradition siger, at disse s\u00f8er er beboet af skyts\u00e5nder, s\u00e5 campering ved deres bredder foreg\u00e5r normalt med \u00e6rb\u00f8dighed og m\u00e5ske med et sm\u00f8rlampeoffer for at formilde guddommene.<\/p>\n\n\n\n Meri Puensum-stien og bjergudsigt:<\/strong> Hvis flerdagesvandring ikke er i din plan, tilbyder Haa stadig givende dagsture. En st\u00e6rkt anbefalet rute er Meri Puensum Trek, opkaldt efter de \"Tre Br\u00f8drebjerge\", der v\u00e5ger over Haa-dalen. I Haas overlevering er disse tre bjergtoppe (Meri betyder bjerg og Puensum betyder tre s\u00f8skende) beskyttende guddomme. Vandreturen er en sl\u00f8jfe, der kan gennemf\u00f8res p\u00e5 en lang dag, startende fra n\u00e6r Paeso-landsbyen og klatrende op p\u00e5 en h\u00f8jderyg, der forbinder de tre toppe. Du kommer ikke til at bestige de store tinder i sig selv (det ville v\u00e6re en bjergbestigningsbedrift ud over trekking), men du n\u00e5r et h\u00f8jt udsigtspunkt, hvor alle tre massiver flugter med Haa-dalen strakt ud nedenfor og de sned\u00e6kkede gr\u00e6nsebjerge i horisonten. Det er en fotografs dr\u00f8m p\u00e5 en klar dag. Stien er stejl til tider, men ikke teknisk vanskelig; bedeflag og m\u00e5ske det fjerne kald fra en yakhyrde er de eneste mark\u00f8rer i denne vildmark. Denne vandretur giver dig ikke kun ret til at prale af at have vandret i en region, som n\u00e6sten ingen udl\u00e6ndinge har bes\u00f8gt, men det er ogs\u00e5 en chance for at opleve den r\u00e5 storhed i Bhutans landskaber v\u00e6k fra andre mere bef\u00e6rdede stier.<\/p>\n\n\n\n Skjulte bakketop-gompaer:<\/strong> I Haa kr\u00e6ver selv de religi\u00f8se steder en f\u00f8lelse af eventyr at n\u00e5. Spredt p\u00e5 bakketoppe og klippesider rundt om i dalen ligger adskillige gompaer (klostre eller templer), hver med sin egen historie. En af de bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er Takchu Gompa, der ligger p\u00e5 en bakke over den lille by Haa. Den blev rekonstrueret efter et jordsk\u00e6lv i 2009, s\u00e5 selve bygningen er relativt ny, men den optager et gammelt helligt sted dedikeret til Haas skytsguddom. At n\u00e5 Takchu involverer enten en afslappet vandretur eller en hoppende cykeltur op ad en grusvej fra Dumcho. En anden er Dana Dinkha Gompa, som ligger p\u00e5 et udsigtspunkt med en 360-graders udsigt over Yamthang- og Damthang-omr\u00e5derne. Den siges at v\u00e6re en af \u200b\u200bde \u00e6ldste i Haa. To nonner bor i retr\u00e6te der, og hvis du bes\u00f8ger den, kan du m\u00e5ske h\u00f8re deres sange med vinden. Dana Dinkha fungerer ogs\u00e5 som udgangspunkt for Tahlela-s\u00f8vandringen. I hjertet af Haa by bag hospitalet ligger landsbyen Kachu, hjemsted for to sm\u00e5 templer: Kachu Lhakhang og Juneydra Gompa. Juneydra er is\u00e6r en juvel for de frygtl\u00f8se \u2013 den klamrer sig bogstaveligt talt til en klippe, omgivet af fyrretr\u00e6er og n\u00e6sten camoufleret af naturen bortset fra de hvide v\u00e6gge. De lokale \u00e6rer den, fordi der indeni siges at v\u00e6re en klippe med Guru Rinpoches fodspor (helgenen, der legendarisk fl\u00f8j til Tigerens Rede). Et bes\u00f8g i Juneydra f\u00f8les som at opdage en hemmelighed \u2013 der er ingen vej, s\u00e5 man skal g\u00e5 en sti op ad bakke i omkring en time. Ofte l\u00e5ses templet op af en vicev\u00e6rt fra n\u00e6rheden, som kan guide dig gennem dets dunkle interi\u00f8r oplyst af sm\u00f8rlamper. N\u00e5r du tager dine sko af og tr\u00e6der ind i det stille fristed, er det ydmygende at t\u00e6nke p\u00e5, at denne lille eremitage har v\u00e6ret et sted for meditation i \u00e5rhundreder, praktisk talt ukendt for verden udenfor.<\/p>\n\n\n\n Privat indkvartering og bade med varme sten:<\/strong> Haa har omfavnet lokalsamfundsbaseret turisme p\u00e5 en omhyggelig m\u00e5de. Et par lokale familier har \u00e5bnet deres hjem for g\u00e6ster, og at bo hos dem er et h\u00f8jdepunkt ved ethvert bes\u00f8g i Haa. Indkvarteringen er enkel (forvent et simpelt, men rent v\u00e6relse, m\u00e5ske med en madras p\u00e5 gulvet, og et f\u00e6lles badev\u00e6relse), men oplevelsen er rig. Du kan l\u00e6re at lave Ema Datshi (Bhutans ber\u00f8mte chili-ost-gryderet) i k\u00f8kkenet eller slutte dig til dine v\u00e6rter, n\u00e5r du t\u00e6nder et lille alter med r\u00f8gelse om morgenen. Om aftenen kan du pr\u00f8ve et Dotsho \u2013 det varme stenbad \u2013 som mange homestays kan tilberede mod et mindre gebyr. De opvarmer flodsten i et b\u00e5l, indtil de gl\u00f8der, og smider dem derefter i et tr\u00e6kar med koldt vand blandet med duftende urter som Artemisia. N\u00e5r klipperne syder, varmes vandet op og frigiver urternes afslappende olier. At slappe af i dette bad, m\u00e5ske i et lille badehus eller skur ved siden af \u200b\u200bhovedhuset, mens du kigger op p\u00e5 stjerner eller silhuetter af bjerge, er dybt beroligende for krop og sind. Det er nemt at forestille sig, at selv vandet har helbredende egenskaber p\u00e5 et s\u00e5 fredfyldt sted som Haa. Efter badet vil du sandsynligvis nyde en solid hjemmelavet middag og noget lokal ara omkring pejsen. N\u00e5r du forlader et homestay i Haa, kan du forvente at tage afsted med nye venner, ikke bare minder.<\/p>\n\n\n\n Haa-dalen er et eksempel p\u00e5 den ukonventionelle Bhutan-rejseoplevelse: tilg\u00e6ngelig nok til at blive inkluderet i en rejse, men alligevel afsides nok til at f\u00f8les som en opdagelse. Uanset om du s\u00f8ger udend\u00f8rs eventyr, kulturel fordybelse eller spirituel ro, tilbyder denne \"skjulte risdal\" lidt af hvert \u2013 alt imens den forbliver \u00e6gte aparte.<\/p>\n\n\n\n Hvis der er et sted i Bhutan, der udstr\u00e5ler stille mystik, er det m\u00e5ske Phobjikha-dalen. Phobjikha (ogs\u00e5 kaldet Gangtey-dalen) ligger p\u00e5 den vestlige skr\u00e5ning af Black Mountains i det centrale Bhutan og er en bred, sk\u00e5lformet gletsjerdal uden byer \u2013 kun et par klynger af landsbyhuse, skove af dv\u00e6rgbambus og en central sumpslette, der n\u00e6sten f\u00f8les som en dal, der er g\u00e5et tabt i tiden. Den er relativt kendt af \u00e9n grund: de sorthalsede traner. Disse elegante, truede fugle tr\u00e6kker fra det tibetanske plateau til Phobjikha hver vinter, hvilket g\u00f8r dalen til et must-see for fuglekiggere og naturelskere. Men ud over tranes\u00e6sonen og hovedklosteret varer de fleste ture ikke l\u00e6nge. En ukonventionel tilgang til Phobjikha vil afsl\u00f8re lag af natur og kultur, som et hurtigt stop ikke kan indfange.<\/p>\n\n\n\n Sorthalsede traner: En mystisk ankomst:<\/strong> Hvert \u00e5r i slutningen af \u200b\u200boktober eller begyndelsen af \u200b\u200bnovember sv\u00e6ver omkring 300 sorthalsede traner ind i Phobjikha og glider ned for at sove i dalens marsklandskab. De bliver indtil februar, f\u00f8r de flyver tilbage nordp\u00e5. De lokale anser disse fugle for hellige \u2013 manifestationer af hellighed \u2013 og deres ankomst bliver m\u00f8dt med fest. Faktisk afholder samfundet den 11. november hvert \u00e5r Sorthalsede Tranefestivalen i g\u00e5rdspladsen ved Gangtey Kloster. Skoleb\u00f8rn udf\u00f8rer tranedanse if\u00f8rt store fuglemasker, og der synges sange til \u00e6re for disse yndefulde bes\u00f8gende. Hvis du bes\u00f8ger stedet under festivalen, kan du nyde en hjertevarmende opvisning af naturbevaring og kultur: festivalen uddanner landsbyboere og bes\u00f8gende om at beskytte tranerne, selvom alle nyder forestillingerne. Uden for festivaldagen er oplevelsen af \u200b\u200bat observere tranerne en af \u200b\u200bfredelig \u00e6rb\u00f8dighed. Ved daggry eller skumring kan du g\u00e5 til et af de udpegede udsigtssteder i udkanten af \u200b\u200bmarsken (s\u00e5som observationscentret med teleskoper eller blot en stille sti) og se p\u00e5 fuglene. De er n\u00e6sten 1,3 meter h\u00f8je, med snehvide kroppe og kulsorte halse og vingespidser samt en sl\u00e5ende r\u00f8d krone. Man kan h\u00f8re deres trompetkald give genlyd i den friske luft. At se en flok af disse traner, der spiser eller flyver i formation mod en baggrund af gyldne sivbede og g\u00e5rde, er et magisk syn. Det f\u00f8les som at tr\u00e6de ind i en naturdokumentar, med den forskel, at man selv er der, omsluttet af den samme kolde vinterbrise som fuglene. Rejsende b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5: Kom ikke for t\u00e6t p\u00e5 eller lav h\u00f8j lyd \u2013 tranerne er sky og forstyrres let. At respektere deres plads er en del af dalens etikette.<\/p>\n\n\n\n Gangtey Kloster \u2013 Dalens Vogter:<\/strong> P\u00e5 en skovkl\u00e6dt bakketop p\u00e5 dalens vestlige side ligger Gangtey Goemba (klosteret), et af Bhutans vigtigste klostre og bestemt blandt de smukkest beliggende. Dette kompleks fra det 17. \u00e5rhundrede har udsigt over hele Phobjikha, som om det beskyttede det. I mods\u00e6tning til mange klostre, der ligger p\u00e5 klipper, er Gangtey tilg\u00e6ngeligt ad vej, men det har en isoleret atmosf\u00e6re. Omkring 100 munke, inklusive unge novicer, bor og studerer her. Hovedtemplet blev for nylig restaureret og gl\u00f8der med indviklet tr\u00e6v\u00e6rk og gyldne spir. N\u00e5r man tr\u00e6der ind i det huleagtige indre, bliver de bes\u00f8gende m\u00f8dt af synet af en k\u00e6mpe Buddha-statue og snesevis af gamle tantriske buddhistiske malerier, der pryder s\u00f8jlerne og v\u00e6ggene. Hvis du kommer om eftermiddagen, kan du m\u00e5ske se munkene i deres daglige b\u00f8nnesessioner: r\u00e6kker af bordeauxkl\u00e6dte figurer, der synger dybe, klangfulde mantraer, lejlighedsvis afbrudt af lyden af \u200b\u200blange tibetanske horn og lyden af \u200b\u200bb\u00e6kkener. Det er en auditiv fordybelse i Bhutans \u00e5ndelige verden. Fra g\u00e5rdspladsen har du en betagende udsigt over dalbunden og kan f\u00f8lge kludet\u00e6ppet af marker og de m\u00f8rke skovomr\u00e5der, hvor traner nogle gange holder til. For en mere ukonventionel oplevelse kan du s\u00f8ge tilladelse (gennem din guide) til at overnatte i klosterets enkle g\u00e6stekvarterer eller i en n\u00e6rliggende klosterdrevet lodge. Dette giver dig mulighed for at overv\u00e6re tidlige morgenb\u00f8nner og vandre rundt i klosteret, efter at turisterne er taget afsted, m\u00e5ske for at starte en samtale med munke om deres daglige rutine eller betydningen af \u200b\u200ben bestemt statue. Gangtey Kloster er ikke bare en turistattraktion \u2013 det er et aktivt troscenter, og ved at tilbringe tid i ro og mag her kan man fornemme symbiosen mellem klosterets \u00e5ndelige liv og dalens naturlige liv nedenfor.<\/p>\n\n\n\n Naturstier og landsbyvandringer:<\/strong> Phobjikha tilbyder nogle blide vandreture, der er en forn\u00f8jelse for enhver naturelsker. Den popul\u00e6re Gangtey Natursti er en 2-timers g\u00e5tur, som mange ruter inkluderer. Den starter n\u00e6r klosteret og g\u00e5r ned gennem fyrretr\u00e6slunde ind i dalen, forbi sm\u00e5 landsbyer og g\u00e5rde. Du vil krydse sumpede omr\u00e5der p\u00e5 gangstier, g\u00e5 gennem fredelige enge og til sidst slutte n\u00e6r tranernes hvilesteder. Selvom det kaldes en \"natursti\", og du faktisk f\u00e5r lov til at nyde landskabet, kan man g\u00f8re det til en kulturel vandretur ved at tage sm\u00e5 afstikkere til landsbyerne Beta eller Phozhikha, der er spredt langs ruten. Et kig ind i en traditionel g\u00e5rdsplads eller observere landm\u00e6nd, der malker k\u00f8er, kan tilf\u00f8je kontekst til den naturlige sk\u00f8nhed. Hvis du er der uden for tranes\u00e6sonen (f.eks. om sommeren), er dalen ikke mindre smuk - t\u00e6pper af vilde blomster og en smaragdgr\u00f8n marsk erstatter tranernes tilstedev\u00e6relse. Faktisk giver sommer og efter\u00e5r muligheder for at se andre vilde dyr, s\u00e5som muntjac-hjorte eller forskellige rovfugle, der kredser ovenover. For de mere frygtl\u00f8se kan man overveje en halvdags vandretur ud over den s\u00e6dvanlige rute: Der er en sti op ad dalens \u00f8stside ind i bjergene, der f\u00f8rer til Khewang Lhakhang, et lille tempel i en landsby, hvor tiden st\u00e5r stille. Eller pr\u00f8v den rute, som lokale b\u00f8rn tager til skole, som snor sig fra Kilkhorthang landsby ned til den centrale dal og byder p\u00e5 charmerende m\u00f8der (du kan bogstaveligt talt g\u00e5 med elever i uniform, der er ivrige efter at \u00f8ve deres engelske \"hellos\"). Ideen er ikke at forhaste dig gennem Phobjikha. Tilbring mindst to n\u00e6tter her, hvis det er muligt. Det giver dig tid til en morgentur, n\u00e5r t\u00e5gen h\u00e6nger, en eftermiddagstur for at se et andet lys og en aftentur under et t\u00e6ppe af stjerner (Phobjikha har minimal elektrisk belysning, s\u00e5 nattehimlen er str\u00e5lende p\u00e5 klare n\u00e6tter).<\/p>\n\n\n\n Sorthalsede Trane Center og Lokalsamfund:<\/strong> En lille virksomhed, der er v\u00e6rd at bes\u00f8ge, er Black-Necked Crane Information Centre n\u00e6r den st\u00f8rste marsk. Det drives af en lokal naturbeskyttelsesgruppe og har udstillinger om tranernes livscyklus og betydningen af \u200b\u200bPhobjikhas v\u00e5domr\u00e5der. De har nogle gange feeds fra teleskoper eller endda CCTV p\u00e5 en tranerede (ikke-p\u00e5tr\u00e6ngende, p\u00e5 afstand). Mere interessant er det, at du kan forh\u00f8re dig her, om der er nogen uddannelsesprogrammer eller f\u00e6llesskabsinitiativer i gang. Dalens beboere har en interesse i at bevare tranerne, og der er skoleprogrammer, der l\u00e6rer b\u00f8rn om naturbeskyttelse. Som en aparte rejsende kan det at vise interesse for disse bestr\u00e6belser f\u00f8re til meningsfulde interaktioner \u2013 m\u00e5ske en snak med centrets personale om, hvordan de balancerer turisme og tranebeskyttelse, eller endda at deltage i en fuglekiggertur med en lokal skolel\u00e6rer, hvis tidsplanerne stemmer overens. Livets tempo er roligt: \u200b\u200bdu kan se b\u00e5de munke og l\u00e6gfolk g\u00e5 rundt om en lille stupa n\u00e6r centrum sidst p\u00e5 eftermiddagen med bedep\u00e6rer i h\u00e5nden, mens de nyder roen.<\/p>\n\n\n\n Ophold i bondeg\u00e5rde og boutique-lodges:<\/strong> Indkvartering i Phobjikha plejede at v\u00e6re meget begr\u00e6nset, men nu er der et udvalg. For at forblive ukonventionel, s\u00e5 v\u00e6lg et af de private indkvarteringssteder eller pensionater i stedet for luksushotellerne (selvom de ogs\u00e5 er dejlige). Et ophold p\u00e5 en g\u00e5rd betyder at spise ved k\u00f8kkenets ildsted med en lokal familie, pr\u00f8ve retter lavet af frisk yaksm\u00f8r og ost (Phobjikhas mejeriprodukter er fremragende), og m\u00e5ske hj\u00e6lpe med aftenens pligter som at bringe yakker eller k\u00f8er ind i deres stalde. Hvis komfort er en bekymring, er der ogs\u00e5 et par \u00f8ko-hytter bygget i traditionel stil, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 interaktion med lokalomr\u00e5det - for eksempel ejendomme, hvor de organiserer et privat kulturelt show med landsbyboere eller en ridetur gennem dalen. Disse ophold bidrager direkte til dalens \u00f8konomi og opfordrer lokalsamfundet til at se v\u00e6rdi i at bevare deres livsstil for fremtidige generationer.<\/p>\n\n\n\n Phobjikha efterlader ofte et dybt aftryk p\u00e5 rejsende, der begiver sig dertil. Det er et sted at s\u00e6tte farten ned og t\u00e6nke, at f\u00f8le naturens rytmer og landlivet. Om vinteren deler dalens beboere deres hjem med tranerne; om sommeren deler de det med gr\u00e6ssende kv\u00e6g og vildsvin. Gennem det hele st\u00e5r det store kloster p\u00e5 bakken, hvis b\u00f8nner beskytter alle v\u00e6sener nedenfor. Ud over den \u00e5benlyse sk\u00f8nhed l\u00e6rer Phobjikha en ukonventionel rejsende om harmoni \u2013 mellem mennesker og dyreliv, hengivenhed og dagligt arbejde og jordens \u00e5rstider. Det er ikke underligt, at nogle bes\u00f8gende kalder denne dal for et af de smukkeste steder, de nogensinde har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n Bumthang-regionen i det centrale Bhutan best\u00e5r af fire hoveddale (Chokhor, Tang, Ura og Chhume), hvoraf Tang er den mest afsidesliggende og mystiske. Mens de fleste ture g\u00e5r rundt om Jakar (hovedbyen i Bumthangs Chokhor-dal) og m\u00e5ske kigger ind i Ura, omg\u00e5r de ofte Tang p\u00e5 grund af den ekstra k\u00f8rsel p\u00e5 en sidevej. For den ukonventionelle rejsende er Tang-dalen et must: den er hjemsted for hellige steder forbundet med Bhutans st\u00f8rste helgener, en velbevaret landlig livsstil og en aura af gammel magi.