Aserbajdsjan ligger p\u00e5 et landomr\u00e5de, hvor Kaukasus' flade vidder m\u00f8des med Det Kaspiske Havs kystlinje. Dets territorium ligger mellem breddegraderne 38 og 42 grader nord og l\u00e6ngdegraderne 44 og 51 grader \u00f8st. Mod nord h\u00e6ver Det Store Kaukasus-bjergk\u00e6den sig brat, og dens toppe danner en naturlig barriere mod koldere luftstr\u00f8mme. Mod \u00f8st str\u00e6kker Det Kaspiske Hav sig mod n\u00e6sten otte hundrede kilometer kystlinje. Mod syd gr\u00e6nser landet op til Iran; mod vest gr\u00e6nser det op til Armenien og en kort gr\u00e6nse til Tyrkiet; mod nordvest gr\u00e6nser det op til Georgien; og mod nord\u00f8st r\u00f8rer det den russiske republik Dagestan. P\u00e5 tv\u00e6rs af disse gr\u00e6nser udfolder Republikken Aserbajdsjan sig i tre fysiske hovedzoner: flade omr\u00e5der i hjertet, h\u00f8jlandet i Det Store og Lille Kaukasus og Talysh-bjergene samt kystsletten ved Det Kaspiske Hav. N\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bJordens kendte muddervulkaner ligger under dens overflade og f\u00f8der kegler og spr\u00e6kker, der sommetider udsender flammer eller dampende gas - en p\u00e5mindelse om regionens underjordiske vitalitet.<\/p>\n\n\n\n
De tidligste stater, der regerede de lande, der nu kaldes Aserbajdsjan, omfattede det kaukasiske Albanien, efterfulgt af successive persiske imperier, der satte deres pr\u00e6g p\u00e5 sprog, religion og regeringsf\u00f8relse. Indtil det nittende \u00e5rhundrede tilh\u00f8rte dette territorium Qajar Iran. De russisk-persiske krige i 1804-1813 og 1826-1828 tvang den persiske shah til at afst\u00e5 sine kaukasiske provinser til den russiske krone under traktaterne Gulistan i 1813 og Turkmenchay i 1828. Rusland organiserede derefter disse lande inden for et kaukasisk vicekonged\u00f8mme. Med det russiske imperiums sammenbrud i 1917 smeltede en national bevidsthed blandt tyrkisktalende muslimer sammen til Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan i 1918 - den f\u00f8rste sekul\u00e6re, demokratiske stat med et muslimsk flertal. Dette statsstyre varede indtil 1920, hvor sovjetiske styrker absorberede territoriet som Den Socialistiske Sovjetrepublik Aserbajdsjan. I Sovjetunionens sidste dage, den 30. august 1991, genvandt den moderne Republik Aserbajdsjan sin uafh\u00e6ngighed.<\/p>\n\n\n\n
De postsovjetiske \u00e5rtier bragte konflikt om Nagorno-Karabakh, en bjergrig enklave, der hovedsageligt var beboet af etniske armeniere. I september 1991 proklamerede dette samfund Republikken Artsakh. Efter v\u00e5benhvilen i 1994 forblev Artsakh og de omkringliggende distrikter ikke desto mindre internationalt anerkendt som aserbajdsjansk land. En fornyet aserbajdsjansk milit\u00e6rkampagne i 2020 generobrede syv distrikter og dele af Nagorno-Karabakh. I slutningen af \u200b\u200b2023 rykkede Bakus styrker ind i resten af \u200b\u200benklaven, hvilket opl\u00f8ste den de facto Artsakh-regering og f\u00f8rte til, at n\u00e6sten alle armenske indbyggere forlod landet.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjans forfatning etablerer en enhedsrepublik med en semipr\u00e6sidentiel styring. Det Nye Aserbajdsjan-parti har haft magten siden 1993 under Heydar Aliyev og derefter hans s\u00f8n Ilham Aliyev. Observat\u00f8rer bem\u00e6rker restriktioner p\u00e5 politisk opposition og mediefrihed samt rapporter om begr\u00e6nsninger af borgerrettigheder. Ikke desto mindre opretholder staten diplomatiske forbindelser med 182 lande og deltager i 38 internationale organer, herunder FN, Europar\u00e5det, Den Ikke-Allierede Bev\u00e6gelse, OSCE, NATO's Partnerskab for Fred-program, Organisationen af \u200b\u200bTurkiske Stater og GUAM. Det har observat\u00f8rstatus i Verdenshandelsorganisationen og var med til at grundl\u00e6gge SNG og OPCW.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6sten alle borgere \u2013 omkring 97 procent \u2013 \u200b\u200bidentificerer sig som muslimer, selvom staten ikke har nogen officiel religion og sikrer sekul\u00e6r regeringsf\u00f8relse. Shia-tilh\u00e6ngere udg\u00f8r cirka 55 til 65 procent af de troende, mens sunnier udg\u00f8r resten. Kristne samfund \u2013 ortodokse, armensk-apostolske og sm\u00e5 katolske, protestantiske og evangeliske grupper \u2013 tegner sig for omkring tre procent. En j\u00f8disk tilstedev\u00e6relse kan spores to \u00e5rtusinder tilbage: omkring tolv tusind j\u00f8der bor i Aserbajdsjan i dag, inklusive samfundet Krasnaya Sloboda n\u00e6r Quba, den eneste by med j\u00f8disk flertal uden for Israel og USA.<\/p>\n\n\n\n