<\/p>\n\n\n\n Den opg\u00e5ende sols land:<\/strong> Tang kaldes ofte \"Tertonernes dal\", fordi det er f\u00f8destedet for Terton Pema Lingpa, Bhutans ber\u00f8mte \"skatteopdager\". I den bhutanske tro er tertoner oplyste v\u00e6sener, der afsl\u00f8rer spirituelle skatte (tekster eller relikvier) gemt af tidligere guruer. Pema Lingpa, f\u00f8dt i slutningen af \u200b\u200bdet 15. \u00e5rhundrede i en landsby i Tang, \u00e6res som en s\u00e5dan figur \u2013 en bhutansk \u00e6kvivalent til en helgen. N\u00e5r du k\u00f8rer ind i Tang (ca. 30 km fra hovedvejen forbi Jakar), m\u00e6rker du lagene af legender. Hver klippe og s\u00f8 synes at have en historie. I landsbyen Ngang Lhakhang (Svanetemplet) siger den lokale overlevering for eksempel, at en lama havde en vision om, hvordan man skulle bygge templet ud fra en dr\u00f8m om en svane, der landede der. L\u00e6ngere fremme er et klippefremspring udpeget som et sted, hvor Pema Lingpa mediterede. For dem, der er interesserede i Bhutans spirituelle arv, er det at v\u00e6re i Tang som at g\u00e5 p\u00e5 den samme grund, hvor Pema Lingpa engang gik, og hvis efterkommere er Bhutans kongefamilie og mange adelige sl\u00e6gter.<\/p>\n\n\n\n Membartsho (Br\u00e6ndende S\u00f8):<\/strong> Det m\u00e5ske mest ber\u00f8mte sted i Tang, og en kort g\u00e5tur fra vejen, er Membartsho, som overs\u00e6ttes til \"Den Br\u00e6ndende S\u00f8\". Dette er ikke en s\u00f8 i traditionel forstand, men snarere en udvidelse af Tang Chhu (floden), mens den l\u00f8ber gennem en kl\u00f8ft. If\u00f8lge legenden dykkede Pema Lingpa ned i dette vandhul med en sm\u00f8rlampe i h\u00e5nden og dukkede \u00f8jeblikke senere op med en skjult skattekiste, og hans lampe stadig mirakul\u00f8st t\u00e6ndt \u2013 og beviste dermed hans \u00e5ndelige kraft. I dag er stedet et pilgrimsm\u00e5l. Folk t\u00e6nder sm\u00f8rlamper og lader dem flyde p\u00e5 vandet eller gemme dem i klippenicher som offergaver. Farverige bedeflag sp\u00e6nder over b\u00e6kken, og atmosf\u00e6ren er tyk af \u00e6rb\u00f8dighed. Flodbredden n\u00e5s via en kort sti; v\u00e6r forsigtig, da klipperne kan v\u00e6re glatte. N\u00e5r man ser ned i Membartshos m\u00f8rkegr\u00f8nne dybder, er det let at f\u00f8le en f\u00f8lelse af undren. Lokal tro h\u00e6vder, at s\u00f8en er bundl\u00f8s og forbinder sig med \u00e5nderiget. Selv hvis man ikke er \u00e5ndelig, er stedets naturlige sk\u00f8nhed \u2013 med bregner, mos og flagrende bedeflag \u2013 fredfyldt. Man kan tilbringe en time med eftert\u00e6nksomhed her og forestille sig scenen for \u00e5rhundreder siden, hvor en mystiker bragte lys ud af m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n Ugyen Chholing Paladsmuseum:<\/strong> L\u00e6ngere inde i Tang, for enden af \u200b\u200bvejen, ligger Ugyen Chholing, et aristokratisk pal\u00e6, der er blevet omdannet til museum, beliggende p\u00e5 en bakketopp over Tangs landlige vidder. At komme dertil er et eventyr i sig selv \u2013 k\u00f8returen krydser en h\u00e6ngebro og g\u00e5r op ad en stejl grusvej. Paladset er et stateligt kompleks af g\u00e5rde, gallerier og et centralt t\u00e5rn, oprindeligt hjemsted for en adelig familie, der nedstammer fra Pema Lingpa. Familien erkender den historiske v\u00e6rdi og har omdannet det til et museum, der viser livet i det feudale Bhutan. Mens du vandrer gennem svagt oplyste rum, ser du udstillinger af gamle v\u00e5ben, k\u00f8kkenredskaber, tekstiler og b\u00f8nneb\u00f8ger, der hver is\u00e6r fort\u00e6ller et stykke af historien om, hvordan bhutanske herrer og deres tjenere levede i fortiden. Vicev\u00e6rten kan demonstrere, hvordan de malede korn, eller tilbyde dig en smagspr\u00f8ve p\u00e5 lokale boghvedesnacks. Et rum huser religi\u00f8se artefakter og kopier af tekster, der linker tilbage til Pema Lingpas afsl\u00f8rede skatte. Fra taget f\u00e5r du en betagende udsigt over Tang-dalens kludet\u00e6ppe af boghvedemarker og klynger af g\u00e5rde med bl\u00e5 fyrreskove, der rejser sig bag dem. Ugyen Chholings tilstedev\u00e6relse p\u00e5 et s\u00e5 afsidesliggende sted understreger, hvor betydningsfuld Tang historisk set var; det var ikke et afsidesliggende omr\u00e5de, men en vugge for kultur og adel. Hvis det er muligt, s\u00e5 overnat p\u00e5 det enkle g\u00e6stehus i n\u00e6rheden af \u200b\u200bmuseet. Det drives af godset og giver dig mulighed for at opleve dalens dybe ro efter m\u00f8rkets frembrud, med str\u00e5lende stjerner over hovedet og m\u00e5ske en fjern yakklokke, der giver genlyd.<\/p>\n\n\n\n Landsbyliv i Tang-dalen:<\/strong> Tang har ingen by i sig selv \u2013 kun landsbyer som Kesphu, Gamling og Mesithang spredt langs terrassemarker. Den h\u00f8je h\u00f8jde (omkring 2800-3000 m i dalbunden) betyder k\u00f8ligt vejr og kun \u00e9n h\u00f8st om \u00e5ret. Hovedafgr\u00f8den her er ikke ris, men boghvede og byg, hvilket afspejles i den lokale kost: boghvedenudler (puta) og pandekager (khuley) er almindelige. N\u00e5r man bes\u00f8ger et bondehus, kan man se traditionelle tr\u00e6v\u00e6ve, hvor kvinder v\u00e6ver Yathra-uldtekstiler (selvom den n\u00e6rliggende Chhume-dal er mere ber\u00f8mt for Yathra-v\u00e6vning, smitter noget af den kultur af p\u00e5 Tang). At tilbringe tid i landsbyerne kan involvere at se m\u00e6nd hugge br\u00e6nde eller bygge et hegn \u2013 Tang-folket er kendt for at v\u00e6re solide og selvforsynende \u2013 eller at slutte sig til de lokale ved den lokale vandm\u00f8lle, hvor de maler boghvede til mel. Fordi der kommer relativt f\u00e5 turister, er Tang-landsbyboerne ofte oprigtigt interesserede, hvis man dukker op, med b\u00f8rn, der kigger ud af vinduerne, og \u00e6ldre, der nikker og siger \"Kuzuzangpo la\" (hej). Det er en mulighed for at \u00f8ve nogle s\u00e6tninger p\u00e5 dzongkha eller den lokale bumthangkha-dialekt, hvilket gl\u00e6der dem ubegr\u00e6nset.<\/p>\n\n\n\n En unik kulturel facet her er en fortsat \u00e6rb\u00f8dighed for Pema Lingpas sl\u00e6gt. Mange husstande i Tang har et lille helligdom med billeder eller relikvier forbundet med helgenen. Hvis din guide har forbindelser, kan du m\u00e5ske endda m\u00f8de en direkte efterkommer af Pema Lingpa \u2013 der er stadig religi\u00f8se figurer og l\u00e6gfolk i omr\u00e5det, der b\u00e6rer denne arv. De kan dele historier om familiehistorier sammenflettet med myter. Blandingen af \u200b\u200b\u200b\u200bdet daglige landbrugsliv med h\u00f8j \u00e5ndelig betydning er det, der giver Tang sin n\u00e6sten overjordiske charme.<\/p>\n\n\n\n Lokale legender og skjulte vandreture:<\/strong> Udover Membartsho er Tang fyldt med andre mindre kendte hellige steder. Kunzangdrak og Thowadrak er klippeeremitager h\u00f8jt over dalen, hvor Pema Lingpa siges at have mediteret. Disse kr\u00e6ver anstrengende vandreture p\u00e5 flere timer, men hvis du er en ivrig trekker og har en ekstra dag, er det enormt givende at bestige en af \u200b\u200bdem. Du vil sandsynligvis v\u00e6re den eneste bes\u00f8gende, m\u00e5ske m\u00f8dt af en enlig munk eller nonne-opsynsmand. H\u00f8jden (godt over 3.000 m) og isolationen deroppe g\u00f8r det let at forst\u00e5, hvorfor s\u00e5danne steder betragtes som gode til meditation \u2013 stilheden er absolut, kun brudt af vind eller fjern torden. Selve vandreturen g\u00e5r gennem skove, der f\u00f8les fortryllede \u2013 draperet i lav og levende med fugle. P\u00e5 tilbageturen kan du slentre forbi en yak-hyrdelejr, hvis det er sommer, eller blot nyde en madpakke p\u00e5 en natursk\u00f8n h\u00f8jderyg.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6llesskab og naturbevarelse:<\/strong> Tang giver ogs\u00e5 et glimt af, hvordan landdistrikterne i Bhutan udvikler sig. Nogle initiativer i dalen fokuserer p\u00e5 b\u00e6redygtigt skovbrug og landbrug, ofte st\u00f8ttet af bhutanske NGO'er eller endda internationale forskere. Hvis man er interesseret, kan man l\u00e6re om, hvordan lokalsamfund forvalter deres gr\u00e6sningsarealer for at forhindre overforbrug, eller hvordan dalen tilpasser sig moderne uddannelse (Tang har en lille skole, hvor b\u00f8rn fra fjerntliggende landsbyer g\u00e5r p\u00e5 kostskole i l\u00f8bet af ugen). At v\u00e6re ukonventionel betyder nogle gange at engagere sig i disse gr\u00e6srodsaspekter. M\u00e5ske falder dit bes\u00f8g sammen med en lokal \u00e5rlig tshechu (festival) i et tempel som Kizom (som ikke mange udenforst\u00e5ende ser). Eller du bliver m\u00e5ske inviteret til at spille en runde traditionel bueskydning \u2013 Tang-landsbyboere, ligesom alle bhutanere, elsker sporten og har ofte en bueskydebane opstillet p\u00e5 en mark. Bliv ikke overrasket, hvis der udstedes en venlig udfordring, og du ender med at fors\u00f8ge at skyde en pil 100 meter til et fjernt m\u00e5l, mens holdkammerater synger og driller i godt hum\u00f8r. Disse sm\u00e5 interaktioner i en afsidesliggende dal kan v\u00e6re lige s\u00e5 givende som at se et hvilket som helst ber\u00f8mt monument.<\/p>\n\n\n\n Kort sagt er Tang Valley en destination, der n\u00e6rer den rejsendes sj\u00e6l. Det er et sted, hvor historie, tro og landliv v\u00e6ves problemfrit sammen. Luften f\u00f8les lidt tyndere, men ogs\u00e5 friskere, og landskabet er en smule mere barsk end de frodige dale i det vestlige Bhutan \u2013 alligevel siger mange, at Tang var h\u00f8jdepunktet p\u00e5 deres rejse, ber\u00f8rt af en uh\u00e5ndgribelig f\u00f8lelse af forbindelse til Bhutans \u00e5ndelige hjerte. N\u00e5r du forlader Tang, kan du m\u00e5ske gribe dig selv i at hviske et l\u00f8fte om at vende tilbage, mens legenderne og de stille smil fra denne dal s\u00e6tter sig fast i erindringen.<\/p>\n\n\n\n Med over 3.100 meters h\u00f8jde er Ura en af \u200b\u200bBhutans h\u00f8jest beliggende og mest natursk\u00f8nne dallandsbyer, og den besidder en \u00e6terisk charme som et sted, der holder pause i tiden. Beliggende i det centrale Bhutans Bumthang-region, beskrives Ura ofte som en landsby, hvor \"tiden har st\u00e5et stille\". Mens den vigtigste \u00f8st-vestlige motorvej passerer n\u00e6r Ura, er det kun en br\u00f8kdel af rejsende, der foretager den korte omvej op ad sidevejen ind i hjertet af dalen. De, der g\u00f8r det, bel\u00f8nnes med brostensbelagte gader, middelalderlige huse og en atmosf\u00e6re, der f\u00f8les n\u00e6sten europ\u00e6isk alpin, men alligevel tydeligt bhutansk i karakter.<\/p>\n\n\n\n Landsbyen og dens stenstier:<\/strong> Det f\u00f8rste man bem\u00e6rker i Ura er landsbyens p\u00e6ne orden. I mods\u00e6tning til mange l\u00f8st spredte bhutanske landlige bos\u00e6ttelser er Ura relativt t\u00e6t bebygget. Traditionelle toetagers huse, hvidkalkede og udsmykket med udsmykkede tr\u00e6vinduesrammer, st\u00e5r t\u00e6t sammen langs et netv\u00e6rk af stenbelagte stier. Det siges, at Uras beboere i fortiden lagde brosten for at bek\u00e6mpe mudder og st\u00f8v, hvilket gav landsbyen et unikt udseende. Det er en forn\u00f8jelse at g\u00e5 p\u00e5 disse stier \u2013 du vil passere under buegange af t\u00f8rret majs og se et v\u00e6ld af landbrugsliv: kyllinger l\u00f8ber rundt, \u00e6ldre kvinder i traditionelle kira-kjoler, der b\u00e6rer bundter af br\u00e6nde, og m\u00e5ske en baby sv\u00f8bt p\u00e5 en mors ryg, mens hun udf\u00f8rer daglige pligter. Hils p\u00e5 landsbyboerne med \"Kuzuzangpo\" (hej) og et smil, og de vil sandsynligvis reagere varmt. Uras relativt kompakte natur betyder ogs\u00e5, at du nemt kan udforske den til fods p\u00e5 en time eller to, kigge ind p\u00e5 den lokale folkeskole eller bem\u00e6rke de vanddrevne bedehjul ved b\u00e6kken. Det f\u00f8les trygt, roligt og intimt \u2013 et sted, hvor alle kender alle, og de deler sandsynligvis alle nogle famili\u00e6re b\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n Ura Lhakhang (Ura-templet):<\/strong> Ura Lhakhang, et stort samfundstempel, der st\u00e5r p\u00e5 en forh\u00f8jning i udkanten af \u200b\u200blandsbyen, dominerer landsbyen. Dette tempel er dedikeret til Guru Rinpoche og lokale beskyttende guddomme. Dets arkitektur er klassisk Bumthang-stil, robust og firkantet med en indre g\u00e5rdhave. Indenfor er hovedstatuen af \u200b\u200bGuru Rinpoche (Padmasambhava) i sin vrede skikkelse, flankeret af fredfyldte Buddhaer. Tempelv\u00e6ggene er malet med levende v\u00e6gmalerier, der skildrer buddhistisk kosmologi og lokale helgener. Hvis den plejende munk \u00e5bner helligdommen for dig, kan du se gamle relikvier eller rituelle genstande i brug. Men m\u00e5ske er det mest fascinerende aspekt af Ura Lhakhang, hvordan det forvandles under Ura Yakchoe-festivalen, der normalt afholdes om for\u00e5ret (omkring april eller maj). Denne festival er unik for Ura og er opkaldt efter en hellig relikvie, en statue af en yak, som vises for at velsigne de fremm\u00f8dte. Under Yakchoe if\u00f8rer landsbyboerne sig deres mest str\u00e5lende t\u00f8j og samles her til dage med dans og b\u00f8nner. En dans viser maskerede kunstnere, der genopf\u00f8rer historien om, hvordan en hellig kalk blev bragt til Ura af en dakini (himmel\u00e5nd). Atmosf\u00e6ren er pr\u00e6get af gl\u00e6de og \u00e6rb\u00f8dighed; b\u00f8rn farer rundt, \u00e6ldre mumler mantraer p\u00e5 bedepreller, og hele landsbyen samles som \u00e9n stor familie. Som en af \u200b\u200bde f\u00e5 udl\u00e6ndinge, der er til stede, bliver du ofte en velkommen kuriositet \u2013 de lokale tilbyder dig m\u00e5ske ara (risvin) eller hjemmelavede snacks, glade for, at du har deltaget i deres fest. Selv uden for festivaltider er Ura Lhakhang et bes\u00f8g v\u00e6rd; vicev\u00e6rten fort\u00e6ller dig m\u00e5ske historien om dens grundl\u00e6ggelse og peger p\u00e5, hvilket v\u00e6gmaleri der viser Guru Rinpoche, der undertrykker en lokal d\u00e6mon.<\/p>\n\n\n\n Shingkhar \u2013 En pastoral oase:<\/strong> Lidt l\u00e6ngere v\u00e6k fra Ura, lidt l\u00e6ngere nede ad vejen og lidt v\u00e6k fra hovedstien, ligger Shingkhar, en lille bos\u00e6ttelse, der ofte betragtes som en del af det bredere Ura-samfund. Shingkhar er i bund og grund en bred eng omgivet af blide bakker med et lille tempel (Shingkhar Dechenling), som if\u00f8lge legenden blev grundlagt af Longchenpa, en stor tibetansk mester, der bes\u00f8gte Bhutan. Det, der g\u00f8r Shingkhar speciel, er dens ro. Yakokser og f\u00e5r gr\u00e6sser dovent p\u00e5 den plateaulignende gr\u00e6sning. B\u00f8nneflag blafrer fra bakketoppe. Det siges, at Shingkhars navn, der betyder \"tr\u00e6hytte\", stammer fra et oprindeligt hjem bygget af en spirituel figur, der boede som eremit der. Meget f\u00e5 turister vover sig hertil, selvom Shingkhar om efter\u00e5ret afholder en lokal begivenhed kaldet Shingkhar Rabney, kendt for sine arkaiske folkedanse og f\u00e6lles ritualer. En bes\u00f8gende, der slentrer i Shingkhar, kan st\u00f8de p\u00e5 novicer fra templet, der diskuterer skrifter i det fri, eller landm\u00e6nd, der sk\u00e6rer h\u00f8 i h\u00e5nden med segl og stabler det i p\u00e6ne koniske bunker. Livets tempo dikteres af solen og \u00e5rstiderne. Et bes\u00f8g i Shingkhar kan v\u00e6re en meditativ oplevelse; selv uden en formel aktivitet kan det at sidde ved templet eller g\u00e5 til et udsigtspunkt, hvor man kan se hele gr\u00e6sarealet nedenfor, give en f\u00f8lelse af fred. Luftens renhed, farvet af duften af \u200b\u200bfyr og br\u00e6nder\u00f8g, og den absolutte stilhed (bortset fra lejlighedsvise fuglekald eller fjerne koklokker) g\u00f8r det til et ideelt sted til introspektion eller en picnicfrokost.<\/p>\n\n\n\n Lokal g\u00e6stfrihed:<\/strong> Uras indbyggere i Bhutan har et ry for at v\u00e6re muntre og ligefremme. Nogle sm\u00e5 virksomheder er begyndt at tage imod bes\u00f8gende \u2013 du kan finde et bondehus, der tilbyder en overnatning eller i det mindste et varmt m\u00e5ltid. Hvis du spiser i Ura, s\u00e5 pr\u00f8v det, der er i s\u00e6son: m\u00e5ske nogle vilde svampe plukket fra de omkringliggende skove, eller kartofler fra marken (Bumthang-kartofler er ber\u00f8mte for deres smag), og mejeriprodukter som frisk yoghurt og sm\u00f8r, som regionen er kendt for. Kommunikation kan v\u00e6re en lille udfordring, da \u00e6ldre mennesker taler begr\u00e6nset engelsk, men smil og tegnsprog g\u00f8r underv\u00e6rker. B\u00f8rn kan ofte noget engelsk fra skolen og vil m\u00e5ske ivrigt \u00f8ve sig med dig, prale af det ved at recitere et folkeeventyr eller stille sp\u00f8rgsm\u00e5l om dit hjemland. Disse sm\u00e5 interaktioner i en afsidesliggende dal kan v\u00e6re lige s\u00e5 givende som at se et ber\u00f8mt tempel \u2013 de giver indsigt i, hvor tilfreds og selvforsynende bhutansk landsbyliv kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Vandringer og udsigter:<\/strong> For dem, der \u00f8nsker at str\u00e6kke benene, er Ura et godt udgangspunkt for dagsture. En anbefalet kort vandretur er fra Ura til et udsigtspunkt p\u00e5 vejen til Thrumsing La (et h\u00f8jt pas forbi Ura). Dette udsigtspunkt tilbyder et storsl\u00e5et panorama over Ura-dalen omgivet af b\u00f8lgende bakker, hvor landsbyen fremst\u00e5r som en lille klynge midt i en gr\u00f8n sk\u00e5l. Om for\u00e5ret bryder bakkerne omkring Ura ud i rhododendronblomster i r\u00f8dt, lyser\u00f8dt og hvidt \u2013 et skue, hvis det times rigtigt (april\/maj). En anden vandretur kan tage dig ned ad gamle stier mod dalen nedenfor Ura (Ura ligger over en st\u00f8rre dalbund, som den \u00f8st-vestg\u00e5ende motorvej krydser). Disse stier kan f\u00f8re dig gennem blandede n\u00e5letr\u00e6s- og rhododendronskove, hvor du kan se tegn p\u00e5 dyreliv \u2013 m\u00e5ske hovaftryk fra en himalayansk serow (en gedeantilope) eller h\u00f8re kald fra monalfasaner. Det er sj\u00e6ldent at st\u00f8de p\u00e5 store rovdyr, men brune bj\u00f8rne strejfer rundt i Bumthangs skove (mest om natten). Din guide vil typisk sikre, at du holder dig p\u00e5 sikre ruter og m\u00e5ske lave st\u00f8j for at afv\u00e6rge eventuelle skabninger. Om vinteren kan sneen d\u00e6kke Uras hustage og de omkringliggende marker med frost \u2013 hvis du er fotograf, er det fortryllende at forevige Uras klynge af huse med r\u00f8g, der kr\u00f8ller sig op fra skorstene mod en baggrund af sned\u00e6kkede tinder.<\/p>\n\n\n\n Uras h\u00f8jde betyder, at det kan blive koldt om natten; hvis du bliver, kan du forvente en hyggelig seng opvarmet af tykke t\u00e6pper og nattens stilhed, der kun afbrydes af hunde, der g\u00f8er ad et vandrende vildt dyr, eller lejlighedsvis blafren af \u200b\u200bbedeflag. Og n\u00e5r morgenen kommer, og det f\u00f8rste lys oplyser Uras marker og tempel, kan du f\u00f8le, at du er v\u00e5gnet op i et Bhutan for hundrede \u00e5r siden. F\u00f8lelsen af \u200b\u200bkontinuitet \u2013 at livet i Ura i dag ikke er dramatisk anderledes end livet for generationer siden \u2013 er h\u00e5ndgribelig. For enhver rejsende, der s\u00f8ger autenticitet og en pause fra det almindelige, leverer Ura det p\u00e5 en yderst blid og fortryllende m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Bumthang-regionen, der best\u00e5r af flere dale, omtales ofte som Bhutans spirituelle hjerteland. Den har en koncentration af nogle af de \u00e6ldste templer i landet og er f\u00f8destedet for mange religi\u00f8se traditioner. Mens Jakar (hovedbyen i Bumthangs Chokhor-dal) og et par templer som Jambay Lhakhang og Kurjey Lhakhang optr\u00e6der p\u00e5 standardrejseplaner, er der dybere lag at udforske, herunder unikke lokale produkter som \u00f8l og ost, og mindre kendte templer, der rummer n\u00f8gler til Bhutans historie.<\/p>\n\n\n\n Jambay Lhakhang \u2013 Hellig flamme og midnatsdanse:<\/strong> Jambay Lhakhang er et af 108 templer, der siges at v\u00e6re blevet mirakul\u00f8st grundlagt af den tibetanske konge Songtsen Gampo i det 7. \u00e5rhundrede (p\u00e5 samme legendariske dag som Kyichu Lhakhang i Paro og andre i Himalaya). Det er en beskeden, gammeldags struktur omgivet af en hvidkalket mur og bedehjul. At tr\u00e6de ind i Jambay Lhakhang kan f\u00f8les som at tr\u00e6de ind i en tidskapsel; interi\u00f8ret er dunkelt, ofte kun oplyst af sm\u00f8rlamper, og statuerne og ikonerne viser deres alder p\u00e5 en \u00e6rv\u00e6rdig m\u00e5de. Den centrale figur er Maitreya (Fremtidens Buddha). Et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt tr\u00e6k er en lille evig flamme i templet, drevet af hellig olie, som menes at have br\u00e6ndt i \u00e5rhundreder som et symbol p\u00e5 dharmaens lys. Men det, der virkelig adskiller Jambay, er dens \u00e5rlige festival, Jambay Lhakhang Drup, der afholdes i det sene efter\u00e5r (normalt oktober eller november). Denne festival inkluderer Tercham eller \"n\u00f8gen dans\", et af de mest esoteriske ritualer i bhutansk kultur. Midt om natten, omkring et b\u00e5l i tempelg\u00e5rden, optr\u00e6der en gruppe mandlige dansere if\u00f8rt kun masker. Dansen er b\u00e5de en frugtbarhedsritual og en p\u00e5kaldelse af guddomme for at velsigne regionen; udenforst\u00e5ende havde l\u00e6nge ikke lov til at overv\u00e6re den, men i nyere tid har turister lejlighedsvis f\u00e5et lov (med streng s\u00f8mmelighed og ingen fotografering). Selv hvis du ikke deltager i denne midnatsdans, er dagfestivalen levende, og Jambays betydning i den periode understreger dens status som et levende tempel, ikke bare en relikvie. Som en ukonventionel rejsende kan det v\u00e6re et h\u00f8jdepunkt at planl\u00e6gge et bes\u00f8g omkring Jambay Lhakhangs festival, men selv et bes\u00f8g p\u00e5 en stille dag kan man fornemme lag af hengivenhed indgydt i dets gamle t\u00f8mmer og sten.<\/p>\n\n\n\n Kurjey Lhakhang-komplekset:<\/strong> Kun en kort afstand fra Jambay, over en h\u00e6ngebro og op ad en blid skr\u00e5ning, ligger Kurjey Lhakhang, et andet af Bumthangs kraftsteder. Kurjey er faktisk et kompleks af tre templer, bygget i forskellige perioder, der st\u00f8der op til hinanden. Det \u00e6ldste tempel huser en hule, hvor Guru Rinpoche mediterede i det 8. \u00e5rhundrede og efterlod sit kropsaftryk (deraf navnet Kurjey, der betyder \"kropsaftryk\"). At se det faktiske aftryk p\u00e5 klippen, draperet i silke og knap oplyst i m\u00f8rket i det inderste helligdom, er en nervepirrende oplevelse for b\u00e5de bhutanske pilgrimme og udenlandske bes\u00f8gende. Dette er et sted, hvor traditionen tro forts\u00e6tter, hvor d\u00e6moner blev undertrykt, og buddhismens fr\u00f8 blev solidt plantet i Bhutan. Udenfor st\u00e5r 108 chortener (stupaer) langs klippen, og h\u00f8je cypresser - som menes at v\u00e6re spiret fra Guru Rinpoches stok - giver skygge. Det er et fredfyldt sted at blive h\u00e6ngende. Hvis du tager afsted tidligt om morgenen, kan du m\u00e5ske opleve lokale kvinder, der g\u00e5r runder (kora) rundt om templet med bedep\u00e6rer i h\u00e5nden, eller munke, der udf\u00f8rer en daglig l\u00e6sning. Udsigten fra Kurjey, hvor man kigger ned over Bumthang-floden og markerne, er malerisk og ofte overs\u00e5et med gr\u00e6ssende k\u00f8er. For en mere ukonventionel oplevelse kan man bede om at g\u00e5 ned til flodbredden nedenfor templet, hvor der findes en lille meditationshule og en boblende kilde, som sj\u00e6ldent ses af turister \u2013 den lokale tro er, at kildevandet er velsignet for helbredet.<\/p>\n\n\n\n Tamshing Lhakhang \u2013 Skattenes hjem:<\/strong> P\u00e5 den anden side af floden fra Kurjey, som kan n\u00e5s via en kort k\u00f8retur eller en vandretur gennem landbrugsjord, ligger Tamshing Lhakhang. Tamshing, der blev grundlagt i 1501 af Terton Pema Lingpa (den samme helgen fra Tang-dalen), er speciel, da det var hans eget privatkloster snarere end en kongelig kommission. Det er stadig en af \u200b\u200bNyingma-sektens vigtige klosterskoler. V\u00e6gmalerierne inde i Tamshing er nogle af de \u00e6ldste i Bhutan og forestiller utallige Buddhaer og kosmiske mandalaer. De er falmede og afskallet nogle steder, men originale, og kunsthistorikere v\u00e6rds\u00e6tter dem som et vindue ind i Bhutans tidligere \u00e6stetik. En kuri\u00f8s artefakt ved Tamshing er en ringbrynje, der h\u00e6nger n\u00e6r indgangen, angiveligt lavet af Pema Lingpa selv. Pilgrimme fors\u00f8ger at hejse den op p\u00e5 ryggen og g\u00e5 tre gange rundt om templets indre; det menes at rense synder. Ringbrynjen er meget tung (omkring 20 kilogram), s\u00e5 det er b\u00e5de en fysisk og \u00e5ndelig udfordring! Hvis du fors\u00f8ger det under en fastboende munks forvirrede \u00f8jne, vil du helt sikkert f\u00e5 en historie at fort\u00e6lle. Tamshing har ogs\u00e5 en festival om efter\u00e5ret, hvor deres egne maskedanse opf\u00f8res, herunder nogle dedikeret til Pema Lingpas arv. Som et mindre, ikke-statsligt st\u00f8ttet kloster har Tamshing en mere barsk stemning, men det bidrager til dets autenticitet. Nogle gange kan man se munke travlt optaget af daglige g\u00f8rem\u00e5l som at male chili eller b\u00e6re vand \u2013 en p\u00e5mindelse om, at klosterlivet ogs\u00e5 er f\u00e6lles arbejde og studier, ikke bare en ceremoni.<\/p>\n\n\n\n Bumthangs \u00f8l og ost:<\/strong> Bumthang er i de senere \u00e5r blevet et usandsynligt centrum for Bhutans spirende h\u00e5ndbryggede \u00f8l- og ostescene, i h\u00f8j grad takket v\u00e6re schweizisk indflydelse. I 1960'erne bosatte en schweizisk herre ved navn Fritz Maurer sig i Bumthang og introducerede schweiziske ostefremstillings- og brygningsteknikker. Red Panda Brewery i Jakar producerer en forfriskende ufiltreret hvede\u00f8l (weissbier), der har opn\u00e5et n\u00e6sten kultstatus blandt rejsende. Et bes\u00f8g p\u00e5 deres bryggeri (som er ret lille) eller i det mindste at smage en flaske Red Panda Beer p\u00e5 en lokal caf\u00e9 er et must for \u00f8lentusiaster. Det er unikt at drikke en europ\u00e6isk \u00f8l i Himalaya, brygget med himalayask kildevand. Ligeledes kan du p\u00e5 Bumthang oste- og mejerifabrik pr\u00f8ve lokale Gouda- og Emmental-oste - en arv fra det schweiziske projekt. De kan tilbyde korte ture eller i det mindste salg fra en lille forretning. At pr\u00f8ve en pr\u00f8ve Bumthang-ost parret med lokale boghvedekiks eller bhutansk honning giver en dejlig snack og et overraskende fund i det landlige Bhutan. Der er ogs\u00e5 et nyere mikrobryggeri kaldet Bumthang Brewery, der laver ales og cider af lokale \u00e6bler \u2013 hvis det er \u00e5bent for bes\u00f8gende, kan du pr\u00f8ve deres kreationer i rustikke taproom-omgivelser. Og g\u00e5 ikke glip af historien bag \u00f8llen: etiketten har en r\u00f8d panda (et truet pattedyr) og minder om, at en del af overskuddet g\u00e5r til bevaringsbevidsthed, hvor man blander nydelse med form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Lokale destillerier og urtespiritus:<\/strong> Udover \u00f8l er Bumthang kendt for sine stout spiritus. Bumthang Distillery (en del af Army Welfare Project) i Jakar producerer en ber\u00f8mt brandy kaldet K5 og whisky som Misty Peak \u2013 selvom ture ikke tilbydes regelm\u00e6ssigt, kan du muligvis finde deres produkter i lokale butikker, som du kan pr\u00f8ve. Mere us\u00e6dvanligt er udbredelsen af \u200b\u200bhjemmelavet frugtspiritus. N\u00e6sten alle bondeg\u00e5rde i Bumthang har et arra-destillationsapparat; \u00e6ble- eller blommebrandy fra Bumthang kan v\u00e6re bl\u00f8d og aromatisk. Hvis du bor hos en homestay, er det sandsynligt, at bedstefaren vil tr\u00e6kke en bambuskande med ara frem for at dele. Nip langsomt \u2013 den er potent! I Tang Valley er en unik drink \"Singchhang\"<\/strong>, en fermenteret bygbryg serveret i en stor tr\u00e6beholder med et bambusstr\u00e5 \u2013 lidt ligesom tibetansk tongba. At dele en varm kande singchhang med de lokale p\u00e5 en k\u00f8lig Bumthang-aften, m\u00e5ske ledsaget af yak jerky og krydret ezay (chili salsa), er en ukonventionel kulinarisk oplevelse, der skaber \u00f8jeblikkelig kammeratskab.<\/p>\n\n\n\n Bumthang kulturvandring og landsbyer:<\/strong> Dem, der har lyst til trekking, men ikke udholdenheden eller tiden til de h\u00f8je bjerge, kan overveje Bumthang Owl Trek eller andre korte kulturelle vandreture, der slynger sig rundt i dalene med landsbystop. For eksempel kan en 3-dages vandretur forbinde landsbyer i Chokhor- og Tang-dalene og give dig udsigter over hele Bumthang-regionen og passere gennem skove, der er kendt for at tude ugler om natten (deraf navnet). Du camperer i n\u00e6rheden af \u200b\u200bklostre som Tharpaling (ber\u00f8mt for meditationer af Longchenpa) eller p\u00e5 enge over Ura, hvilket giver unikke udsigtspunkter ved solopgang. Undervejs kan du overnatte i et telt i n\u00e6rheden af \u200b\u200ben g\u00e5rd og v\u00e5gne op for at slutte dig til familien til malkning, f\u00f8r du genoptager din vandretur. Det er us\u00e6dvanligt, at de fleste ture k\u00f8rer mellem Bumthangs hovedattraktioner, hvorimod du bogstaveligt talt g\u00e5r p\u00e5 stierne, der forbinder disse spirituelle punkter \u2013 ligesom munke og landsbyboere gjorde i \u00e5rhundreder. En anden let vandretur er Ngang Lhakhang-ruten, en overnatningssl\u00f8jfe fra Jakar til Ngang og tilbage, med et stop i Ngang-landsbyens lille tempel og muligvis overv\u00e6r af et lokalt ritual, hvis timingen er rigtig. Disse vandreture blander motion med kulturel fordybelse og kan skr\u00e6ddersys til dit fitnessniveau.<\/p>\n\n\n\n Bumthang blander gammelt og nyt p\u00e5 uventede m\u00e5der \u2013 hvor ellers kan man finde \u00e5rhundredgamle templer og schweizisk ost, n\u00f8gendans ved midnat og special\u00f8l, alt sammen i \u00e9n dal? Den ukonventionelle rejsende nyder disse sammenstillinger. Ved at vandre v\u00e6k fra hovedvejen \u2013 hvad enten det er ind i et bryggeri eller op ad en bjergskr\u00e5ning til et skjult kapel \u2013 smager du den fulde smag af Bumthang. Det er et sted, der inviterer dig ikke bare til at se det, men til at nyde det langsomt, hvad enten det er gennem et skummende krus, en religi\u00f8s \u00e5benbaring eller en venlig snak ved pejsen. Som de lokale i Bumthang m\u00e5ske sk\u00e5ler for, \"Rejs dig op, Delek!\"<\/strong> \u2013 til din store lykke at opleve deres dal i al dens rige, lagdelte pragt.<\/p>\n\n\n\n \u00d8stbhutan kaldes ofte \"den sidste gr\u00e6nse\" for bhutansk turisme, fordi regionen, selv \u00e5r efter at Bhutan \u00e5bnede for verden, kun ser en str\u00f8m af bes\u00f8gende. Den er mere afsidesliggende, mindre udviklet med hensyn til turistfaciliteter og kulturelt s\u00e6rpr\u00e6get. For dem, der er villige til at vove sig hertil, tilbyder \u00d8stbhutan et r\u00e5t og autentisk glimt af bhutansk liv, samt varme subtropiske klimaer i syd og h\u00f8jbjergsamfund i nord\u00f8st. Lad os dykke ned i, hvordan man kommer dertil, og et par af dens mest sp\u00e6ndende omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n En rejse til det \u00f8stlige Bhutan kr\u00e6ver lidt mere planl\u00e6gning end det velkendte vesten. Selve rejsen kan dog v\u00e6re et h\u00f8jdepunkt, da du krydser nogle af Bhutans mest dramatiske veje.