Landets topografi p\u00e5virker klimaet, som sp\u00e6nder over ni af verdens elleve klimazoner, fra t\u00f8r lavlandssteppe til fugtig, tempereret skov. Nedb\u00f8r varierer meget: Lankaran i syd registrerer s\u00e5 meget som atten hundrede millimeter \u00e5rligt, mens Absheron-halv\u00f8en f\u00e5r mindre end tre hundrede og halvtreds. Vintre i h\u00f8jereliggende omr\u00e5der kan falde til under minus tredive grader Celsius, som registreret i Julfa og Ordubad, mens kystomr\u00e5der sj\u00e6ldent oplever temperaturer under minus fem. Vandl\u00f8b og floder - i antal over otte tusinde - flyder mod Det Kaspiske Hav; Kur-floden, med en l\u00e6ngde p\u00e5 femten hundrede kilometer, krydser det centrale lavland, f\u00f8r den l\u00f8ber ud i havet. S\u00f8er er sj\u00e6ldne, men inkluderer Sarysu, der d\u00e6kker syvogtres kvadratkilometer.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6sten fyrre procent af Aserbajdsjan ligger over fire hundrede meter i h\u00f8jden. Toppene af Stor- og Lillekaukasus og Talysh-bjergk\u00e6derne overstiger fire tusind meter visse steder - Bazard\u00fcz\u00fc-bjerget n\u00e5r fire tusinde fire hundrede og seksogtres meter - mens den Kaspiske kyst med minus otteogtyve meter markerer det laveste kontinentale punkt. Nationens flora omfatter mere end fire tusinde fem hundrede arter af h\u00f8jere planter, der repr\u00e6senterer to tredjedele af al kaukasisk flora. Skove d\u00e6kker cirka fjorten procent af territoriet, med plantede skovomr\u00e5der, der supplerer naturligt regenererende bestande. Beskyttede omr\u00e5der d\u00e6kker nu otte procent af jorden, herunder syv store reservater, der er etableret siden 2001, hvor indt\u00e6gterne fra r\u00f8rledninger overskyggede milj\u00f8budgettet.<\/p>\n\n\n\n
Dyrelivet afspejler denne mangfoldighed: 16 pattedyrarter, 97 fiskearter, 363 fuglearter, 10 padder og 52 krybdyr er blevet registreret. Karabakh-hesten, kendt for sin smidighed og temperament, st\u00e5r som et nationalt emblem, selvom dens antal er faldet.<\/p>\n\n\n\n
Baku, hovedstaden og den st\u00f8rste by, ligger p\u00e5 Absheron-halv\u00f8en og er hjemsted for landets politiske og kulturelle institutioner. Ud over Baku er det kun Sumqayit - nu reelt en forstad til Baku - og Ganja, der har over tre hundrede tusinde indbyggere. Andre bycentre inkluderer Lankaran n\u00e6r den iranske gr\u00e6nse, eksklavehovedstaden Nakhchivan, Qabala midt i bjergene, Sheki med sin lagdelte historie, der str\u00e6kker sig over \u00e5rtusinder, Shemakha, der engang var s\u00e6de for Shirvanshaherne, og det industrielle Sumqayit. Landet er opdelt i fjorten \u00f8konomiske regioner, seksogtres rayoner og elleve byer, der er direkte styret af republikken; Nakhchivan forbliver en autonom republik med sit eget parlament.<\/p>\n\n\n\n
\u00d8konomisk har Aserbajdsjan bygget p\u00e5 sine kaspiske olie- og gasforekomster. Efter uafh\u00e6ngigheden sluttede staten sig til IMF, Verdensbanken, EBRD, Islamisk Udviklingsbank og ADB. Centralbanken, der blev dannet i 1992, udsteder manat og f\u00f8rer tilsyn med kommercielle banker. Manat, der blev reformeret i januar 2006, cirkulerer i v\u00e6rdier fra et til to hundrede manat og mindre gapik-m\u00f8nter. H\u00f8je indt\u00e6gter fra oliesektoren ansporede v\u00e6kst, men ogs\u00e5 inflation - der steg til over seksten procent i begyndelsen af \u200b\u200b2007 - og udviste tr\u00e6k af en ressourceafh\u00e6ngig \u00f8konomi. Siden 2000'erne har politiske foranstaltninger begr\u00e6nset inflationen og diversificeret infrastrukturen. Baku-Tbilisi-Ceyhan-r\u00f8rledningen, der blev taget i brug i maj 2006, str\u00e6kker sig over sytten hundrede og fireoghalvfjerds kilometer til Tyrkiets Middelhav og transporterer op til halvtreds millioner tons olie