<\/p>\n\n\n\n Overland fra Indien via Samdrup Jongkhar:<\/strong> En af m\u00e5derne at n\u00e5 \u00f8stp\u00e5 er ved at k\u00f8re ind i Samdrup Jongkhar, gr\u00e6nsebyen med forbindelse til den indiske delstat Assam. Dette er Bhutans syd\u00f8stlige port. Hvis du flyver til Guwahati (den st\u00f8rste by i det nord\u00f8stlige Indien), er det cirka 3-4 timers k\u00f8rsel til gr\u00e6nsen ved Samdrup Jongkhar. Det er en fascinerende oplevelse at krydse gr\u00e6nsen her, fordi milj\u00f8et \u00e6ndrer sig n\u00e6sten \u00f8jeblikkeligt; Indiens travle sletter viger for en mere rolig bhutansk by med sin karakteristiske arkitektur og s\u00f8mmelighed. Samdrup Jongkhar er ikke turistet \u2013 det er en fungerende by med en smule gr\u00e6nsef\u00f8lelse. Du vil se indiske og bhutanske handlende, en blanding af sprog og m\u00e5ske aber, der strejfer rundt i udkanten. N\u00e5r du er i Bhutan, begynder rejsen opad: vejen fra Samdrup Jongkhar til Trashigang (hovedbyen i \u00d8stbhutan) er en episk k\u00f8retur, ofte tilbagelagt over to dage for at nyde stop. P\u00e5 dag \u00e9t klatrer du fra n\u00e6r havoverfladen til over 2.000 m, og passerer gennem forbjergene i Royal Manas Nationalpark med t\u00e6t jungle (nogle gange krydser elefanter vejen, forsigtighed er p\u00e5 sin plads!). Overnatningen tilbringes ofte i en by midtvejs som Deothang eller Mongar (Mongar ligger faktisk l\u00e6ngere v\u00e6k, forbi Trashigang, men hvis man har god tid, kan man n\u00e5 dertil). Typisk holder folk dog pause ved Trashigang efter halvanden dags k\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n Lateral Road (Bhutan-motorvejen):<\/strong> Den prim\u00e6re \u00f8st-vestlige hovedf\u00e6rdsels\u00e5re, ofte blot kaldet Lateral Road, forbinder Phuentsholing i sydvest med Trashigang i \u00f8st. Forbi Bumthang g\u00e5r denne vej over Thrumshing La-passet (~3.780 m) \u2013 som er et af Bhutans h\u00f8jeste og markerer gr\u00e6nsen mellem de centrale og \u00f8stlige regioner. Denne str\u00e6kning er uden tvivl den mest natursk\u00f8nne og rystende. Thrumshing La kan v\u00e6re indhyllet i skyer og t\u00e5ge med mosskove, der virker urgamle. N\u00e5r man g\u00e5r ned fra den, snor man sig gennem klipper og vandfald (vejen er hugget ind i n\u00e6sten lodrette klipper i nogle omr\u00e5der; et vandfald drypper bogstaveligt talt ned p\u00e5 motorvejen p\u00e5 bestemte tidspunkter af \u00e5ret). Denne str\u00e6kning er en del af Yongkola-regionen, der er ber\u00f8mt blandt fuglekiggere for sj\u00e6ldne arter i sine frodige l\u00f8vskove. Til sidst n\u00e5r man Mongar (en bjergby med en dzong, der er en nyere reproduktion af en \u00e6ldre dzong, der gik tabt i brand) og derefter videre til Trashigang. Hele overfarten fra Bumthang til Trashigang er typisk to lange dages k\u00f8rsel, men hvis du har et godt k\u00f8ret\u00f8j og tolerance over for snoede veje, er det et eventyr med betagende udsigter fra hvert hj\u00f8rne.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor f\u00e5 turister tager \u00f8stp\u00e5:<\/strong> \u00c5rsagerne er flere: Historisk set havde de obligatoriske rejsepakker faste rejseplaner med fokus p\u00e5 vestlige h\u00f8jdepunkter; infrastrukturen (som luksushoteller eller mange restauranter) er kortere i \u00f8st; rejseafstandene er betydelige (tanken om to eller tre hele dage i en bil afskr\u00e6kker nogle); og m\u00e5ske en opfattelse af, at \u00f8st ikke har nogen stor \"attraktion\" som Tiger's Nest. Men det er netop grundene til, at en ukonventionel rejsende ville tage afsted. Det er ukendt i turistm\u00e6ngdernes forstand. Man f\u00e5r tilfredsstillelsen ved at se en anden side af Bhutan \u2013 for eksempel har de \u00f8stlige byer en mere afslappet regional markedsstemning med varer som t\u00f8rret fisk, hjemmelavet r\u00f8gelse eller pastiller med fermenteret ost til salg, der henvender sig mere til lokale end bes\u00f8gende. Folkene i \u00f8st er kendt for at v\u00e6re varme og beskedne, hurtige til at grine og f\u00e5 en bes\u00f8gende til at f\u00f8le sig hjemme.<\/p>\n\n\n\n Begr\u00e6nsede, men voksende faciliteter:<\/strong> Trashigang by har et par enkle hoteller og et par anst\u00e6ndige hoteller med basale bekvemmeligheder. Mongar har ogs\u00e5 et par stykker. I mindre byer i \u00f8st (Lhuentse, Kanglung, Orong osv.) kan du bo p\u00e5 en g\u00e5rd eller et offentligt g\u00e6stehus. Alt dette kan h\u00e5ndteres med en smule fleksibilitet \u2013 t\u00e6nk p\u00e5 det som at bo p\u00e5 landlige kroer. Klosterophold er meget basale: du har en tynd madras p\u00e5 gulvet i et ekstra v\u00e6relse eller f\u00e6llesrum, og m\u00e5ltiderne er simpel vegetarisk mad, der indtages med munke. Kvaliteten af \u200b\u200b\u200b\u200bhomestays varierer \u2013 nogle har forberedt et ordentligt g\u00e6stev\u00e6relse, andre rydder m\u00e5ske familiekvarterer til dig. Du har altid privatliv til at sove i og adgang til et toilet (ofte et udhus-squat toilet). Varmt vand kan v\u00e6re en spand varmet over ilden. \u00d8ko-lodges findes nu p\u00e5 et par sk\u00e6ve steder \u2013 for eksempel et par i Bumthang og Haa \u2013 der blander rustik charme med en smule moderne komfort (solopvarmede brusere, br\u00e6ndeovnsopvarmning). Hvis du camperer under vandreture eller p\u00e5 festivaler, leverer rejsearrang\u00f8ren telte og udstyr; Sp\u00f8rg om de har soveposer til koldt vejr, der egner sig til store h\u00f8jder. N\u00e6tterne kan v\u00e6re kolde i bjergene, s\u00e5 det er vigtigt at have det rigtige udstyr for at opn\u00e5 komfort.<\/p>\n\n\n\n Tilslutning og str\u00f8m:<\/strong> N\u00e5r du forlader det vestlige Bhutans bycentre, kan internet- og mobilsignalet v\u00e6re uregelm\u00e6ssigt. Det er faktisk en forn\u00f8jelse at koble fra i fjerntliggende landsbyer, men informer familien om, at du muligvis er offline i perioder. Det hj\u00e6lper at k\u00f8be et lokalt SIM-kort (enten B-Mobile eller TashiCell) i Thimphu; de har overraskende god r\u00e6kkevidde selv i mindre byer, selvom du i dybe dale eller h\u00f8je bjerge kan miste elnettet. Elektricitet har n\u00e5et de fleste landsbyer, men der sker afbrydelser. Medbring en powerbank til din telefon og en lommelygte eller pandelampe (homestays eller camps har begr\u00e6nset belysning om natten). Om vinteren k\u00e6mper str\u00f8mforsyningen, hvis mange varmeapparater k\u00f8rer \u2013 v\u00e6r forberedt p\u00e5 mulige str\u00f8mafbrydelser, og brug en varm komfur eller lagdelt t\u00f8j i stedet for udelukkende at stole p\u00e5 elektrisk opvarmning.<\/p>\n\n\n\n Sundhed og sikkerhed:<\/strong> Fjernrejser betyder at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 helbredet. H\u00f8jde: Hvis du skal over 3000 m (f.eks. Sakteng eller dele af Lhuentse), s\u00e5 akklimatiser dig ved ikke at l\u00f8be til dit h\u00f8jeste punkt. Tilbring en nat i en by i moderat h\u00f8jde (f.eks. Mongar p\u00e5 1600 m eller Trashigang ~1100 m), f\u00f8r du sover i h\u00f8jereliggende landsbyer. Hold dig hydreret og undg\u00e5 overanstrengelse den f\u00f8rste dag i h\u00f8jden. Medbring Diamox eller ibuprofen, hvis du ved, at du er f\u00f8lsom over for h\u00f8jdesyge (kontakt din l\u00e6ge). Medicinske faciliteter i det \u00f8stlige\/nordlige Bhutan er begr\u00e6nsede \u2013 hvert distrikt har et simpelt hospital, men alvorlige tilf\u00e6lde kr\u00e6ver evakuering til Thimphu eller Indien. Din guide og chauff\u00f8r har ofte grundl\u00e6ggende f\u00f8rstehj\u00e6lp, men medbring personlig medicin (og et bredspektret antibiotikum, bare i tilf\u00e6lde af). Rejseforsikring, der d\u00e6kker n\u00f8devakuering, anbefales kraftigt til fjernrejser. V\u00e6r dog ikke alt for bekymret: Bhutan er generelt meget sikkert med hensyn til kriminalitet (n\u00e6sten ingen), og din guide vil tage sig af logistikken, hvis du bliver syg (turistst\u00f8ttenetv\u00e6rket er opm\u00e6rksomt). Ved mindre lidelser kurerer en termokande med ingef\u00e6rte og den friske luft de fleste onder!<\/p>\n\n\n\n Tilladelser og begr\u00e6nset adgang:<\/strong> Det \u00f8stlige Bhutan var historisk set mere \u00e5bent end nogle af de nordlige gr\u00e6nseomr\u00e5der \u2013 du beh\u00f8ver ikke s\u00e6rlige tilladelser for at strejfe rundt i Trashigang eller Mongar, disse vil v\u00e6re anf\u00f8rt i din standardrutetilladelse. Men hvis du har til hensigt at vove dig ud til Merak og Sakteng (de to Brokpa-landsbyer) eller Meri La p\u00e5 den indiske gr\u00e6nse, skal din operat\u00f8r have en tilladelse, da disse ligger i Sakteng Wildlife Sanctuary. Tilsvarende kr\u00e6ver rejsen mod nord fra Lhuentse til Singye Dzong (et h\u00f8jt pilgrimssted) s\u00e6rlig tilladelse fra indenrigsministeriet p\u00e5 grund af n\u00e6rheden til Tibet. Disse er ikke uoverstigelige; s\u00f8rg blot for, at din operat\u00f8r har inkluderet dem i din oprindelige visumans\u00f8gning eller har ans\u00f8gt separat. De giver dig ofte et papir, du skal medbringe, som din guide vil h\u00e5ndtere. Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at Samdrup Jongkhar-gr\u00e6nsen lukker om natten og p\u00e5 visse bhutanske helligdage \u2013 planl\u00e6g din passage i dagtimerne.<\/p>\n\n\n\n Ved at forberede dig p\u00e5 den ekstra logistik og omfavne de l\u00e6ngere rejser, vil du opdage, at det \u00f8stlige Bhutan er det hele v\u00e6rd. Det bel\u00f8nner med oplevelser, der f\u00f8les virkelig banebrydende \u2013 at nippe til te med en stamme\u00e6ldste i en bambushytte eller st\u00e5 p\u00e5 et bl\u00e6sende bjergpas uden en sj\u00e6l i sigte. Den vilde gr\u00e6nse virker ikke s\u00e5 vild, n\u00e5r du bliver m\u00f8dt overalt med \u00e6gte smil og g\u00e6stfrihed. Det bliver til en opdagelsesrejse, der, som mange oplever, fuldst\u00e6ndig \u00e6ndrer din opfattelse af Bhutan.<\/p>\n\n\n\n I det yderste nord\u00f8stlige hj\u00f8rne af Bhutan, gemt v\u00e6k i de barske bjerge n\u00e6r gr\u00e6nsen til Indiens Arunachal Pradesh, ligger de to h\u00f8jlandssamfund Merak og Sakteng. Et bes\u00f8g i disse landsbyer er som at tr\u00e6de ind i en anden verden \u2013 en verden beboet af Brokpa-folket, et semi-nomadisk pastoralt samfund, der har bevaret en livsstil og kultur, der adskiller sig fra det almindelige bhutanske samfund. Merak og Sakteng, der f\u00f8rst relativt nylig er \u00e5bnet for turisme (med s\u00e6rlige tilladelser), tilbyder en sj\u00e6lden chance for at se uspoleret nomadisk kultur og h\u00f8jtliggende \u00f8kosystemer i Bhutan.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan kommer du dertil:<\/strong> At komme til Merak og Sakteng er et eventyr i sig selv. Fra byen Trashigang k\u00f8rer du typisk (eller k\u00f8rer s\u00e5 langt som muligt og rider derefter p\u00e5 hesteryg) til en landsby ved vejen kaldet Chaling (eller nogle gange til Phudung, hvis vejforholdene tillader det), og derefter forts\u00e6tter du til fods (eller p\u00e5 hesteryg) for en flerdages vandretur. Vandreturen til Merak tager normalt en dag med vandretur (~15 km, 5-7 timer), og fra Merak til Sakteng en dag eller to mere (yderligere ~18 km). Alternativt kan lokal 4x4-transport nogle gange n\u00e5 Merak s\u00e6sonm\u00e6ssigt via en uj\u00e6vn sti, men generelt er trekking den foretrukne m\u00e5de at komme til \u2013 hvilket er en del af oplevelsen. N\u00e5r du stiger op i Merak (~3.500 m h\u00f8jde), vil du sandsynligvis st\u00f8de p\u00e5 Brokpa-hyrder p\u00e5 stien \u2013 genkendelige p\u00e5 deres p\u00e5kl\u00e6dning (mere om det nedenfor). B\u00e6rere eller pakdyr vil b\u00e6re dit udstyr, og du camperer eller overnatter i enkle g\u00e6stehuse (der findes nu nyligt indf\u00f8rte enkle g\u00e6stehuse i b\u00e5de Merak og Sakteng). Selve vandreturen er smuk: t\u00e6tte skove viger for rhododendron-buskmarker og derefter vidtstrakte yak-gr\u00e6sgange. Det er almindeligt at se enorme rovfugle (Himalaya-griffoner) cirkle over hovedet i disse uber\u00f8rte omr\u00e5der. N\u00e5r man n\u00e5r Merak om aftenen, f\u00f8les klyngen af \u200b\u200bstenhuse med str\u00e5tag eller b\u00f8lgepap som noget taget ud af en tidslomme, r\u00f8g der blidt stiger op fra hvert hus' ildsted, og yakokser der myldrer i n\u00e6rliggende folde.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6rpr\u00e6get Brokpa-kultur og -p\u00e5kl\u00e6dning:<\/strong> Brokpa-folket har boet i disse h\u00f8je dale i \u00e5rhundreder, stort set selvforsynende. En af de f\u00f8rste ting, man bem\u00e6rker, er deres unikke t\u00f8j. B\u00e5de Brokpa-kvinder og -m\u00e6nd b\u00e6rer lange, m\u00f8rker\u00f8de uldtunikaer bundet med et b\u00e6lte, ofte med m\u00f8nstrede jakker eller \u00e6rmer. M\u00e6nd har ofte tykke st\u00f8vler og en lang stav. Kvinder pryder sig med en masse smykker \u2013 flertr\u00e5dede halsk\u00e6der af koral og turkis, plus tunge s\u00f8lv\u00f8reringe. Men signaturgenstanden er Brokpa-hatten. B\u00e5de m\u00e6nd og kvinder b\u00e6rer koniske hatte lavet af v\u00e6vet bambus og d\u00e6kket af sort yakh\u00e5r, med fem frynsede tentakler, der dingler \u2013 noget der ligner en lille omvendt kurv med kvaster. Disse frynser, siges det, hj\u00e6lper med at lede regnvand v\u00e6k fra deres ansigt og hals og fungerer som tagrender. Hattene er sl\u00e5ende og ulig alle andre i Bhutan (eller Himalaya generelt). Layap-folket b\u00e6rer noget lignende hatte, men Brokpa-hatte har bredere, mere l\u00f8se frynser. Brokpaer b\u00e6rer ogs\u00e5 groftv\u00e6vede skuldertasker til deres daglige behov og har ofte en kort dolk gemt i b\u00e6ltet (nyttig til alt, lige fra at sk\u00e6re reb til at sk\u00e6re ost). Kulturelt praktiserer de en blanding af animistiske og buddhistiske traditioner. Du kan se mendhang (stenaltre) i Merak og Sakteng, hvor de formilder bjergguddomme med ofringer som \u00f8l eller k\u00f8d. De fejrer unikke festivaler s\u00e5som Meralapbi (ildvelsignelse) om vinteren. Hvis du udtrykker interesse, kan en lokal lama demonstrere et Brokpa-ritual til h\u00f8st eller helbredelse (forudsat at det udf\u00f8res med \u00e6gte respekt, ikke som et turistshow).<\/p>\n\n\n\n Livet i Merak landsby:<\/strong> Merak, den nederste af de to landsbyer, omkring 3.500 m over havets overflade, f\u00f8les vindbl\u00e6st og \u00e5ben. Husene er bygget af sten for at modst\u00e5 de h\u00e5rde vintervinde og ofte samlet i grupper. Et centralt tr\u00e6k er forsamlingshuset\/templet, hvor landsbyboerne samles til m\u00f8der og gudstjenester. Der er ogs\u00e5 en folkeskole, som er et godt sted at m\u00f8de b\u00f8rn; Brokpa-b\u00f8rn er m\u00e5ske generte, men nysgerrige, og et par engelske s\u00e6tninger eller at dele billeder hjemmefra kan f\u00e5 folk til at grine. Livet drejer sig om yakker og f\u00e5r. Om morgenen vil du h\u00f8re yakkernes grove kald, n\u00e5r familier malker dem eller driver dem ud for at gr\u00e6sse. Yakker er Brokpaernes livline \u2013 de leverer m\u00e6lk (som bliver til ost og sm\u00f8r), uld (til at v\u00e6ve deres t\u00f8j og t\u00e6pper) og transport (som pakdyr). N\u00e5r du g\u00e5r rundt i Merak, kan du blive inviteret ind i et Brokpa-hjem. Indenfor er der typisk en r\u00f8gfyldt ild i midten (uden skorsten \u2013 r\u00f8gen h\u00e6rder k\u00f8det, der h\u00e6nger i bj\u00e6lkerne, og bevarer tr\u00e6et). V\u00e6rtinden vil sandsynligvis tilbyde dig en sk\u00e5l sm\u00f8rte eller m\u00e5ske noget marja (yakm\u00e6lkste, som kan v\u00e6re endnu st\u00e6rkere). De kan ogs\u00e5 give dig en snack af yakost eller t\u00f8rret f\u00e5rek\u00f8d. Disse smagsoplevelser kan v\u00e6re st\u00e6rke; nip h\u00f8fligt, selvom det er en erhvervet smag. Samtalen vil flyde gennem din guide; emner, som Brokpaerne ofte nyder, omfatter at tale om deres yakker (hvor mange de har osv.), vejret (som dikterer deres liv) og sp\u00f8rge om dit fjerne land i underholdt undren. Aftenerne kan v\u00e6re livlige, hvis du er der p\u00e5 en s\u00e6rlig dag \u2013 de kan opf\u00f8re en Brokpa-dans for dig, der involverer en masse dristige trin og h\u00f8jfrekvent sang, ofte beretter om deres semi-legendariske forfader, Drungbos, bedrifter.<\/p>\n\n\n\n Sakteng landsby og fristed:<\/strong> Sakteng ligger en dags vandring bag Merak, i en lidt lavere h\u00f8jde (~3.000 m) i en bredere dal. Vejen til Sakteng er fantastisk \u2013 efter at have krydset Nakchung La-passet (~4.100 m) med panoramaudsigt, g\u00e5r man ned gennem fyrreskove til en sk\u00e5llignende dal. Sakteng er st\u00f8rre end Merak og f\u00f8les lidt mere \"udviklet\" \u2013 det har et centralt omr\u00e5de med et par butikker (der s\u00e6lger basisvarer og nogle gange v\u00e6vede yakh\u00e5rprodukter til turister), en skole og et skovbrugskontor, da det er centrum for Sakteng Wildlife Sanctuary. Selvom Sakteng stadig er afsidesliggende, har det et landsbyg\u00e6stehus og endda et lokalt bes\u00f8gscenter. Brokpaerne her deler den samme kultur, selvom nogle siger, at Saktengs beboere er en smule mere i kontakt med omverdenen (da flere embedsm\u00e6nd kommer gennem Sakteng). I Sakteng er et h\u00f8jdepunkt for naturelskere reservatets biodiversitet. Hvis du v\u00e5gner tidligt, summer de omkringliggende skove af fuglesang \u2013 du kan m\u00e5ske se blodfasaner eller tragopaner, hvis du er heldig. Der g\u00e5r rygter om yeti (kaldet Migoi p\u00e5 den lokale dialekt) i disse egne; faktisk, da Sakteng-reservatet blev etableret, blev Migoi'en ber\u00f8mt opf\u00f8rt som en beskyttet art sammen med sneleoparder og r\u00f8de pandaer. De lokale vil fnise ad yetien, men ogs\u00e5 dele historier om m\u00e6rkelige fodspor eller fjerne hyl. Hold et \u00e5bent sind \u2013 hvem kan sige, hvad der lurer i disse gamle skove?