om \u00e5ret. Sydkaukasus-r\u00f8rledningen, der blev indviet senere i 2006, leverer gas fra Shah Deniz til Europa via Georgien og Tyrkiet. Igangv\u00e6rende jernbaneprojekter, is\u00e6r Kars-Tbilisi-Baku-jernbanen, der blev f\u00e6rdiggjort i 2012, har til form\u00e5l at forbinde Kina og Centralasien med Europa. Lufthavne i Baku, Nakhchivan, Ganja og Lankaran har forbindelse til regionale knudepunkter. Azerbaijan Airlines og andre luftfartsselskaber, herunder Lufthansa, Turkish Airlines, Qatar Airways og forskellige russiske, ukrainske og iranske flyselskaber, leverer passager- og fragttjenester. Overfladetransport omfatter n\u00e6sten tre tusind kilometer bredsporet jernbane, hvoraf nogle er elektrificeret, og et omfattende vejnetv\u00e6rk reguleret under Wienerkonventionen om vejtrafik fra 2002.<\/p>\n\n\n\n
Turismen, der engang var levende i sovjettiden, led tilbageslag under konflikterne i 1990'erne. Siden begyndelsen af \u200b\u200b2000'erne har den genvundet momentum. Religi\u00f8s og spa-turisme blomstrer: Naftalans oliebaserede behandlinger tiltr\u00e6kker l\u00e6gebes\u00f8gende; Shahdag og Tufan i Gabala tilbyder vintersport; strande og resorts langs Det Kaspiske Hav er v\u00e6rt for s\u00e6sonbestemt fritid. Staten ser turisme som en strategisk \u00f8konomisk sektor med e-visa og visumfri ordninger for borgere fra 63 lande. UNESCO anerkender Aserbajdsjans to verdensarvssteder: Den Bef\u00e6stede By Baku med Shirvanshahs Palads og Jomfrut\u00e5rnet samt klippekunstlandskabet Qobustan. Forel\u00f8bige lister inkluderer Ateshgah-ildtemplet, Momine Khatun-mausoleet, Hirkan-skovene, muddervulkanmarkerne, Shushas kulturarvsdistrikt og andre. Ud over bycentre tilbyder landsbyer som Khinalug, Nabran, Quba, Lahich, Qax og Nij kulturel fordybelse; G\u00f6yg\u00f6l og Shamkir - bosat af tyske kolonister i det nittende \u00e5rhundrede - har bevaret rester af europ\u00e6isk arkitektur og vindyrkning.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjansk kultur afspejler dens position mellem Europa og Asien. Musik bevarer mugham-traditioner; t\u00e6pper, tekstiler og kobbert\u00f8j minder om \u00e5rhundreder gammelt h\u00e5ndv\u00e6rk. Den litter\u00e6re arv, fra middelalderlige digtere til moderne romanforfattere, b\u00e6rer persisk og tyrkisk indflydelse. Arkitektur fusionerer \u00f8stlige former - muqarnaer, kupler og iwaner - med vestlig ingeni\u00f8rkunst, hvilket er tydeligt i nyere vartegn: Heydar Aliyev Centerets flydende konturer, Flammet\u00e5rnenes tredobbelte flammeprofiler og SOCAR-t\u00e5rnets geometriske stringens.<\/p>\n\n\n\n
K\u00f8kkenet eksemplificerer landets frugtbarhed og Det Kaspiske Havs overflod. Urtefyldte salater ledsager hovedretter af f\u00e5rek\u00f8d, oksek\u00f8d eller fisk. Safranfarvet plov, pilaf med ris og k\u00f8d, st\u00e5r centralt ved sammenkomster. Supper som bozbash og dushbara tilbyder en velsmagende varme. Fladbr\u00f8d frigiver aromaer fra tandirovne. Qutab - tynde boller fyldt med gr\u00f8ntsager eller k\u00f8d - optr\u00e6der som gademad. Sort te, trukket i p\u00e6reformede glas, pr\u00e6ger dagen. Ayran, sorbet lavet af rosenblade eller estragon, og lokale vine fuldender bordene. Piti, en gryderet af kastanje-inspireret f\u00e5rek\u00f8d og b\u00e6lgfrugter, optr\u00e6der i regionale variationer, ligesom druebladsdolmaen, der ofte n\u00e6vnes som en nationalret.<\/p>\n\n\n\n
Sociale skikke afspejler g\u00e6stfrihed og respekt for hierarki. G\u00e6ster g\u00e5r ind i hjemmene efter at have taget skoene af, og et lille ulige antal blomster tjener som en passende gave. I offentlig transport g\u00e5r s\u00e6derne f\u00f8rst til \u00e6ldre, handicappede, gravide kvinder og personer med b\u00f8rn. Tiltalelse af fremmede bruger \u00e6resbevisninger - "C\u0259nab" for m\u00e6nd, "Xan\u0131m" for kvinder - mens engelsktalende bruger "Mr." eller "Mrs." Aserbajdsjanere holder sig til formelle hilsner, lette buk og rejser sig over for \u00e6ldre. Mandlige v\u00e6rter leder ofte an i h\u00f8fligheder over for kvindelige g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n