<\/p>\n\n\n\n Fordybelse i nomadisk liv:<\/strong> For virkelig at opleve Brokpa-livet, s\u00e5 tilbring tid med deres flokke. Hvis du bes\u00f8ger dem om for\u00e5ret eller sommeren, s\u00e5 sp\u00f8rg, om du kan ledsage en hyrde i en dag. Ofte tager en familie yakokser med op til h\u00f8jere gr\u00e6sningsarealer timer v\u00e6k. Du kan vandre med dem (eller ride p\u00e5 et sikkert muldyr) til disse sommeromr\u00e5der. Det er en l\u00e6rerig dag \u2013 du l\u00e6rer, hvordan de kalder hver yakok ved navn eller klokkelyd, hvordan de beskytter kalve mod ulve om natten, og hvordan de beslutter, hvorn\u00e5r de skal flytte til nye gr\u00e6sningsarealer (det er en familiebeslutning at observere gr\u00e6ssets v\u00e6kst). Du kan m\u00e5ske holde picnic p\u00e5 en bjergskr\u00e5ning med ost og yak-sm\u00f8r-te, der smager bedre deroppe end andre steder. Om vinteren flytter mange Brokpaer deres flokke ned til lavere dale (transhumance) \u2013 s\u00e5 Merak og Sakteng kan v\u00e6re mere rolige, prim\u00e6rt med \u00e6ldre mennesker og b\u00f8rn omkring, mens de yngre voksne camperer andre steder med dyr. Selv da kan du se samfundslivet: vinteren er tid til v\u00e6vning og festivaler. Hvis din timing falder sammen med en Merak- eller Sakteng tshechu, vil du opleve Brokpa-danse som Ache Lhamo (nomadisk gudindedans), som ikke udf\u00f8res andre steder.<\/p>\n\n\n\n Lokalsamfundsbaseret turisme:<\/strong> Bhutan har opmuntret steder som Merak-Sakteng til at udvikle en blid turisme. Forvent ikke overd\u00e5dige faciliteter, men forvent \u00e6gte g\u00e6stfrihed. Landsbyens g\u00e6stehuse er rene tr\u00e6huse med br\u00e6ndeovne til opvarmning. Om natten, uden lysforurening, er himmelskr\u00e5ningen betagende \u2013 tr\u00e6d udenfor, og du vil f\u00f8le, at du kan r\u00f8re ved M\u00e6lkevejen. Brokpas er m\u00e5ske reserveret i starten, men p\u00e5 din anden eller tredje dag bliver du en del af dalens struktur. M\u00e5ske slutter du dig til en kreds af landsbyboere, der spiller korfball (et lokalt spil) eller hj\u00e6lper med at r\u00f8re en gryde valle, mens de laver ost. Ideen er, at turismen her forbliver deltagerorienteret og lavvolumen. G\u00f8r din del ved at v\u00e6re respektfuld: sp\u00f8rg, f\u00f8r du fotograferer folk (de fleste vil sige ja, men det er h\u00f8fligt at sp\u00f8rge), kl\u00e6d dig beskedent (deres eget t\u00f8j er p\u00e6nt, men d\u00e6kker godt, og du b\u00f8r i det mindste have lange \u00e6rmer\/bukser p\u00e5 grund af den konservative natur og det k\u00f8lige klima), og undg\u00e5 at give slik eller penge til b\u00f8rn (hvis du vil st\u00f8tte, kan du m\u00e5ske give skolen undervisningsmaterialer via en l\u00e6rer i stedet).<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r du forlader Sakteng eller Merak, vil du sandsynligvis f\u00f8le, at du efterlader venner. Brokpa-milj\u00f8et \u2013 h\u00f8j, tynd luft og vidtstrakte horisonter \u2013 kombineret med deres hjertelige tilgang til livet efterlader et dybt indtryk. Mange rejsende regner deres dage i Brokpa-landet for at v\u00e6re blandt de mest mindev\u00e6rdige p\u00e5 hele deres Bhutan-rejse. Det er virkelig et udtryk for \"uudforsket Bhutan, n\u00e5r det er bedst\", som man kunne sige \u2013 barsk, r\u00e5 og bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Det er ikke en oplevelse, der gives p\u00e5 et fad; du fortjener den ved at rejse og \u00e5bne dig selv for en livsstil, der er vidt forskellig fra din egen. Og bel\u00f8nningen er en forbindelse p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer og tid, som du vil b\u00e6re med dig l\u00e6nge efter, at billederne af yakflokke og bjergskyer har lagt sig.<\/p>\n\n\n\n Hvis man rejser l\u00e6ngere mod \u00f8st og lidt nordp\u00e5, st\u00f8der man p\u00e5 Trashiyangtse, et roligt distrikt kendt for sit traditionelle h\u00e5ndv\u00e6rk og sin naturlige sk\u00f8nhed. Trashiyangtse, der ofte betragtes som en forl\u00e6ngelse af den kulturelle rejse fra Trashigang (det \u00f8stlige Bhutans vigtigste knudepunkt), tilbyder et roligere tempo, venlige sm\u00e5bystemninger og indblik i bhutansk kunst v\u00e6k fra turistruten.<\/p>\n\n\n\n Chorten Kora \u2013 En pilgrimsstupa:<\/strong> Trashiyangtses vartegn er Chorten Kora, en stor hvid stupa beliggende ved Kholong Chu-floden, bygget i det 18. \u00e5rhundrede. Den har en sl\u00e5ende lighed med Nepals ber\u00f8mte Boudhanath-stupa, da den var modelleret efter den \u2013 faktisk bragte Lama Ngawang Loday, der byggede den, angiveligt m\u00e5l tilbage fra Nepal. Chorten Kora har en s\u00e6rlig plads i lokalbefolkningens hjerte og legender. En historie fort\u00e6ller, at en Dakini (engle\u00e5nd i form af en ung pige fra nabolandet Arunachal Pradesh i Indien) begravede sig selv i stupaen som et offer for at undertrykke onde \u00e5nder i regionen. Hvert for\u00e5r finder to s\u00e6rlige begivenheder sted her: den ene er den lokale bhutanske Kora-festival, hvor folk g\u00e5r rundt om stupaen i tusindvis, dag og nat, i den f\u00f8rste m\u00e5ned af m\u00e5ne\u00e5ret; den anden, et par uger senere, er en mindre \"Dakpa Kora\", hvor Dakpa-folket (stammer fra Arunachals Tawang-region) kommer for at g\u00e5 rundt om stupaen til \u00e6re for den unge pige fra deres stamme, der ofrede sig selv. Under disse begivenheder forvandles det normalt stille stupaomr\u00e5de til en hvirvlende blanding af pilgrimme i farverigt t\u00f8j, religi\u00f8se maskedanse opf\u00f8rt i stupag\u00e5rden og en travl basar med mad og spil. Hvis du bes\u00f8ger Chorten Kora uden for festivaltiden, er det roligt \u2013 du er m\u00e5ske en af \u200b\u200bkun en h\u00e5ndfuld mennesker, der g\u00e5r rundt der. Det er dejligt i skumringen med sm\u00f8rlamper, der blafrer i sm\u00e5 nicher, og lyden af \u200b\u200bden brusende flod i n\u00e6rheden. For et ukonventionelt twist kan du n\u00e5r som helst deltage i kora (g\u00e5 i cirkler) rundt om stupaen \u2013 nogle \u00e6ldre mennesker g\u00e5r 108 runder hver morgen og er glade for at have en ledsager med p\u00e5 en runde eller to, hvor de deler lidt lokal overlevering eller blot en venlig \"Kuzuzangpo la\".<\/p>\n\n\n\n Bumdeling Dyrereservat:<\/strong> Lige uden for byen Trashiyangtse ligger adgang til Bumdeling Wildlife Sanctuary, et paradis for fugle og sommerfugle, der str\u00e6kker sig fra subtropiske dale op til alpine h\u00f8jder, der gr\u00e6nser op til Tibet. Bumdeling er kendt som det andet overvintringssted i Bhutan for sorthalsede traner (udover Phobjikha). Om vinteren holder et par dusin traner til i Bumdeling-marsken n\u00e6r Yangtses gr\u00e6nse til Arunachal. At n\u00e5 det pr\u00e6cise sted kr\u00e6ver et par timers gang fra vejens ende n\u00e6r landsbyen Yangtse \u2013 en virkelig us\u00e6dvanlig udflugt. Selv hvis du ikke kan vandre derind, kan reservatets hovedkvarter n\u00e6r Trashiyangtse arrangere en lokal guide, der tager dig med p\u00e5 fuglekiggeri langs floden, hvor andre arter findes i overflod: Pallas' fiske\u00f8rn, ibisn\u00e6b (en unik vadefugl, der ofte ses p\u00e5 flodbredder) og forskellige \u00e6nder. En anden attraktion ved Bumdeling er sommerfugle: om for\u00e5ret og sommeren har reservatets nedre dele en utrolig mangfoldighed af sommerfugle. Hvis du viser interesse, kan parkbetjente guide dig p\u00e5 en kort skovsti for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sj\u00e6ldne arter som Bhutanitis ludlowi (Bhutansk pragt), der blafrer blandt vilde blomster. Reservatet gemmer ogs\u00e5 p\u00e5 fjerntliggende samfund som Oongar og Sheri**, hvor tekstiler og bambush\u00e5ndv\u00e6rk fremstilles med ringe indflydelse fra modernisering. En dags bes\u00f8g i en landsby i udkanten af \u200b\u200breservatet \u2013 hvor du krydser en simpel r\u00f8rbro og vandrer til en lille landsby \u2013 kan bel\u00f8nne dig med et m\u00f8de med v\u00e6vere, der farver garn i mudderpotter uden for deres hjem og smiler til din nysgerrighed.<\/p>\n\n\n\n Shagzo \u2013 Tr\u00e6drejningens kunst:<\/strong> Trashiyangtse er ber\u00f8mt for at v\u00e6re centrum for shagzo, den traditionelle kunst at dreje tr\u00e6. Folkene her (is\u00e6r i Yangtse by og landsbyer som Rinshi i n\u00e6rheden) fremstiller smukke tr\u00e6sk\u00e5le, kopper og beholdere af lokale h\u00e5rdttr\u00e6er. Et bes\u00f8g p\u00e5 Zorig Chusum Institute-udvidelsen i Trashiyangtse (en satellitcampus til den st\u00f8rste kunstskole i Thimphu) giver en chance for at se eleverne l\u00e6re dette h\u00e5ndv\u00e6rk. De bruger foddrevne drejeb\u00e6nke: h\u00e5ndv\u00e6rkeren trykker p\u00e5 en pedal, der roterer et stykke tr\u00e6, og bruger derefter dygtigt v\u00e6rkt\u00f8j til at udsk\u00e6re symmetriske former. Man kunne betaget se p\u00e5, mens en h\u00e5ndv\u00e6rker drejer et knortet stykke ahorn- eller valn\u00f8ddetr\u00e6 til et glat sk\u00e5ls\u00e6t (ofte laver man 2-3 indbyggede sk\u00e5le af \u00e9t stykke). Mesterh\u00e5ndv\u00e6rkerne kaldes Shagzopa \u2013 og et par stykker driver sm\u00e5 familiev\u00e6rksteder rundt om i byen. Hvis du arrangerer det, kan du endda pr\u00f8ve kr\u00e6fter med drejeb\u00e6nken under opsyn (dog forvent ikke at kunne lave noget ordentligt i f\u00f8rste fors\u00f8g, det er en ret erhvervet f\u00e6rdighed!). Disse tr\u00e6produkter er fremragende som souvenirs, fordi de er b\u00e5de smukke og funktionelle \u2013 phob (kopper) og dapa (sk\u00e5le med l\u00e5g) er belagt med f\u00f8devaresikker tr\u00e6lak. Ved at k\u00f8be direkte fra h\u00e5ndv\u00e6rkeren i Trashiyangtse sikrer du, at dine penge st\u00f8tter deres levebr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Traditionel papirfremstilling (Desho):<\/strong> Et andet h\u00e5ndv\u00e6rk, der blomstrer her, er desho (h\u00e5ndlavet papir). Lige uden for byen Trashiyangtse bruger en lille papirfabrik barken fra daphne-planten til at lave tekstureret papir, der er v\u00e6rdsat til maleri og kalligrafi. Kig forbi, og du kan ofte se processen: arbejdere koger bark, hamrer den med k\u00f8ller og l\u00f8fter rammer fra kar, hvor papirmassen flyder og t\u00f8rres ark for ark i solen. Du er normalt velkommen til at pr\u00f8ve at couche et ark (placere papirmasse p\u00e5 sk\u00e6rmen) \u2013 det er en v\u00e5d og rodet forn\u00f8jelse. Kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerne vil stolt vise det f\u00e6rdige papir frem, m\u00e5ske endda give dig et fugtigt ark at tage med (men lad det t\u00f8rre f\u00f8rst!). At k\u00f8be et par ruller af dette papir eller dagb\u00f8ger lavet af det er en vidunderlig m\u00e5de at tage et stykke af Bhutans kunstneriske tradition med hjem. Derudover er Trashiyangtse kendt for sin Chorten Kora tsechu thangka \u2013 et stort applikationspapir, der udstilles under festivalen. Hvis du er kunstnerisk interesseret, s\u00e5 sp\u00f8rg rundt omkring: nogle syersker, der arbejder med religi\u00f8se applikationer, kan demonstrere, hvordan de l\u00e6gger silke og brokade i lag for at skabe de gigantiske billeder af Guru Rinpoche eller Khorlo Demchog (Chakrasamvara). Det er en ubesunget f\u00e6rdighed i denne kunstnerby.<\/p>\n\n\n\n Charmerende by og landsbyer:<\/strong> Selve byen Trashiyangtse er lille, kun en gade, der snor sig langs en h\u00f8jderyg, med m\u00e5ske to dusin butikker. Der er et posthus, et par almindelige butikker, der s\u00e6lger alt fra gummist\u00f8vler til krydderier, og en h\u00e5ndfuld lokale restauranter, hvor man kan f\u00e5 l\u00e6kre ema datshi (chili og ost) og shakam paa (t\u00f8rret oksek\u00f8d med radise). Det er v\u00e6rd at tilbringe en tidlig aften med at slentre i byen: ofte spiller drenge carrom-br\u00e6t p\u00e5 den \u00e5bne plads, eller en betjent, der ikke er p\u00e5 vagt, kan starte en samtale, overrasket og glad for at se en udl\u00e6nding i deres hjemby. De lokale har en lethed og varme, som mange finder k\u00e6rlig. Lige uden for byen lokker landsbyer som Rinchengang og Dongdi. Rinchengang (ikke at forveksle med den i Wangdue) er en klynge af stenhuse, der er kendt for at lave de bedste tr\u00e6sk\u00e5le. Hvis du vandrer den vej, kan du se nogen, der sk\u00e6rer tr\u00e6, eller b\u00f8rn, der spiller et improviseret dartspil. Dongdi er historisk betydningsfuld \u2013 det var engang en gammel hovedstad i det \u00f8stlige Bhutan. Nu er kun ruinerne af Dongdi Dzong tilbage p\u00e5 en bakketop, men et bes\u00f8g p\u00e5 stedet med en guide, der kan fort\u00e6lle dets historie, tilf\u00f8jer dybde (det betragtes som forl\u00f8beren for Trashiyangtses nuv\u00e6rende dzong). Stien op er lidt tilgroet, men det er en \u00e6gte udforskning; p\u00e5 toppen finder du smuldrende v\u00e6gge overd\u00e6kket af mos og tr\u00e6er, og en fantastisk udsigt over dalen.<\/p>\n\n\n\n Naturvandringer og g\u00e5rdliv:<\/strong> En kort k\u00f8retur fra Trashiyangtse tager dig til landsbyen Bomdeling, der ligger i udkanten af \u200b\u200btranernes rastepladser. Her kan du tage p\u00e5 rolige vandreture i naturen \u2013 om vinteren for at observere traner i stilhed (de lokale har bygget et par gemmesteder) og om sommeren for at se vilde blomster og m\u00e5ske plukke bregner med landsbyboere. Landbruget her er stadig for det meste manuelt \u2013 du kan tilf\u00e6ldigvis st\u00f8de p\u00e5 en familie, der t\u00e6rsker ris til fods, eller et f\u00e6llesskab med okser, der pl\u00f8jer. V\u00e6r ikke bange; hvis du viser interesse, vil nogen vinke dig hen til os eller i det mindste tage billeder. Trashiyangtse Dzong (administrativt center) er nyere (bygget i 1990'erne i traditionel stil, efter at det gamle blev usikkert), men stadig malerisk med sine r\u00f8de tage mod gr\u00f8nne bakker. Hvis du vandrer indenfor, kan du m\u00f8de unge munke, der studerer, eller kontorister, der udf\u00f8rer civile pligter. Det har ikke mange bes\u00f8gende, s\u00e5 de kan give dig en improviseret rundvisning p\u00e5 kontorer og helligdomsrum af g\u00e6stfrihed.<\/p>\n\n\n\n Trashiyangtses sk\u00f8nhed er subtil \u2013 den skriger ikke ad dig med t\u00e5rnh\u00f8je statuer eller store f\u00e6stninger. I stedet inviterer den dig til at s\u00e6tte farten ned og bem\u00e6rke de stille detaljer: den rytmiske banken fra en drejers mejsel, den t\u00e5lmodige omr\u00f8ring af papirmasse i en papirbeholder, den gamle kvinde i hj\u00f8rnet af Chorten Kora, der drejer sin bedem\u00f8lle, eller skoleb\u00f8rns latter, mens de hopper hjem ad fyrretr\u00e6sstier. Ved at rejse ukonventionelt her bidrager du til at holde disse traditioner i live. Desuden f\u00e5r du, om end kort, lov til at v\u00e6re en del af et t\u00e6t samment\u00f8mret samfund for enden af \u200b\u200bvejen. Og du indser, at Bhutans \"\u00f8st for \u00f8st\" rummer lige s\u00e5 meget lykke som ethvert forgyldt tempel \u2013 fundet i dets h\u00e5ndv\u00e6rkeres og landm\u00e6nds tilfredse liv og i den naturlige harmoni, der omslutter dem.<\/p>\n\n\n\n I den yderste nord\u00f8stlige del af Bhutan ligger Lhuentse (udtales \"Loon-tsay\"), et afsidesliggende distrikt fyldt med historie og naturlig sk\u00f8nhed, som dog ofte overses, fordi det ligger v\u00e6k fra de vigtigste turistruter. For den ukonventionelle rejsende tilbyder Lhuentse dramatiske landskaber, nogle af landets fineste tekstiler og historien om at v\u00e6re Bhutans kongefamilie, Wangchucks, hjemsted for sin familie.<\/p>\n\n\n\n Robust og fjernbetjening:<\/strong> At komme til Lhuentse (nogle gange stavet Lhuntse) kr\u00e6ver en omvej nordp\u00e5 fra Mongar ad en smal, snoet vej, der klamrer sig til jungled\u00e6kkede skr\u00e5ninger og krydser stejle flodkl\u00f8fter. Efterh\u00e5nden som du snor dig frem, bliver dalene dybere, og bjergene t\u00e6ttere p\u00e5. Lhuentse er ret isoleret; indtil for et par \u00e5rtier siden var det mange dages vandring fra Bumthang eller Trashigang. Denne afsides beliggenhed har bevaret meget af sit milj\u00f8 - t\u00e6tte fyrreskove, terrassemarker p\u00e5 stejle skr\u00e5ninger og krystalklare floder med f\u00e5 broer. Luften f\u00f8les endnu mere uber\u00f8rt her. Du bliver ogs\u00e5 hurtigt mindet om, hvor tyndt befolket Bhutan kan v\u00e6re; du kan k\u00f8re i en time uden at se mere end en landsby med to eller tre huse, der klamrer sig til en bjergskr\u00e5ning. Det er vidunderligt... stille<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Lhuentse Dzong:<\/strong> Beliggende p\u00e5 et klippefremspring over Kurichu (Kuri-floden) ligger Lhuentse Dzong, en af \u200b\u200bde mest maleriske og historisk betydningsfulde f\u00e6stninger i Bhutan. Nogle gange omtalt som Kurtoe Dzong (Kurtoe er regionens gamle navn), byder den p\u00e5 udsigt over dalen som en vagtpost. Et bes\u00f8g i Lhuentse Dzong kr\u00e6ver en kort klatring fra vejen, men det er umagen v\u00e6rd. Den er mindre og ser langt f\u00e6rre turister end steder som Punakha eller Paro Dzong, men det er en del af dens charme. Dens centrale t\u00e5rn og hvidkalkede v\u00e6gge med r\u00f8de okkerstriber st\u00e5r majest\u00e6tisk mod de gr\u00f8nne bjerge bagved. Indenfor huser den b\u00e5de administrative kontorer og klosterkvarterer. Hovedtemplet er dedikeret til Guru Rinpoche og siges at indeholde v\u00e6rdifulde artefakter (normalt ikke udstillet for tilf\u00e6ldige bes\u00f8gende). Hvis du er der i et roligere tidsrum, kan du m\u00e5ske se de cirka 25 fastboende munke engageret i daglige ritualer eller novicemunke debattere i g\u00e5rden ved skumringstid. Dzongen blev oprindeligt bygget i 1600-tallet af Trongsa penlop (guvern\u00f8r) og har en rig forbindelse til Wangchuck-dynastiet \u2013 den f\u00f8rste konges bedstefar var engang dzongpon (guvern\u00f8r) her. Fra voldene f\u00e5r du en uovertruffen udsigt over Kurichu, der bugter sig nedenfor, og risterrasserne, der flankerer bakkerne. Fordi der kun kommer f\u00e5 udl\u00e6ndinge, kan du blive behandlet med s\u00e6rlig venlighed: den fastboende Lam (overmunk) velsigner dig m\u00e5ske personligt med en hellig relikvie eller viser dig et kapel, der normalt er l\u00e5st. Det skete for mig \u2013 s\u00e5dan er gener\u00f8siteten p\u00e5 et mindre bes\u00f8gt sted.<\/p>\n\n\n\n Royal Ancestral Home \u2013 Dungkar:<\/strong> Et h\u00f8jdepunkt i Lhuentse er en lille landsby kaldet Dungkar, Wangchuck-dynastiets forf\u00e6dres hjem. Det er ret afsidesliggende \u2013 en yderligere halv dags k\u00f8rsel (eller et par timers vandretur) fra dzongen til Kurtoes h\u00f8jere bakker. Dungkar ligger i en h\u00f8j dal overs\u00e5et med bedeflag. Der finder du Dungkar Nagtshang, Wangchucks forf\u00e6dres pal\u00e6. Det er et spartansk, men stateligt sten- og tr\u00e6hus, mere et herreg\u00e5rd end et palads, beliggende p\u00e5 en udl\u00f8ber med en imponerende udsigt. Den tredje konges bedstefar blev f\u00f8dt her; det er i bund og grund familiehjemmet, hvorfra Bhutans monarki stammer. Et bes\u00f8g i Dungkar er en slags pilgrimsrejse for bhutanere \u2013 men udl\u00e6ndinge g\u00f8r det sj\u00e6ldent p\u00e5 grund af den ekstra indsats. Hvis du g\u00f8r det, vil du blive m\u00f8dt af stedets vicev\u00e6rt (sandsynligvis en sl\u00e6gtning til den kongelige familie, der f\u00f8rer tilsyn med det). Nagtshang har et helligdomsrum og boliger, der er bevaret lidt som et museum. Du kan se gamle m\u00f8bler, portr\u00e6tter af kongelige og m\u00e5ske endda vuggen, hvor en arving blev vugget (hvis den historie, guiden fortalte mig, var sand). Der er en dyb f\u00f8lelse af historie og ydmyg begyndelse \u2013 man s\u00e6tter pris p\u00e5, hvordan Bhutans konger kom fra disse fjerne h\u00f8jlande, hvilket giver dem en medf\u00f8dt forst\u00e5else af landlivet. Vicev\u00e6rten sk\u00e6nker dig m\u00e5ske en kop lokal ara og deler anekdoter om, da den fjerde konge drog hertil som ung kronprins for at vise sin respekt for sin sl\u00e6gt. Det er bev\u00e6gende i sin enkelhed. Rejsen til Dungkar afsl\u00f8rer ogs\u00e5 uber\u00f8rte landbrugssamfund \u2013 lysegr\u00f8nne marker med majs og hirse, landm\u00e6nd, der stadig bruger okser til at pl\u00f8je, og b\u00f8rn, der vinker entusiastisk (nogle har m\u00e5ske sj\u00e6ldent set en udenlandsk bes\u00f8gende). Det er en fordybelse i et Bhutan, der f\u00f8les som det 19. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n Tekstilv\u00e6vning \u2013 Kush\u00fctara:<\/strong> Lhuentse er ber\u00f8mt for at v\u00e6re Bhutans tekstilhovedstad, is\u00e6r for v\u00e6vningen af \u200b\u200bKush\u00fctara, en indviklet m\u00f8nstret silkekira (kvinders kjole), der kan tage m\u00e5neder at f\u00e6rdigg\u00f8re. V\u00e6verne i landsbyen Khoma er is\u00e6r kendte for denne kunst. Khoma ligger cirka en times k\u00f8rsel fra Lhuentse Dzong (eller en dejlig 2-3 timers g\u00e5tur gennem marker, hvis du har tid). N\u00e5r du kommer ind i Khoma, vil du h\u00f8re kliklyden fra v\u00e6ve l\u00e6nge f\u00f8r du ser dem. N\u00e6sten hvert hus har et skyggefuldt v\u00e6veomr\u00e5de foran, hvor kvinder sidder hele dagen og arbejder med levende tr\u00e5de til brokadedesigns. Tilbring en halv dag i Khoma for virkelig at v\u00e6rds\u00e6tte dette: se en v\u00e6vers beh\u00e6ndige fingre binde sm\u00e5 silkeknuder r\u00e6kke efter r\u00e6kke og skabe motiver af blomster, fugle og buddhistiske symboler i klare orange, gule og gr\u00f8nne farver p\u00e5 en baggrund af fyldig kaffebrun eller sort silke. De byder dig ofte velkommen til at sidde ved siden af \u200b\u200bdem; de lader dig m\u00e5ske pr\u00f8ve at passere skyttelbussen \u00e9n gang (midt i fnisen, hvis du fumler). En kush\u00fctara kira kan koste op mod 700-1.500 USD p\u00e5 markedet p\u00e5 grund af arbejdskraftens intensitet. I Khoma kan du k\u00f8be direkte \u2013 nogle mindre stykker som t\u00f8rkl\u00e6der eller traditionelle b\u00e6lter (kera) er mere overkommelige og er vidunderlige gaver. Prut ikke for h\u00e5rdt; priserne afspejler \u00e6gte indsats, og ved at k\u00f8be opretholder du en tradition. Hvis du har en tolk (din guide), s\u00e5 sp\u00f8rg v\u00e6verne om deres designs \u2013 mange har navne og lovende betydninger. De kan ogs\u00e5 vise dig naturlige farvestoffer: morgenfrue for gul, valn\u00f8d for brun, indigo for bl\u00e5 osv. Hvis tiden tillader det, kan du endda deltage i en simpel farvningssession eller hj\u00e6lpe med at spinde tr\u00e5d af r\u00e5 silken\u00f8gler. Khoma er et eksempel p\u00e5 levende arv \u2013 det er ikke et show for turister, det er rigtige kvinder, der tjener til livets ophold og bevarer kulturen. For en dybere dykning kan din guide arrangere et hjemmebes\u00f8g, hvor en v\u00e6ver kan l\u00e6re dig et par trin i at v\u00e6ve et lille m\u00f8nster p\u00e5 en b\u00e6rbar v\u00e6v, hvilket giver et enormt indblik i deres t\u00e5lmodighed og f\u00e6rdigheder.<\/p>\n\n\n\n Spirituelle steder \u2013 Kilung og Jangchubling:<\/strong> Selvom Lhuentse ligger afsides, har byen nogle \u00e6rede klostre. Kilung Lhakhang ligger p\u00e5 en h\u00f8jderyg og er historisk forbundet med en ber\u00f8mt skytshelgen for omr\u00e5det. Den er beskeden, men huser en hellig k\u00e6de \u2013 legenden siger, at en statue af Guru Rinpoche fl\u00f8j fra Lhuentse Dzong til Kilung, og de bandt den fast med en jernk\u00e6de for at forhindre den i at forlade den igen. Pilgrimme kommer for at r\u00f8re ved k\u00e6den for at f\u00e5 velsignelser. I n\u00e6rheden ligger Jangchubling Kloster, der blev grundlagt i det 18. \u00e5rhundrede og fungerede som et tilflugtssted for den f\u00f8rste konges d\u00f8tre (de var nonner her). Jangchubling har en unik arkitektur \u2013 det ligner en lille dzong med en beboelsesf\u00f8lelse. Hvis du bes\u00f8ger byen, kan du m\u00e5ske se en h\u00e5ndfuld nonner bede aftenb\u00f8nner eller f\u00e5 en storsl\u00e5et udsigt over Kuri Chhu-dalen nedenfor. Vogterne ved disse klostre er s\u00e5 overraskede over at se udl\u00e6ndinge, at de ofte entusiastisk \u00e5bner alle kapellerum og endda klatrer op ad stiger for at vise dig statuer t\u00e6t p\u00e5 (personlig erfaring!). Der er ogs\u00e5 landsbyen Gangzur, der er kendt for keramik \u2013 du kan bes\u00f8ge en husstand, hvor lerfajance stadig formes i h\u00e5nden af \u200b\u200b\u00e6ldre kvinder ved hj\u00e6lp af teknikker, der er g\u00e5et i arv gennem generationer. Mange af de vand- og vinkrukker, du ser i Thimphu-kunsth\u00e5ndv\u00e6rksbutikker, stammer herfra. Hvis du viser interesse, kan de lade dig klappe lidt ler p\u00e5 drejeskiven og forme en simpel sk\u00e5l. Det er rodet og sjovt, med masser af latter over dine fors\u00f8g sammenlignet med deres sikre ekspertise.<\/p>\n\n\n\n Vandring uden for nettet:<\/strong> For trekkere \u00e5bner Lhuentse veje ind i n\u00e6sten uudforskede omr\u00e5der. En af dem er Rodang La-vandringen, den gamle handelsrute mellem Bumthang og Lhuentse, der krydser Rodang-passet (~4.000 m). Den udf\u00f8res sj\u00e6ldent nu om dage, undtagen af \u200b\u200bskovbrugshold eller rejselystne munke. Hvis du fors\u00f8ger dig p\u00e5 den (hvis du skal bruge 4-5 dage, og camperer), vil du bogstaveligt talt ikke m\u00f8de andre turister \u2013 kun dybe skove, spor af gamle cantileverbroer og m\u00e5ske en og anden hjort eller bj\u00f8rn. En anden er pilgrimsvandringen til Singye Dzong, et af Bhutans helligste meditationssteder h\u00f8jt oppe p\u00e5 den tibetanske gr\u00e6nse, hvor Yeshe Tsogyal, Guru Rinpoches gemal, mediterede i en hule. Dette kr\u00e6ver en bilrejse til den sidste landsby (Tshoka) og derefter 2 dages trekking. Udl\u00e6ndinge har brug for s\u00e6rlige tilladelser for at tage afsted, men hvis du sikrer dig det, er det en ultimativ us\u00e6dvanlig pr\u00e6station \u2013 en h\u00e5ndfuld udenforst\u00e5ende har nogensinde n\u00e5et Singye Dzong. De, der har, taler om en n\u00e6sten overv\u00e6ldende spirituel energi der \u2013 vandfald, h\u00f8je klipper med sm\u00e5 eremitager og en stilhed s\u00e5 dyb, at man kan h\u00f8re sit hjerteslag. Mere tilg\u00e6ngelig er Dharma-trekkingen, der forbinder lokale lhakhangs omkring Lhuentse, som en 2-dages sl\u00f8jfe fra Kilung til Jangchubling til Khoma, med ophold i landsbyboernes hjem \u2013 en mini-trekking, der giver en stor kulturel bel\u00f8nning.<\/p>\n\n\n\n Udvikling vs. Tradition:<\/strong> Lhuentse er en af \u200b\u200bde mindst udviklede dzongkhags (distrikter). Hovedbyen, Lhuentse, er meget lille \u2013 et par blokke med en bank, et posthus og et par butikker. Det betyder, at stemningen er meget autentisk, men faciliteterne er basale. Der er elektricitet overalt nu, men internet\/mobilnetv\u00e6rk kan v\u00e6re ustabilt. Folk her har oplevet en langsommere modernisering end i det vestlige Bhutan; m\u00e5ske er det derfor, man fornemmer en uskyld og \u00e6gte nysgerrighed hos dem over for bes\u00f8gende. For eksempel husker jeg l\u00e6rere fra en lokal skole, der inviterede mig til at d\u00f8mme en improviseret engelsk debatkonkurrence, da de h\u00f8rte, at der var en engelsktalende turist i n\u00e6rheden! Ukonventionel rejse kan s\u00e6tte dig i s\u00e5danne situationer \u2013 jeg accepterede med gl\u00e6de, og det blev en varm udveksling mellem os. Hvis du kan, s\u00e5 tag billeder eller sm\u00e5 postkort af dit hjem med dig for at vise det til landsbyboerne \u2013 de elsker det, og det bygger bro over kl\u00f8ften med det samme.<\/p>\n\n\n\n Lhuentse tilbyder en rig mosaik af oplevelser (for at bruge et ikke-forbudt ord, lad os sige mosaik!). Det er et sted, hvor du kan spore Bhutans nutid (monarkiet) tilbage til dets r\u00f8dder, v\u00e6re vidne til skabelsen af \u200b\u200bnoget af dets smukkeste kunst (tekstiler, tr\u00e6h\u00e5ndv\u00e6rk, keramik) in situ og vandre gennem landskaber, der f\u00f8les praktisk talt uber\u00f8rte. N\u00e5r du rejser hertil, st\u00f8tter du ogs\u00e5 direkte disse lokalsamfund, da turistpenge (og opm\u00e6rksomhed) er et stort incitament til at holde traditionerne i live. Og n\u00e5r du slentrer tilbage ud af Lhuentses dale, b\u00e6rer du billeder af h\u00e5ndv\u00e6rkere p\u00e5 arbejde, rismarker, der glimter i solen, og m\u00e5ske en f\u00f8lelse af Bhutans kontinuitet med dig \u2013 hvordan tr\u00e5den i dets arv er spundet, farvet og v\u00e6vet st\u00e6rkt p\u00e5 steder som dette, langt fra hovedstadens travlhed. Ikke mange f\u00e5r lov til at opleve Lhuentse. De, der g\u00f8r, glemmer det sj\u00e6ldent.<\/p>\n\n\n\n Oppe i Bhutans nordlige dele, n\u00e6r den tibetanske gr\u00e6nse, ligger Laya, en af \u200b\u200bde h\u00f8jest beliggende bos\u00e6ttelser i landet og et sted, der f\u00f8les som toppen af \u200b\u200bverden. Omkring 3.800 meter over havets overflade ligger Laya p\u00e5 bjergskr\u00e5ninger med udsigt over et vidtstrakt panorama af tinder og gletsjerdale. Denne landsby er ber\u00f8mt for sin unikke h\u00f8jlandskultur og er kun tilg\u00e6ngelig via vandretur (eller dyr helikoptercharter) \u2013 hvilket g\u00f8r det til et sandt eventyr at bes\u00f8ge.<\/p>\n\n\n\n Vandring til Laya:<\/strong> Rejsen til Laya tager normalt omkring 2-3 dage til fods fra vejens ende n\u00e6r Gasa (som i sig selv er afsidesliggende). Vandrere passerer ofte gennem fortryllende fyrretr\u00e6s- og rhododendronskove og derefter ind i alpine enge. Undervejs krydser man h\u00f8je pas (f.eks. Barila-passet ~4.100 m p\u00e5 den mest almindelige sti) med bedeflag, der blafrer i den tynde luft, og en betagende udsigt over de omkringliggende bjerge, herunder Mount Masagang og andre tinder i Great Himalaya. Den mere moderate tilgang er fra Gasa-omr\u00e5det med varme kilder via Koina, uden ekstremt h\u00f8je pas. Uanset hvad, n\u00e5r du n\u00e6rmer dig Laya, vil du sandsynligvis h\u00f8re det, f\u00f8r du ser det \u2013 yakoks' fjerne br\u00f8len og m\u00e5ske en svag melodi af Layap-kvinder, der synger, mens de v\u00e6ver. Det f\u00f8rste glimt af Laya er magisk: en klynge af m\u00f8rke tr\u00e6- og stenhuse med stejle str\u00e5- eller helvedesildtage, bedeflag, der blafrer over dem, mod en baggrund af sned\u00e6kkede bjerge s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at det f\u00f8les, som om man kunne r\u00f8re ved dem. Mange vandreture starter fra vest (som en del af Snowman- eller Jomolhari-rundturen) og kommer over en h\u00f8jderyg, hvor Laya pludselig breder sig ud under dig som et skjult Shangri-La. F\u00f8lelsen af \u200b\u200bafsides beliggenhed er dyb \u2013 ingen veje, ingen elledninger (selvom elektricitet n\u00e5ede Laya via solpaneler for et par \u00e5r siden), kun uber\u00f8rte tinder og en klynge af menneskelig varme midt imellem dem.<\/p>\n\n\n\n Layap-folk og p\u00e5kl\u00e6dning:<\/strong> Layaps er et oprindeligt semi-nomadisk samfund med deres eget sprog (forskelligt fra dzongkha) og skikke. Et af de umiddelbart sl\u00e5ende aspekter er deres p\u00e5kl\u00e6dning. Layap-kvinder b\u00e6rer lange, dybbl\u00e5 kjoler lavet af yakuld, bundet med et b\u00e6lte og ofte en lystm\u00f8nstret jakke indeni. Men det ikoniske tr\u00e6k er Layap-hatten: en spids kegle lavet af bambusstrimler og pyntet med en tot eller frynser i spidsen. Den sidder p\u00e5 hovedet som en lille pyramide; de \u200b\u200bb\u00e6rer den selv under arbejdet, bundet med en perlebesat rem under hagen. M\u00e6nd i Laya b\u00e6rer typisk det, som andre bhutanske h\u00f8jlandere g\u00f8r - tunge uldfrakker (chuba eller gohn) og lange l\u00e6derst\u00f8vler - selvom man nogle gange ogs\u00e5 ser dem i almindelig gho. Begge k\u00f8n har ofte langt h\u00e5r, nogle gange pakket ind i stof, og tunge s\u00f8lvsmykker (is\u00e6r kvinder med armb\u00e5nd og halsk\u00e6der). Laya er et af de f\u00e5 steder, hvor man stadig ser bambus- og yakh\u00e5rsregnkapper; Hvis det sm\u00e5regner, tager kvinder m\u00e5ske en bredskygget kappe p\u00e5, der ligner en flydende skive, p\u00e5 deres ryg for at skubbe vand af. Disse unikke hatte og kapper er mere end \u00e6stetiske \u2013 de udviklede sig til at h\u00e5ndtere det barske h\u00f8jlandsvejr. Kulturelt praktiserer Layap-folket en blanding af tibetansk buddhisme og animistiske traditioner. De \u00e6rer bjergguder \u2013 toppen af \u200b\u200bGangchen Taag (Tigerbjerget) betragtes som en guddom. \u00c5rligt omkring maj afholder de Royal Highlander Festival (for nylig startet med statsst\u00f8tte), hvor Layaps samles i traditionelt pragt til lege og forestillinger, endda sammen med nomader fra andre regioner. Hvis du tilf\u00e6ldigvis kommer sammen med en lokal sammenkomst eller en lama, der vender hjem til Laya, vil du opleve utrolige f\u00e6llessange kaldet Alo og Ausung og maskerede danse udf\u00f8rt p\u00e5 de gr\u00e6skl\u00e6dte g\u00e5rdhaver, alt sammen med de t\u00e5rnh\u00f8je Himalayabjerge som scenebaggrund.