Den aserbajdsjanske diaspora findes i mindst 42 lande. Inden for republikken betjener kulturelle foreninger etniske grupper: lezginere, talysher, tyskere, j\u00f8der, kurdere og andre. Udsendelser p\u00e5 mindretalssprog \u2013 russisk, georgisk, kurdisk, lezgiansk, talysher og flere \u2013 modtager statsst\u00f8tte; trykte medier betjener forskellige l\u00e6sergrupper.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjans vej forener gamle arv med moderne ambitioner. Landskaberne sp\u00e6nder fra muddervulkanmarker til snekl\u00e6dte tinder; byerne blander middelalderlige mure med moderne skyliner. Gennem energikorridorer, jernbaneforbindelser og kulturelle b\u00e5nd forbinder landet kontinenter. Befolkningen opretholder traditioner for g\u00e6stfrihed, h\u00e5ndv\u00e6rk og kunstnerisk udtryk. Inden for denne mosaik udstikker Aserbajdsjan en kurs defineret af sin geografi, historie og de valg, landet tr\u00e6ffer inden for regeringsf\u00f8relse, \u00f8konomi og kultur.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjan udfolder sig som et krydsfelt mellem landskaber og historier. Landet ligger p\u00e5 den vestlige bred af Det Kaspiske Hav og h\u00e6ver sig stejlt til foden af \u200b\u200bKaukasusbjergene. Dette m\u00f8de mellem hav, \u00f8rken og bjerg betyder, at \u00f8st og vest blander den nationale karakter. Baku, hovedstaden, kombinerer middelalderlige bymure og olieboom-skyskrabere p\u00e5 et kaspisk forbjerg; l\u00e6ngere nordp\u00e5 rejser skove og alpine enge sig mod tinder, der ville f\u00f8les fjerne for de fleste bes\u00f8gende. De, der udforsker ud over kystlinjen, finder en blanding af gamle landsbyer, sovjetiske ruiner og t\u00e6t skov. Varme vinde fra Kaspiske Hav kan m\u00f8de sne p\u00e5 bjergtoppe sidst p\u00e5 eftermiddagen.<\/p>\n\n\n\n
Persiske og tyrkiske kongeriger regerede engang her, og arven fra sovjettiden er stadig synlig i brede boulevarder og blokagtige lejlighedsbygninger. Folkemusik, moskeer og zoroastrismens ilddyrkende arv blandes med sovjetiske metrostationer og glast\u00e5rne. Resultatet er et land med kontraster: en shiamuslimsk nation, hvor folk drikker sort te hele dagen og fejrer Novruz om for\u00e5ret, hvor gamle karavanserajer st\u00e5r bag travle markeder, og hvor duften af \u200b\u200bstegt br\u00f8d blander sig med diesel fra en forbipasserende Lada. Det er et sted, hvor nye museer og paladslobbyer kan f\u00f8les lige s\u00e5 almindelige som tehytter langs vejen eller sovjetiske krigsmindesm\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n
Denne guide er skrevet til uafh\u00e6ngige kulturudforskere. Den fremh\u00e6ver byer som Baku og Sheki, pr\u00e6senterer traditionel mad og skikke sammen med praktiske r\u00e5d og kombinerer vandreruter med tips fra den virkelige verden. Fokus er p\u00e5 at forst\u00e5 konteksten bag steder snarere end at krydse dem af. I stedet for at kalde noget et \"must-see\" vil fort\u00e6llingen beskrive, hvad man rent faktisk vil opleve: at vandre i Icherishehers snoede gyder ved daggry, smage varme kebab i et tehus langs vejen eller se den kaspiske solnedgang fra en moderne boulevard. Kulturelle noter d\u00e6kker etikette og hverdagsliv, s\u00e5 l\u00e6seren f\u00e5r en realistisk fornemmelse af sted.<\/p>\n\n\n\n
Rejsende vil finde detaljerede noter om vejr, sikkerhed, visa, transport og omkostninger, men ogs\u00e5 kvalitative observationer om atmosf\u00e6ren p\u00e5 hvert sted. Tonen er faktuel og observerende: den bem\u00e6rker, hvad der g\u00f8r Aserbajdsjan givende, snarere end blot at liste attraktioner. Forskelle fra vestlige rejser bliver tydelige \u2013 i nogle landsbyer tiltr\u00e6kker udl\u00e6ndinge stadig nysgerrige blikke; i Baku er engelsk skiltning almindelig, men udenfor kan den forsvinde. N\u00e5r man klatrer op til Khinaliq (2.350 m) fra foden af \u200b\u200bbjergene eller tr\u00e6der ind i en metrostation fra sovjettiden, kan man i starten f\u00f8le sig malplaceret. Men den lokale g\u00e6stfrihed er \u00e6gte: en bager insisterer m\u00e5ske p\u00e5, at man pr\u00f8ver den friske lavash, eller naboer inviterer m\u00e5ske en udenlandsk g\u00e6st til deres bryllup eller te. Samlet set har denne guide til form\u00e5l at forberede rejsende ikke kun p\u00e5, hvad de skal se, men ogs\u00e5 p\u00e5, hvordan det f\u00f8les at v\u00e6re i Aserbajdsjan.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjan d\u00e6kker et kompakt, men varieret omr\u00e5de. De store Kaukasus-bjerge danner en dramatisk nordlig og vestlig gr\u00e6nse med veje, der f\u00f8rer fra Baku op til h\u00f8jlandsregionerne (Quba, Khinaliq, Gabala). Den Kaspiske kyst mod \u00f8st er flad og t\u00f8r i dele, med hovedstaden og Absheron-halv\u00f8ens projekter (oliefelter og Ateshgah). Mod syd ligger Lankaran-lavlandet, en fugtig subtropisk zone med teplantager og regnskove. Mod vest ligger Ganja og Shirvan-sletten, hvor floder og sovjetisk-bygget kunstvanding adskiller landskabet. Indimellem forbinder byer som Sheki (Silkevejsdalen) og Quba (T\u00e6ppecentrum) regionerne. Baku fungerer som rejseknudepunkt; derfra str\u00e6kker store motorveje sig ud til disse omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
Aserbajdsjan tilbyder praktiske indrejse- og transportsystemer for rejsende.<\/p>\n\n\n\n
At forst\u00e5 lokale skikke letter interaktioner:<\/p>\n\n\n\n
Ferie:<\/strong> Nowruz<\/em> (for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, omkring den 21. marts) er Aserbajdsjans st\u00f8rste festival. Butikkerne kan lukke i en dag eller to, da familier fejrer med s\u00e6rlige retter og b\u00e5l. Planl\u00e6g omkring det.<\/p>\n\n\n\n At g\u00e5 gennem stenportene i Icherisheher, den gamle by, f\u00f8les som at tr\u00e6de tilbage i tiden. Solen rammer sandstensmurene langs smalle gyder. En f\u00e5rebr\u00e6gen giver genlyd i en g\u00e5rdsplads n\u00e6r en mosk\u00e9, mens butiksejere fejer de sidste rester af fortrappen. Jomfrut\u00e5rnet (Giz Galasi) fra det 12. \u00e5rhundrede dominerer en udsigt over byens skyline, og dets runde stenform st\u00e5r mystisk mod himlen. I n\u00e6rheden ligger Shirvanshahernes Palads, et marmorkompleks fra det 15. \u00e5rhundrede med en lille mosk\u00e9 og et kongeligt bad, der stadig er intakt.<\/p>\n\n\n\n Tip til den indre by:<\/strong> G\u00e5 ind gennem en af \u200b\u200bde historiske porte; hovedporten \"Guldporten\" n\u00e6r Font\u00e6nepladsen eller Sahil-porten er bekvemme. Tidlig morgen er det bedste tidspunkt at undg\u00e5 folkem\u00e6ngder. G\u00e5 langsomt og kig rundt om hj\u00f8rner; mange gyder \u00e5bner sig ind i skyggefulde kroge, hvor katte tager en lur p\u00e5 t\u00e6pper.<\/p>\n\n\n\n Mens solen stiger, kan du g\u00e5 ned fra middelaldersten til moderne havnefront. Baku Boulevard (Milli Park) er en bred park langs genvundet land ved Det Kaspiske Hav. En buet promenade forbinder springvand, haver og underholdning. Et h\u00f8jdepunkt er Aserbajdsjan T\u00e6ppemuseum<\/strong>En moderne bygning formet som et rullet t\u00e6ppe. Dens fliser glimter n\u00e6r vandet. Indenfor er en national samling af fine t\u00e6pper \u2013 men selv uden at g\u00e5 ind, er arkitekturen et tr\u00e6kplaster.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6ppemuseum:<\/strong> Selv hvis du springer udstillingerne over, s\u00e5 hold en pause her. Indenfor er der aircondition (en pause fra solen) og fortolkende paneler om v\u00e6veteknikker. Museumscaf\u00e9en (\u00e5ben for bes\u00f8gende) serverer traditionelle s\u00f8de sager \u2013 pr\u00f8v den sorte te med sukkerknalder og en smagspr\u00f8ve p\u00e5 baklava<\/em>.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r aftenen falder p\u00e5, antager det moderne Baku en ny rytme. Font\u00e6nepladsen, en brolagt plads med snesevis af springvand, lyser op, n\u00e5r folk samles langs dens kanter. Udend\u00f8rscaf\u00e9er og konditorier t\u00e6nder lanterner. Istiglaliyyat (Uafh\u00e6ngighedsgaden) og den tilst\u00f8dende g\u00e5gade Nizami bliver livlige. Familier og venner slentrer, vindueshopper eller nyder is. Gademusikanter og dansere er almindelige sev\u00e6rdigheder og giver et glimt af det lokale liv.<\/p>\n\n\n\n Spisesteder:<\/strong> Middagen i Baku starter sent (kl. 20-21) og kan str\u00e6kke sig. Hvis du \u00f8nsker en specialitet som piti (langtidsstegt lammegryde) eller lavangi (valn\u00f8ddefyldt fisk\/kylling), s\u00e5 sp\u00f8rg din tjener p\u00e5 forh\u00e5nd, da de laver mad i timevis. Ellers er afslappede shashlik-boder og kebabhuse \u00e5bne hele aftenen. Byen er sikker om natten; hold dig til de godt oplyste hovedgader, hvis du g\u00e5r sent tilbage til dit hotel.