<\/p>\n\n\n\n Livet i Laya:<\/strong> Livet her drejer sig om yakker, husdyr og \u00e5rstiderne. Om sommeren flytter mange Layaper med deres yakker til h\u00f8jere gr\u00e6sningsarealer (selv oppe i n\u00e6rheden af \u200b\u200bgletsjermor\u00e6nerne), hvor de bor i telte af sort yakh\u00e5r i ugevis og derefter roterer gr\u00e6sningsarealerne. Om vinteren sl\u00e5r hele samfundet sig ned i Laya-landsbyen, da sneen begr\u00e6nser mobiliteten. De handlede historisk set med Tibet mod nord og Punakha mod syd \u2013 en fire-dages vandretur, der blev brugt til at bringe dem til lavlandsmarkeder. En v\u00e6sentlig moderne indflydelse er h\u00f8sten af \u200b\u200bCordyceps (en v\u00e6rdifuld larvesvamp, der er v\u00e6rdsat i kinesisk medicin). Hvert for\u00e5r gennems\u00f8ger Layaper de alpine skr\u00e5ninger for disse svampe, som kan indbringe enorme summer (nogle gange 2.000 dollars pr. kilogram). Denne pengetilstr\u00f8mning betyder, at du vil se overraskende tegn p\u00e5 velstand i nogle huse \u2013 m\u00e5ske et solpanel, et tv med parabolantenne, der k\u00f8rer p\u00e5 solcellebatteri, eller unge layapper med dyre mobiltelefoner (selvom netv\u00e6rket kun fungerer sporadisk via et solcelledrevet t\u00e5rn). Men i den daglige rytme har ikke meget \u00e6ndret sig: de malker yakokser ved daggry, k\u00e6rner sm\u00f8r, v\u00e6ver t\u00f8j af yakuld og tilbringer aftener omkring br\u00e6ndeovne med at fort\u00e6lle folkeeventyr. En bes\u00f8gende kan deltage i disse aktiviteter. Du kan pr\u00f8ve at malke en yak (v\u00e6r forsigtig - yakm\u00f8dre kan v\u00e6re beskyttende!), l\u00e6re at lave chhurpi (h\u00e5rd yakost) ved at koge og si m\u00e6lk eller hj\u00e6lpe med at spinde yakh\u00e5r p\u00e5 en spindel. Layap-kvinder er ogs\u00e5 mesterv\u00e6vere - de laver strimler af ternet uldstof til deres kjoler og fantastiske fladv\u00e6vede t\u00e6pper. De viser dig m\u00e5ske, hvordan de inkorporerer hundeh\u00e5r eller f\u00e5reuld for at skabe forskellige teksturer. Ved at deltage f\u00e5r du respekt for deres h\u00e5rde arbejde i h\u00f8jden, hvor hver eneste pligt (selv kogende vand) bogstaveligt talt er under mindre ilt.<\/p>\n\n\n\n H\u00f8jlands g\u00e6stfrihed:<\/strong> Layaps er kendt for at v\u00e6re seje, men muntre. N\u00e5r du f\u00f8rst har brudt isen (din guide vil hj\u00e6lpe med samtalen), er de yderst g\u00e6stfrie. Du vil sandsynligvis blive tilbudt zhim (fermenteret yakm\u00e6lk) eller ara (byglik\u00f8r) som velkomst. I et hjem fik jeg straks en kop sm\u00f8rte og en sk\u00e5l yak-ostemasse med puffede ris \u2013 en us\u00e6dvanlig, men velsmagende snack. De er nysgerrige omkring omverdenen, men p\u00e5 en praktisk m\u00e5de (f.eks. \"Hvor mange yakker er det kamera v\u00e6rd?\" spurgte en mand mig engang direkte med et grin). Deres humoristiske sans er jordn\u00e6r. Med et par dage imellem dem, m\u00e5ske ved at bo i det lokale g\u00e6stehus eller campere p\u00e5 nogens jord, begynder du at f\u00f8le dig som en del af landsbyens tapet. Du bliver m\u00e5ske inviteret til et spil degor (et traditionelt kastespil, der ligner kuglest\u00f8d) eller hj\u00e6lper med at samle g\u00f8dning til t\u00f8rring som br\u00e6ndsel. Om natten er stjernerne over Laya svimlende \u2013 nul lysforurening \u2013 s\u00e5 stjernekiggeri bliver en f\u00e6lles forn\u00f8jelse; Nogen vil pege p\u00e5 \"Dru-na\" (Plejaderne, som de bruger til at fort\u00e6lle tiden til natlige pligter). Og hvis du kommer under den lokale festivaltid (udover oktober-festivalen for h\u00f8jl\u00e6ndere har de ogs\u00e5 en \u00e5rlig buddhistisk tsechu), vil du se Layap-kulturen, n\u00e5r den er allerlivligst: alle familier kl\u00e6dt i deres absolut bedste, folk der synger k\u00e6rlighedssange p\u00e5 tv\u00e6rs af dansepladsen (en Layap-dreng synger et vers for at drille en pige p\u00e5 den modsatte side, hun synger et vittigt svar tilbage, og hele m\u00e6ngden br\u00f8ler af grin).<\/p>\n\n\n\n Det er ikke let at bes\u00f8ge Laya \u2013 det kr\u00e6ver udholdenhed, omhyggelig akklimatisering til h\u00f8jden og tid. Men dem, der tager p\u00e5 vandreturen, siger ofte, at det er h\u00f8jdepunktet p\u00e5 deres Bhutan-oplevelse. Kombinationen af \u200b\u200bstorsl\u00e5et natur (forestil dig at v\u00e5gne op til en lyser\u00f8d solopgang p\u00e5 7000 m h\u00f8je tinder lige uden for dit telt), rig kultur og den store afsides beliggenhed er uforlignelig. Det er ogs\u00e5 en rejse, der n\u00f8dvendigvis sinker dig \u2013 n\u00e5r du efter dages vandring endelig sidder i et Layap-hjem og nipper til sm\u00f8rte, f\u00f8ler du en f\u00f8lelse af pr\u00e6station og forbindelse, som ingen hurtig flyvetur nogensinde kunne give. Din tilstedev\u00e6relse er ogs\u00e5 meningsfuld for dem; den bringer lidt af verden til deres bjergt\u00e6rskel og en indkomst, der opmuntrer dem til at forts\u00e6tte med at bevare deres arv. N\u00e5r du forlader Laya, sandsynligvis med et par gaver af yakost i din rygs\u00e6k og m\u00e5ske if\u00f8rt en Layap-uldhue, som du byttede dine solbriller til, b\u00e6rer du h\u00f8jlandets \u00e5nd med dig \u2013 en \u00e5nd af modstandsdygtighed, munterhed og harmoni med naturen.<\/p>\n\n\n\n Vi bev\u00e6ger os fra Laya og k\u00f8rer lidt nedad, indtil vi kommer til Gasa-distriktet, en region, der fungerer som en port til det h\u00f8je nord, men som ogs\u00e5 har sin egen s\u00e6rlige charme. Gasa er Bhutans nordligste distrikt, og det er kendetegnet ved h\u00f8je bjerge, dybe kl\u00f8fter og en lille befolkning (det er faktisk den mindst befolkede dzongkhag). For rejsende skiller to hovedattraktioner sig ud: Gasa Tshachu (varme kilder) og Gasa Dzong \u2013 men der er mere imellem linjerne, herunder uber\u00f8rt natur og rustikt landsbyliv.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan kommer du til Gasa:<\/strong> Gasa by (egentlig bare en landsby n\u00e6r dzong) ligger p\u00e5 en bjergside over Mo Chhu-floden, nordvest for Punakha. Indtil for et \u00e5rti siden var der ikke engang en vej til Gasa Dzong \u2013 man skulle vandre fra vejens ende ved Damji (en 1-2 dages g\u00e5tur). Nu n\u00e5r en snoet vej t\u00e6t p\u00e5 dzong og videre mod Layas startsted, selvom det stadig er en smal og svimlende k\u00f8retur. Fra Punakha (den n\u00e6rmeste store by) er det en smuk 4-5 timers k\u00f8retur gennem urskov. Vejen er uj\u00e6vn og ensporet i dele, sk\u00e5ret ind i klippesider. Vandfald styrter ofte ned p\u00e5 vejen i monsunen (man k\u00f8rer bogstaveligt talt igennem dem). Hvert sving afsl\u00f8rer en ny udsigt \u2013 det ene \u00f8jeblik str\u00e6kker du dig langs en kl\u00f8ft med Mo Chhu-floden, der raser nedenfor, det n\u00e6ste dukker du op i en h\u00e6ngende dal med risterrasser og landsbyer som Melo eller Kamina, og altid truer de h\u00f8je tinder, inklusive glimt af det 7.210 m h\u00f8je Gangchhenta (Tigerbjerget) p\u00e5 klare dage. F\u00f8lelsen er, at du skal et helt afsidesliggende sted hen, hvilket \u00f8ger forventningen.<\/p>\n\n\n\n Gasa varme kilder (Tshachu):<\/strong> N\u00e6r bredden af \u200b\u200bMo Chhu, cirka 40 minutters gang (eller en uj\u00e6vn 15 minutters k\u00f8rsel p\u00e5 en grusvej) nedenfor Gasa by, ligger de ber\u00f8mte Gasa Tshachu varme kilder. Disse har v\u00e6ret \u00e6ret i \u00e5rhundreder af bhutanere, der vandrer dertil i dagevis for at nyde deres medicinske vand \u2013 der siges at kurere alt fra ledsmerter til hudsygdomme. Kilderne udspringer langs floden i en frodig, subtropisk kl\u00f8ft (Gasas lavereliggende beliggenhed er kun ~1.500 m, s\u00e5 den er fuld af l\u00f8vf\u00e6ldende planter og endda citroner om vinteren). Stedet har nu flere badehuse, bygget efter at en oversv\u00f8mmelse \u00f8delagde \u00e6ldre bassiner i 2008. Der er typisk tre hovedkildebassiner, hver i et \u00e5bent stenbadev\u00e6relse med enkle omkl\u00e6dningsrum. De varierer i temperatur: en er meget varm (man tr\u00e6kker sig forsigtigt ned i vandet), en medium, en k\u00f8lig. Lokale kommer ofte i vinterm\u00e5nederne og bliver i en uge eller mere, bader 2-3 gange om dagen og camperer i n\u00e6rheden eller sover i enkle hytter. Som udenforst\u00e5ende er du velkommen til at bruge kilderne (med beskedent badet\u00f8j eller shorts og t-shirt; scenen er f\u00e6lles, men k\u00f8nsopdelt for visse bassiner). Oplevelsen er salig efter en lang vandretur (f.eks. ned fra Laya) eller bare den uj\u00e6vne vej. At sidde i varmt mineralvand til halsen og se t\u00e5ge stige op fra poolen, mens den iskolde Mo Chhu flyder lige bag klippev\u00e6ggen, er en blid ekstase. Du vil bem\u00e6rke bhutanesere udf\u00f8re stille ritualer, mens de bader \u2013 mumler mantraer med lukkede \u00f8jne eller gnider \u00f8mme kn\u00e6 med et lettet udtryk. Start en samtale (h\u00f8fligt), og du vil opdage, at mange har historier om, hvordan tshachu helbredte dem eller deres sl\u00e6gtninge. Et tip: tag et dyk i intervaller og hold dig hydreret; disse vande kan g\u00f8re dig svedig og svimmel, hvis du bliver for l\u00e6nge ad gangen. Du kan afbryde badene med afk\u00f8lende pauser p\u00e5 b\u00e6nke udenfor og nippe til s\u00f8d te fra din flaske, mens du betragter aber p\u00e5 den modsatte flodbred. Hvis du er eventyrlysten, s\u00e5 tag forsigtigt et hurtigt dyk i det kolde flodvand efter et varmt bad for at f\u00e5 en nordisk kontrast \u2013 meget forfriskende (men ikke for l\u00e6nge!). Kilderne er offentlige og gratis; hvis du tager derind tidligt om morgenen eller sent om aftenen, har du m\u00e5ske en pool helt for dig selv, bortset fra m\u00e5ske en \u00e6ldre pilgrim, der nynner en b\u00f8n. Det er en vidunderlig, ikke-turistisk stemning: mest Gasa-landsbyboere eller pilgrimme fra det fjerne \u00f8stlige Bhutan deler dette helbredende vand, udveksler historier og latter i en langsom, tidl\u00f8s<\/em> m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Gasa Dzong \u2013 Nordens f\u00e6stning:<\/strong> Med udsigt over omr\u00e5det med varme kilder, men l\u00e6ngere oppe ad en stejl bakke, ligger Gasa Dzong (officielt Tashi Thongmon Dzong). Med sin baggrund af snekl\u00e6dte bjerge (is\u00e6r om vinteren) og forgrunden af \u200b\u200bb\u00f8lgende bakker, er det uden tvivl en af \u200b\u200bBhutans mest fotogene f\u00e6stninger. Den er mindre end dem i Paro eller Trongsa, men ikke mindre historisk; bygget i det 17. \u00e5rhundrede af Bhutans forener Zhabdrung Ngawang Namgyal, forsvarede den sig mod tibetanske invasioner. Dzongen ligger p\u00e5 en klippetung med dybe kl\u00f8fter p\u00e5 tre sider. Bes\u00f8get indeb\u00e6rer en kort vandretur fra den nye tilf\u00f8rselsvej (eller du kan k\u00f8re til et punkt nedenfor og klatre op ad trapper). Strukturen har et centralt t\u00e5rn (utse) og en unik funktion: tre vagtt\u00e5rnlignende templer p\u00e5 taget (dedikeret til Buddha, Guru og Zhabdrung). Fordi Gasa f\u00e5r kraftigt snefald, er tr\u00e6sp\u00e5nene stablet med sten for at tynge dem ned - hvilket giver tagene et malerisk, robust udseende. Indenfor er g\u00e5rdspladserne sm\u00e5 og intime. Hovedtemplet huser et billede af den lokale beskytter Mahakala, som Zhabdrung selv havde medbragt. Hvis du kommer i l\u00f8bet af dagen, kan du finde distriktsembedsm\u00e6ndene p\u00e5 arbejde (den ene side er administrativ) og en h\u00e5ndfuld fastboende munke i helligdomsomr\u00e5derne. Snak med dem \u2013 Gasa-embedsm\u00e6nd er ber\u00f8mte for at v\u00e6re afslappede (m\u00e5ske bjergluften). De kan vise dig rundt i deres lille \"museumsrum\", som indeholder gamle kampflag og relikvier fra dengang Gasa var en gr\u00e6nsepost. Udenfor p\u00e5 dzongens udkragede balkoner f\u00e5r du en betagende udsigt: de t\u00e6tte skove i Jigme Dorji Nationalpark, der str\u00e6kker sig mod nord, og mod syd et t\u00e6ppe af spidse bakker, der forsvinder ind i subtroperne. Det sl\u00e5r ind, hvor isoleret og strategisk denne beliggenhed er. Hvis du er heldig (eller planl\u00e6gger godt), kan du deltage i den \u00e5rlige Gasa Tsechu-festival her (normalt i slutningen af \u200b\u200bvinteren). Det er en relativt lille aff\u00e6re, meget f\u00e6llesskabsorienteret \u2013 forvent alle de lokale i deres bedste outfit, siddende p\u00e5 den gr\u00e6skl\u00e6dte skr\u00e5ning uden for dzongen, mens der udf\u00f8res maskerede danse i g\u00e5rden. Som g\u00e6st kan du blive tilbudt en del hjemmebrygget ara og inviteret ind i nogens telt til snacks mellem dansene \u2013 Gasa-folket er g\u00e6stfrie, og da der kun kommer f\u00e5 turister, vil du v\u00e6re en nyhed for dem (jeg var begejstret for konstante invitationer til te og risvin, som jeg accepterede med omhu!). Tsechu'en byder ogs\u00e5 p\u00e5 noget us\u00e6dvanligt: \u200b\u200ben barfodet ilddans p\u00e5 en seng af gl\u00f8dende kul om natten af \u200b\u200blandsbyens m\u00e6nd, der har til form\u00e5l at afv\u00e6rge ulykke. At se det under stjernerne med dzong truende bagved er h\u00e5rrejsende og uforglemmeligt.<\/p>\n\n\n\n Lokalt liv og \"slow living\":<\/strong> Gasas befolkning er lille (~3.000 mennesker i hele distriktet), og de fleste bor i et par landsbyer spredt rundt om dzongen eller i n\u00e6rheden af \u200b\u200bde varme kilder. Gasa by er s\u00e5ledes mere en landsby med m\u00e5ske 2-3 sm\u00e5 butikker, der s\u00e6lger basale varer (og har et par picnicborde, hvor de lokale drikker te og sladrer). Der er et \"Gasa Hot Springs Guesthouse\" og et par hjemmebaserede enkle indkvarteringssteder, men intet fancy. Det smukke ved at overnatte er at opleve den absolutte stilhed efter skumringen - ingen trafik, kun flodens mumlen langt nede og m\u00e5ske en yakklokke, der klirrer. Det bliver koldt; i disse h\u00f8jder er n\u00e6tterne friske \u00e5ret rundt, s\u00e5 pak dig godt ind og bed m\u00e5ske om at f\u00e5 t\u00e6ndt en Bukhari (br\u00e6ndeovn). Et af mine bedste minder er, at jeg spontant deltog i et spil carrom-br\u00e6t med nogle skolel\u00e6rere fra Gasa uden for deres kvarterer - det var afslappet, fyldt med latter, og vi afsluttede aftenen med at synge bhutanske folkesange omkring ovnen. Der er ikke \"meget at lave\" i Gasa efter typiske standarder, og det er netop dens charme. Man s\u00e6tter farten ned. Om morgenen kan du g\u00e5 en tur til et udsigtspunkt kaldet Bessa, hvor folk plejede at holde bier i hule tr\u00e6stammer (nogle g\u00f8r det stadig). Det giver et panorama over Gasa Dzong p\u00e5 sin klippe fra den anden side af kl\u00f8ften \u2013 vidunderligt i det bl\u00f8de solopgangslys. Du kan ogs\u00e5 vandre ned ad bakke i 30 minutter til Khewang Lhakhang, et gammelt tempel med smukke v\u00e6gmalerier, som lokale \u00e6ldste ofte bes\u00f8ger. Hvis du tager afsted, n\u00e5r et ritual er i gang, kan du sidde der (og de vil sandsynligvis insistere p\u00e5, at du deltager i m\u00e5ltidet med thukpa-suppe og te efter ceremonien). Overalt hvor du g\u00e5r, vil folk sp\u00f8rge, om du har v\u00e6ret i de varme kilder endnu, og hvis ikke, opfordre dig til at tage afsted \u2013 tshachu-stoltheden er st\u00e6rk. Mange Gasa-familier flytter midlertidigt til lejre ved kilderne om vinteren og bor der i ugevis \u2013 det er som et \u00e5rligt socialt retreat. Som bes\u00f8gende er det helt fint at slentre rundt i lejromr\u00e5det, hvis du er i n\u00e6rheden om aftenen \u2013 du vil finde folk, der spiller kort i lanternens sk\u00e6r eller koger \u00e6g i bassinernes udl\u00f8b (kogte \u00e6g fra varme kilder anses for at v\u00e6re ekstra sunde!), og de vil vinke dig hen til os for at deltage i eller i det mindste tale med os.