<\/p>\n\n\n\n Tag tidligt afsted fra Baku mod Gobustan (ca. 60 km sydvest). Sidst p\u00e5 formiddagen n\u00e5r du et klippeplateau med et bes\u00f8gscenter. Gobustan er ber\u00f8mt for sine helleristninger \u2013 forhistoriske helleristninger. Hundredvis af billeder er hugget ind i m\u00f8rk sandsten: vilde geder, j\u00e6gere til hest, dansende figurer og endda b\u00e5de fra dengang havniveauet var lavere. Disse helleristninger sp\u00e6nder fra den neolitiske \u00e6ra til middelalderen. Udstillingerne under \u00e5ben himmel forklares med sm\u00e5 plakater eller valgfrie guider. Gobustan Museum p\u00e5 stedet udstiller artefakter (stenv\u00e6rkt\u00f8j, knogleminer), der giver kontekst til udsk\u00e6ringerne.<\/p>\n\n\n\n Efter udforskningen kan du kort bes\u00f8ge museets indend\u00f8rs dioramaer eller gavebutik. Forts\u00e6t derefter til de n\u00e6rliggende muddervulkanfelter.<\/p>\n\n\n\n I den halv\u00f8rkenagtige slette bag Gobustan rejser sig sm\u00e5, koniske h\u00f8je af gr\u00e5 ler \u2013 Aserbajdsjan har n\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bverdens muddervulkaner. K\u00f8r fra motorvejen langs simple skilte for at finde klynger af dampende kegler. De ligner miniature, mudrede bjerge: nogle udst\u00f8der blidt mudrede bobler eller spyt af koldt mudder. N\u00e6r aktive kegler kan jorden suse let, og luften b\u00e6rer en svag lugt af svovl eller olie. Sev\u00e6rdighederne er overjordiske: nogle h\u00f8je ligner middelalderlige borgruiner. B\u00f8rn elsker ofte at hoppe blandt mudderhullerne, men voksne b\u00f8r tr\u00e6de forsigtigt \u2013 leret kan v\u00e6re glat.<\/p>\n\n\n\n Tidligt p\u00e5 eftermiddagen vender I tilbage mod byen. P\u00e5 Absheron-halv\u00f8ens \u00f8stlige kant ligger ildtilbedelsesstederne.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst er der Ateshgah, Ildtemplet. Det er et lille restaureret tempelkompleks i Surakhany. Historisk set \u00e6rede zoroastriere og hinduer denne evige flamme (f\u00f8dt af underjordisk gas). I dag er flammen indeni slukket for bevarelse, men du kan se, hvor den br\u00e6ndte p\u00e5 et femkantet alter. G\u00e5 en tur i det omkringliggende omr\u00e5de: det omfatter en g\u00e5rdsplads med gamle indskrifter p\u00e5 persisk og sanskrit og et lille museum om ilddyrkelse. Ateshgahs atmosf\u00e6re er rolig: bes\u00f8g efter frokost, n\u00e5r turistbusserne er k\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n En kort k\u00f8retur nordp\u00e5 f\u00f8rer til Yanar Dag (Det Br\u00e6ndende Bjerg). Dette sted har en platform bygget langs en bjergskr\u00e5ning, der konstant er i brand fra naturgasudluftninger. Planl\u00e6g at ankomme n\u00e6r solnedgang. N\u00e5r skumringen falder p\u00e5, kan du se de langsomme orange flammer (ca. 1-3 meter h\u00f8je) danse p\u00e5 den klippefyldte skr\u00e5ning, reflekteret mod den m\u00f8rke himmel. Der er et lille bes\u00f8gscenter og en trappe op til udsigtspunktet. Hvis du er sulten, kan du finde en snackbod ved vejen udenfor, der s\u00e6lger piti eller lokale kebab. Efter cirka en time ses flammen bedst, og derefter kan du tage tilbage til Baku for en sen middag.<\/p>\n\n\n\n Hjemmeside:<\/strong> Et popul\u00e6rt stop om aftenen. Stien er oplyst for bes\u00f8gende; billetter kan k\u00f8bes p\u00e5 stedet. Ved skumringstid er det varme sk\u00e6r mod nattehimlen dramatisk. Hav en jakke ved h\u00e5nden \u2013 brisen ved Kaspiske Hav kan k\u00f8le ned efter solnedgang.<\/p>\n\n\n\n Efter en dag med flammer og mudder, vend tilbage til det centrale Baku for at spise middag p\u00e5 en lokal taverna eller p\u00e5 dit hotel.<\/p>\n\n\n\n Start ved Heydar Aliyev Center, et storsl\u00e5et hvidt museum og kulturcenter i udkanten af \u200b\u200bbyen. Designet af Zaha Hadid, trodser dets flydende, b\u00f8lgelignende ydre traditionelle vinkler \u2013 det ligner et k\u00e6mpe hvidt stof draperet over jorden. Indenfor afholder gallerierne skiftende udstillinger om aserbajdsjansk historie, oliearv og samtidskunst. Selv uden en guide kan du se det moderne design: buede v\u00e6gge og hulrum oplyst af skjulte ovenlysvinduer. Centret rummer ogs\u00e5 en butik (lokalt h\u00e5ndv\u00e6rk) og en caf\u00e9. Udforsk den omkringliggende anlagte plads for at nyde udsigten over nye udviklinger og et fjernt hav.<\/p>\n\n\n\n Arkitektonisk h\u00f8jdepunkt:<\/strong> Selv centrets facader skifter farve under skyd\u00e6kke og sollys. Mange arkitekter anser det for at v\u00e6re et ikon for byen. Bem\u00e6rk den store \u00e5bne sal (lobbyen) indenfor, som nogle gange er v\u00e6rt for koncerter eller arrangementer.<\/p>\n\n\n\n Fra Heydar Center kan man rejse nordp\u00e5 ind i byens h\u00f8jland. En kabelbane f\u00f8rer bes\u00f8gende op til Highland Park (Da\u011f\u00fcst\u00fc Park) \u2013 en vidtstrakt haveplads med stier og springvand. Brug lidt tid p\u00e5 parkens \u00f8verste terrasse. P\u00e5 den ene side ligger Martyrernes Gyde (\u015e\u0259hidl\u0259r Xiyaban\u0131), et h\u00f8jtideligt mindesm\u00e6rke for 2. verdenskrig og Karabakh. G\u00e5 en stille tur blandt marmorobelisker med navnene p\u00e5 faldne soldater; nationale flag og evige flammer minder bes\u00f8gende om moderne historie.<\/p>\n\n\n\n Bag parkens mindesm\u00e6rkeomr\u00e5de kan du nyde den panoramiske udsigt over byen. Nedenfor ligger de gamle bymure, hvorfra sovjettidens distrikter str\u00e6kker sig. L\u00e6ngere mod sydvest rejser Flammet\u00e5rnene og Bakus moderne skyline sig. Det Kaspiske Hav glimter i horisonten. Hvis vejret tillader det, er atmosf\u00e6ren i parken k\u00f8ligere og luftig \u2013 en kontrast til den urbane summen nedenfor. Dette sted hj\u00e6lper en med at mentalt s\u00e6tte sig ind i byen: middelalderlige ruiner, sovjetiske blokke og h\u00f8jteknologiske t\u00e5rne \u200b\u200bi \u00e9t blik.<\/p>\n\n\n\n Gyldne time:<\/strong> Solnedgangen fra Highland Park er betagende. Den vestlige sol g\u00f8r Flame Towers' glas gyldent, n\u00e5r byens lys begynder at funkle. Mange mennesker medbringer kameraer og picnic-snacks til denne udsigt.<\/p>\n\n\n\n Retur med taxa eller kabelbane til gadeplan. Den sidste aften er til for at opleve det moderne Bakus underholdning. Istiglaliyyat- og Nizami-gaderne (som forbinder Font\u00e6nepladsen med den centrale metro) er hjemsted for det meste af nattelivet. N\u00e5r natten falder p\u00e5, gl\u00f8der disse g\u00e5gader med butiksfacader og restaurantlys. G\u00e6sterne nipper til te og internationale menuer: fra italienske gelato-butikker til lokale kebabsteder og bistroer i europ\u00e6isk stil.<\/p>\n\n\n\n Natdrink:<\/strong> Hvis du stadig er v\u00e5gen, s\u00e5 pr\u00f8v en s\u00f8d aserbajdsjansk te p\u00e5 en tagterrassebar med udsigt over boulevarden. Mange hoteller har en; udsigten over Flammet\u00e5rnene, der spejler sig i Det Kaspiske Hav om natten, er en passende finale.<\/p>\n\n\n\n Den Gamle By er Bakus muromkransede historiske hjerte. Dens smalle brostensbelagte gader, sten fra det 12. \u00e5rhundrede og h\u00e5ndsk\u00e5rne balkoner skaber en uundg\u00e5elig atmosf\u00e6re af fortiden. Biler er ikke tilladt indenfor; i stedet vandrer lokale og turister til fods mellem traditionelle huse og gamle moskeer. At bo indenfor betyder at overnatte p\u00e5 sm\u00e5 boutiquehoteller eller g\u00e6stehuse bygget ind i restaurerede pal\u00e6er. Det kan v\u00e6re charmerende ved daggry, n\u00e5r k\u00f8bm\u00e6ndene \u00e5bner deres butikker, og morgenlyset maler stenen; om natten er stilheden udtalt med kun en h\u00e5ndfuld oplyste tesaloner.<\/p>\n\n\n\n Icherisheher er dog ogs\u00e5 et omr\u00e5de med mange turister. Souvenirboder og t\u00e6ppebutikker ligger langs hovedstierne. Entr\u00e9priserne til monumenterne og de guidede ture kan f\u00f8les h\u00f8je i forhold til mere autentiske steder. Der er mangel p\u00e5 basale tjenester (apoteker, store k\u00f8bmandsforretninger); alt henvender sig til bes\u00f8gende. St\u00f8jen kan v\u00e6re overraskende lav tidligt om morgenen, men pladserne og de vigtigste attraktioner tiltr\u00e6kker folkem\u00e6ngder ved middagstid. Priserne p\u00e5 mad og logi er generelt h\u00f8jere her end i andre distrikter.