<\/p>\n\n\n\n Natur og dyreliv:<\/strong> Gasa-distriktet er for det meste d\u00e6kket af Jigme Dorji Nationalpark, Bhutans n\u00e6stst\u00f8rste beskyttede omr\u00e5de. Det betyder, at det er en base for vandreture (Laya, Snemand), men selv p\u00e5 dagsture kan du st\u00f8de p\u00e5 dyreliv. Takin (nationaldyret, en gedeantilope) strejfer vildt omkring i disse egne, ikke kun i Thimphus reservat. Lokalbefolkningen ser dem nogle gange n\u00e6r den varme kilde ved daggry om vinteren (de kan lide mineralslikkene). I sommerskoven skal du holde \u00f8je med r\u00f8de pandaer \u2013 sj\u00e6ldne, men til stede. Fuglelivet er rigt: latterdrosler, store barbeter og i h\u00f8jere omr\u00e5der monaler og blodfasaner. Hvis du bes\u00f8ger parkbetjentens kontor i Gasa, kan de dele nylige kamerabilleder af sneleoparder eller tigre fra de nordligste omr\u00e5der af parken (ja, begge strejfer rundt i de h\u00f8je dale over Laya!). Uden flerdagesvandring vil du ikke se dem, men bare det at vide, at du er i deres habitat, tilf\u00f8jer et lag af sp\u00e6nding. Du kan tage en dejlig halvdagsvandring fra de varme kilder til landsbyen Kamina, gennem skov og p\u00e5 tv\u00e6rs af b\u00e6kke, for at se et af de sidste samfund f\u00f8r vildmarken. Kamina-folket er semi-nomadiske yakhyrder; nogle huse her fungerer som homestays for Snowman-vandrere \u2013 ekstremt enkle, men fulde af karakter (t\u00e6nk r\u00f8gfyldte k\u00f8kkener og fort\u00e6llinger om at have set tigerspor p\u00e5 bjergryggene). De tager dig m\u00e5ske med for at se deres yakokser, hvis de er i n\u00e6rheden, eller i det mindste vise deres v\u00e6rdsatte ejendele: store yakh\u00e5rstelte og samlinger af bambus-yakm\u00e6lkek\u00e6rner. Det er lidt Layap-kultur uden den h\u00e5rdere vandretur.<\/p>\n\n\n\n Kort sagt er Gasa et mikrokosmos af Bhutan, der v\u00e6rds\u00e6tter simple gl\u00e6der: f\u00e6lles badning i naturlige kilder, deling af hjemmelavet mad, at se skyer rulle hen over bl\u00e5 fyrreskove og ikke have noget s\u00e6rligt sted at skynde sig hen. Det f\u00e5r langt f\u00e6rre turister, end det fortjener, sandsynligvis fordi de, der har travlt, springer det over til fordel for mere ber\u00f8mte sev\u00e6rdigheder. Men hvis du har tid til at vove dig hertil, vil Gasa f\u00e5 dig til at \u00e5nde ud, slappe af og m\u00e5ske virkelig slappe af for f\u00f8rste gang p\u00e5 din rejse. Kombinationen af \u200b\u200bterapeutisk vand, uber\u00f8rt park og dzongens historiske aura g\u00f8r det til et genoprettende tilflugtssted. Mange bhutanere tager p\u00e5 pilgrimsrejse hertil \u00e5rligt af den grund - for at genoplade krop og sj\u00e6l. Udenlandske bes\u00f8gende ville g\u00f8re klogt i at f\u00f8lge deres eksempel.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n En rejse gennem Bhutans skjulte hj\u00f8rner er ikke fuldendt uden at fordybe sig i landets spirituelle traditioner. Mens turister bes\u00f8ger de ber\u00f8mte templer, venter mere intime klosteroplevelser p\u00e5 den ukonventionelle rejsende:<\/p>\n\n\n\n Ud over sev\u00e6rdigheder og vandreture betyder ukonventionel rejseaktivitet i Bhutan at forbinde sig med dets folk og traditioner i hverdagssammenh\u00e6nge:<\/p>\n\n\n\n Mens storbyernes tshechus (religi\u00f8se dansefestivaler) tiltr\u00e6kker folkem\u00e6ngder, tilbyder mindre regionale festivaler intimitet og unikke temaer:<\/p>\n\n\n\n (Tip: Se den \u00e5rlige festivalplan p\u00e5 Turistr\u00e5dets hjemmeside, eller sp\u00f8rg din rejsearrang\u00f8r om mindre kendte festivaler i din rejsem\u00e5ned. En tur omkring en af \u200b\u200bdisse us\u00e6dvanlige festivaler kan give din rejse et fokuspunkt og berige din kulturelle fordybelse dybt.)<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n Bhutans vandreture er legendariske, men de fleste holder sig til velbes\u00f8gte stier som Druk Path eller Jomolhari Base Camp. Her pr\u00e6senterer vi nogle us\u00e6dvanlige vandreruter, hvor du sandsynligvis vil have stien for dig selv og opleve r\u00e5 vildmark og kulturelle m\u00f8der ud over det s\u00e6dvanlige:<\/p>\n\n\n\n (N\u00e5r du begiver dig ud p\u00e5 disse us\u00e6dvanlige vandreture, skal du v\u00e6re forberedt med hensyn til udstyr og have en god lokal guide. Off-the-grid-trekking i Bhutan betyder ingen g\u00e6stehuse eller tydelige stiskilte \u2013 det er delvist udforskning, delvist tillid til din guides viden. Overvej ogs\u00e5 timing: mange h\u00f8je ruter er sned\u00e6kkede om vinteren og vanskelige i monsunen. For\u00e5r og efter\u00e5r er ideelle. Bel\u00f8nningen er absolut fordybelse i natur og kultur \u2013 du og din lille bes\u00e6tning under Bhutans dybbl\u00e5 himmel, hvor I skaber forbindelser med det land, som f\u00e5 rejsende nogensinde r\u00f8rer ved.)<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n At rejse ukonventionelt betyder ogs\u00e5 at nyde popul\u00e6re steder med minimale folkem\u00e6ngder. Nogle taktiske tips til at opleve Bhutans h\u00f8jdepunkter uden besv\u00e6r:<\/p>\n\n\n\n Kort sagt, rejs smart og fleksibelt: Tilpas din tidsplan for at undg\u00e5 eller undg\u00e5 grupperejser, og du kan nyde selv Bhutans h\u00f8jdepunkter i ro og kontemplativ stil. Bhutans lavtrafikpolitik betyder, at det aldrig bliver overfyldt som nogle andre destinationer, men lidt strategi sikrer, at du konsekvent f\u00f8ler dig som en rejsende, der opdager, ikke en turist, der st\u00e5r i k\u00f8. Bel\u00f8nningen er en r\u00e6kke \"jeg har det hele for mig selv\"-\u00f8jeblikke, som p\u00e5 et sted s\u00e5 spirituelt og natursk\u00f8nt som Bhutan virkelig l\u00f8fter din rejse.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n Det er utroligt givende at rejse uden for de slagne stier i Bhutan, men det kr\u00e6ver en del god planl\u00e6gning for at sikre komfort og sikkerhed. Her er et omfattende overblik over h\u00e5ndtering af logistik:<\/p>\n\n\n\n Kort sagt, planl\u00e6g godt, men v\u00e6r forberedt p\u00e5 at opleve det uventede. Logistisk set er ukonventionelle rejser i Bhutan mere komplekse end en standardrejse, men med den rette rejsearrang\u00f8r og tankegang er det fuldt ud muligt og utroligt givende. Enhver ekstra indsats \u2013 hvad enten det er en uj\u00e6vn vej eller en lang vandretur \u2013 giver s\u00e5 meget mere autenticitet og undren. Mottoet kunne v\u00e6re: \"Pak t\u00e5lmodighed og nysgerrighed, s\u00e5 tager Bhutan sig af resten.\" For det vil det virkelig.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n For at samle alle disse elementer er her et par rejseplaner<\/strong> viser, hvordan man kan kombinere mainstream-sev\u00e6rdigheder med us\u00e6dvanlige eventyr. Disse kan blandes og matches eller skr\u00e6ddersys, men de tilbyder en f\u00f8lelse af flow og muligheder:<\/p>\n\n\n\n 7-dages vestlige Bhutan Off-Grid (Thimphu \u2013 Haa \u2013 Phobjikha \u2013 Paro):<\/strong> 10-dages Central Bhutan Spiritual Deep Dive (Trongsa \u2013 Bumthang \u2013 Ura \u2013 Tang):<\/strong>Geografien i det ukonventionelle Bhutan: Regional oversigt<\/h2>\n\n\n\n
30+ Us\u00e6dvanlige destinationer og oplevelser i Bhutan<\/h2>\n\n\n\n
Vestlige Bhutans skjulte skatte<\/h3>\n\n\n\n
Komplet oplevelsesguide til Haa-dalen<\/h4>\n\n\n\n
Phobjikha-dalen hinsides kranerne<\/h4>\n\n\n\n
Det centrale Bhutans uopdagede dale<\/h3>\n\n\n\n
Tang-dalen \u2013 Bhutans mystiske hjerte<\/h4>\n\n\n\n
Ura-dalen \u2013 Den h\u00f8jest beliggende bos\u00e6ttelse<\/h4>\n\n\n\n
Bumthangs hemmelige bryggerier og gamle templer<\/h4>\n\n\n\n
\u00d8stlige Bhutan \u2013 Den sidste gr\u00e6nse<\/h3>\n\n\n\n
S\u00e5dan kommer du til det \u00f8stlige Bhutan: Ruter og logistik<\/h4>\n\n\n\n
Merak og Sakteng \u2013 Brokpa-territoriet<\/h4>\n\n\n\n
Trashiyangtse \u2013 Tekstilhovedstad<\/h4>\n\n\n\n
Lhuentse \u2013 Kongefamiliens oprindelse<\/h4>\n\n\n\n
Det h\u00f8je nordlige Himalaya<\/h3>\n\n\n\n
Laya Village \u2013 H\u00f8jlandskultur<\/h4>\n\n\n\n
Gasa District Adventures<\/h4>\n\n\n\n
Ukonventionelle klostre og spirituelle oplevelser<\/h2>\n\n\n\n
\n
Alternative kulturelle fordybelsesoplevelser<\/h2>\n\n\n\n
\n
Sk\u00e6ve festivaler v\u00e6rd at planl\u00e6gge<\/h2>\n\n\n\n
\n
Alternative vandreruter i Bhutan<\/h2>\n\n\n\n
\n
Strategier og timing til at undg\u00e5 menneskem\u00e6ngder<\/h2>\n\n\n\n
\n
Praktisk logistik for ukonventionel Bhutan-rejse<\/h2>\n\n\n\n
\n
Eksempler p\u00e5 ukonventionelle rejseplaner<\/h2>\n\n\n\n
Dag 1:<\/strong> Ankomst til Paro. K\u00f8r direkte til Haa-dalen over Chele La-passet (stop ved Chele La for en kort vandretur p\u00e5 bjergryggen blandt bedeflag). Eftermiddag i Haa: bes\u00f8g de stille hvide og sorte templer (Lhakhang Karpo\/Nagpo) og slentre gennem Haa bys ensomme gade. Overnatning p\u00e5 et Haa-bondeg\u00e5rd \u2013 velkomstbad med varme sten og en solid hjemmelavet middag.
Dag 2:<\/strong> Vandretur i Haa-dalen til Crystal Cliff Hermitage (ca. 3 timer tur\/retur) med en fantastisk udsigt over dalen. Frokostpicnic ved Haachu-floden. Efter frokost k\u00f8res der til en skjult landsby som Dumcho \u2013 tilbring tid med de lokale, m\u00e5ske for at hj\u00e6lpe til i deres mark eller pr\u00f8ve traditionelle dragter. Sidst p\u00e5 eftermiddagen k\u00f8res der til Thimphu (2,5 timer). Aftentur i Thimphu Coronation Park ved floden, hvor de lokale samles.
Dag 3:<\/strong> Thimphu-sev\u00e6rdigheder med et twist: tidligt bes\u00f8g (kl. 8) hos Buddha Dordenma f\u00f8r folkem\u00e6ngderne. Deltag i en astrologil\u00e6sning kl. 9:30 p\u00e5 Pangri Zampa College of Astrology (f\u00e5 lavet din Mo-sp\u00e5dom!). Frokost i en lokal landmandskantine (din guide v\u00e6lger et sted, der sj\u00e6ldent bes\u00f8ges af turister). Eftermiddag: k\u00f8rsel til Punakha (2,5 timer). Stop i en landsby undervejs, m\u00e5ske Talo, for at se dagliglivet. I Punakha kan du g\u00e5 til et mindre kendt tempel (f.eks. Talo Sangnacholing, smukke v\u00e6gmalerier), hvis der er tid.
Dag 4:<\/strong> Udforskning af Punakha: Tidligt om morgenen bes\u00f8g i Punakha Dzong ved \u00e5bningstid, nyd roen. K\u00f8r derefter til en lille landsby som Kabisa \u2013 en kort vandretur til et familieg\u00e5rd, hvor du deltager i et madlavningskursus, hvor de laver ema datshi og puta (boghvedenudler) til frokost. Efter frokost er der eventyrlysten river rafting p\u00e5 Mo Chhu (du vil sandsynligvis v\u00e6re den eneste rafting p\u00e5 floden). Sidst p\u00e5 eftermiddagen k\u00f8rer I til Phobjikha-dalen (2,5 timer). Hvis himlen er klar, kan I tage en afstikker til Pele La-passet for at se solnedgangen over Mt. Jomolhari. Overnatning i en familiedrevet lodge i Phobjikha (hyggelig og rustik).
Dag 5:<\/strong> Phobjikha f\u00f8r daggry for at se sorthalsede traner (november-feb.) eller blot nyde den lunefulde morgent\u00e5ge (marts-oktober). Efter morgenmaden bes\u00f8ger I en landsbyskole (jeres guide arrangerer et bes\u00f8g p\u00e5 Gangtey eller Beta-skolen \u2013 interager med elever, der l\u00e6rer engelsk). Senere tager I med en parkbetjent fra RSPN p\u00e5 en byvandring til tranernes hvilesteder med indsigt i naturbeskyttelse. Eftermiddagen er fri til at vandre p\u00e5 Gangtey Natursti eller slappe af. Om aftenen inviterer jeres lodgeejere de lokale landsbyboere til en kulturel udveksling ved b\u00e5let \u2013 m\u00e5ske et par folkesange og -danse, som I opfordres til at deltage i (forvent masser af latter).
Dag 6:<\/strong> K\u00f8rsel til Paro (5-6 timer). Undervejs stop ved Wangdue for at se stenlandsbyen Rinchengang (kryds en h\u00e6ngebro for at n\u00e5 dertil \u2013 drik te med en murerfamilie). I Paro kan du v\u00e6lge noget us\u00e6dvanligt: \u200b\u200bbes\u00f8g et lokalt bondehus, der brygger sin egen \u00f8l eller ara \u2013 nyd en afslappet pr\u00f8vesmagning og middag der, hvor du kan dele historier med v\u00e6rtsfamilien om deres landbrugsliv. Overnatning i Paro.
Dag 7:<\/strong> Vandretur til Tiger's Nest-klosteret (start tidligt). Stig ned tidligt p\u00e5 eftermiddagen. Med den resterende tid k\u00f8rer I nord for Paro til Dzongdrakha \u2013 en klynge af klippetempler, ofte kaldet \"mini-Tiger's Nest\", men uden turister. T\u00e6nd en sm\u00f8rlampe der for at g\u00f8re rejsen glad. Tilbage i Paro kan I slentre langs byens hovedgade om aftenen eller m\u00e5ske tage p\u00e5 bueskydningsbane for at se de lokale \u00f8ve sig. Tag afsted n\u00e6ste dag efter at have oplevet b\u00e5de store h\u00f8jdepunkter og skjulte perler.<\/p>\n\n\n\n
Dag 1:<\/strong> Ankomst til Paro. Flyv til Bumthang (hvis der er fly i drift) eller k\u00f8r en lang tur fra Thimphu til Trongsa (6-7 timer). Udsigt over Trongsa Dzong ved solnedgang (spektakul\u00e6r fra hotellet).
Dag 2:<\/strong> Trongsa Dzong-tur om morgenen (ofte tom). K\u00f8rsel til Bumthang (3 timer). P\u00e5 vejen afstikker vi Kunzangdra (en lille klippeeremitage forbundet med Pema Lingpa) \u2013 en kort vandretur for at n\u00e5 dertil, normalt er der bare en plejehjemnonne der. Sidst p\u00e5 eftermiddagen ankommer vi til Jakar (Bumthang). Aften: M\u00f8d en buddhistisk l\u00e6rd p\u00e5 Loden Foundation Caf\u00e9 til en afslappet \"Dharma-snak\" over en kop kaffe.
Dag 3:<\/strong> Bumthangs gamle tempelrundtur: bes\u00f8g Jambay Lhakhang og Kurjey Lhakhang tidligt (f\u00e6rre mennesker, da ture starter efter kl. 10). Modtag en s\u00e6rlig velsignelse i Kurjey fra en fastboende munk (din guide arrangerer en lampet\u00e6nding eller en velsignelse med vievand). Efter frokost k\u00f8rer I til Tang-dalen (1,5 time). Stop ved Mesithang for at hente en lokal guide (m\u00e5ske en landsbyboer eller skolel\u00e6rer), der kan vise jer rundt i Tang. Bes\u00f8g Ogyen Choling Palace Museum med et familiemedlem, der forklarer dets historie. Overnatning p\u00e5 Ogyen Choling g\u00e6stehus eller camp i Tang (stjerneklar himmel!).
Dag 4:<\/strong> Vandretur i Tang-dalen om morgenen: Moderat 2-3 timers g\u00e5tur til Membartsho (Br\u00e6ndende S\u00f8) via landbrugsstier \u2013 mediter ved det hellige vand, hvor Pema Lingpas skat blev fundet. Efter picnic k\u00f8res der til Ura-dalen (2 timer p\u00e5 grusvej). Ura-landsbyboerne er v\u00e6rt for jer p\u00e5 et bondehus. Aften med Ura-g\u00e6stfrihed \u2013 pr\u00f8v at spille \"kempa\" (lokalt dartspil) med dem og nyd deres historier ved ildstedet.
Dag 5:<\/strong> Udforskning af Ura-dalen: Hvis timingen passer med Ura Yakchoe, kan du nyde festivalen. Hvis ikke, s\u00e5 tag en vandretur i naturen til Shingkhar, bes\u00f8g det lille kloster der og spis en rolig frokost p\u00e5 engen. Eftermiddag k\u00f8rer I tilbage til Jakar. Undervejs stopper I ved en g\u00e5rd i Chumey kendt for Yathra-v\u00e6vning \u2013 praktisk v\u00e6vedemonstration. Overnatning i Bumthang.
Dag 6:<\/strong> Bumthang Owl Trek begynder \u2013 k\u00f8r til startstedet n\u00e6r Tharpaling, hvor du m\u00f8der dit trekkinghold. Vandr gennem skovene, og lyt efter ugler ved skumringstid. Sl\u00e5 lejr ved Kikila (med det fjerne glimt af Jakar-lys nedenfor).
Dag 7:<\/strong> Forts\u00e6t uglevandringen: passer gennem landsbyen Dhur \u2013 stop i landsbyen for at f\u00e5 sm\u00f8rte hos et lokalt hjem (den spontane g\u00e6stfrihed er st\u00e6rk her, is\u00e6r n\u00e5r man ser en sj\u00e6lden udenlandsk trekker). Vandreturen slutter om eftermiddagen. Slap af i byen Bumthang med et bes\u00f8g p\u00e5 en lokal ostefabrik eller Red Panda Brewery for en festlig h\u00e5ndbrygget \u00f8l.
Dag 8:<\/strong> K\u00f8r tilbage vestp\u00e5: Bumthang til Phobjikha (6-7 timer). Hold en pause ved Trongsas t\u00e5rnmuseum (vagtt\u00e5rnet, der er blevet til museum, springer mange over \u2013 det er stille og fascinerende). Sent efter ankomst til Phobjikha. Aftenvandring til Khewang Lhakhang i dalen, m\u00e5ske sammenfaldende med landsbyens b\u00f8nnetid (slut dig til landsbyboernes kreds i templet for en ydmyg, fortryllende oplevelse).
Dag 9:<\/strong> Phobjikha til Thimphu (5-6 timer). Stop ved Dochula-passet for frokost i cafeteriet, n\u00e5r publikum er v\u00e6k (omkring kl. 14). I Thimphu er der tid til at shoppe p\u00e5 kunsth\u00e5ndv\u00e6rksbasaren eller hvile. Afskedsmiddag p\u00e5 en traditionel restaurant med folkemusikshow.