<\/p>\n\n\n\n Lige nord for den gamle bydel ligger Font\u00e6nepladsen, det moderne kommercielle hjerte. Her m\u00f8des Bakus sovjetiske bygninger fra midten af \u200b\u200bdet 20. \u00e5rhundrede og skinnende nye kontorer i en hektisk blanding. Brede all\u00e9er forgrener sig fra en stor g\u00e5gadeplads med snesevis af springvand. Omkring den ligger hoteller, banker og restauranter. Dette er shopping- og underholdningskernen: internationale m\u00e6rkevarebutikker ligger side om side med aserbajdsjanske butikker, og fortovscaf\u00e9erne bugner af dem.<\/p>\n\n\n\n Stemningen er aktiv. En stor g\u00e5gade, Istiglaliyyat, forbinder til Nizami Street (den st\u00f8rste g\u00e5gade). Hver aften kan folkem\u00e6ngderne blive h\u00e6ngende over kaffe eller simit (sesambr\u00f8d) p\u00e5 b\u00e6nkene p\u00e5 pladsen. Nattelivscentre \u2013 barer, pubber og endda et kasino \u2013 er centreret her. Arkitekturen er eklektisk: nogle udsmykkede facader fra olieboomet og stalinistiske bygningsv\u00e6rker st\u00e5r stadig. De fleste mellemklassehoteller ligger i eller i n\u00e6rheden af \u200b\u200bdette distrikt, s\u00e5 det er travlt p\u00e5 alle tider af d\u00f8gnet.<\/p>\n\n\n\n Sahil-distriktet l\u00f8ber langs den Kaspiske Boulevard. Det er byens nyeste glitrende str\u00e6kning: internationale hoteller og kontort\u00e5rne \u200b\u200bkanter en parklignende havnefront. Familier slentrer ofte langs promenaden og parkerne her i stedet for i det travle centrum. Omr\u00e5det f\u00f8les designet \u2013 offentlig kunst og velplejede haver snarere end den organiske f\u00f8lelse af gamle kvarterer.<\/p>\n\n\n\n Om natten er Sahil rolig. Mest aktivitet foreg\u00e5r ved vandet: par, der g\u00e5r ture eller spiser p\u00e5 restauranter ved havet. Dette er ikke et centrum for natteliv; lysene kommer fra hotellobbyer snarere end barer. Indkvarteringerne her er typisk eksklusive (4-5 stjerner) med havudsigt. Du finder komfortabel komfort, men f\u00e6rre \"lokale\" restauranter. Priserne i Sahils spisesteder og butikker matcher den eksklusive atmosf\u00e6re. Det er ideelt for dem, der \u00f8nsker sikkerhed og natur frem for at fordybe sig i de daglige aserbajdsjanske rutiner.<\/p>\n\n\n\n Narimanov-distriktet ligger vest for bymidten og er typisk for \"hjem\"-Aserbajdsjan. Du vil se sovjetiske lejlighedskomplekser, lokale markeder og moskeer, hvor arbejdere beder. Gaderne summer af marshrutkaer og frugt- og gr\u00f8ntboder. Det er ikke et turistomr\u00e5de, s\u00e5 engelsk skiltning er sj\u00e6lden \u2013 men det er virkelig der, mange indbyggere i Baku bor og arbejder.<\/p>\n\n\n\n F\u00e5 rejsende bor i Narimanov, men dem, der g\u00f8r, finder lavere priser. Hoteller og pensionater er enkle. Der er masser af hverdagsrestauranter, der serverer plov og kebab til lokale priser (ofte under 5 AZN for et helt m\u00e5ltid). Milj\u00f8et er afslappet: b\u00f8rn leger i parker, og naboer snakker p\u00e5 altaner. Hvis du vil have en autentisk smag af livet i Baku, er det her det rette sted. Offentlig transport (metrostationerne Badamdar, Narimanov) g\u00f8r det nemt at n\u00e5 byens attraktioner herfra.<\/p>\n\n\n\n Sheki ligger omkring 250 km nordvest for Baku og n\u00e5s via en snoet bjergvej. Det var engang et handelscenter p\u00e5 Silkevejen, og byen viser stadig denne arv i sin arkitektur og rolige atmosf\u00e6re. Midtpunktet er Sheki Khans Palads, en udsmykket sommerresidens fra det 18. \u00e5rhundrede. Dens haller er ber\u00f8mte for shebeke \u2013 et bikageformet gitter af farvet glas indbygget i indviklede tr\u00e6rammer. De malede v\u00e6gmalerier indeni forbliver levende efter \u00e5rhundreder. Lige ned ad bakke fra paladset ligger det gamle basaromr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Shekis gader g\u00e5r det lokale liv langsomt. Om eftermiddagen kan man ofte dufte grillet k\u00f8d og varmt fladbr\u00f8d. Sm\u00e5 butikker udstiller bakker med... Sheki er d\u00e5rlig<\/em> \u2013 en ris- og valn\u00f8ddeslik, der er unik for denne region \u2013 samt krukker med honning og t\u00f8rret frugt. Det centrale karavanserai, der engang var logi for handlende, er blevet restaureret som et g\u00e6stehus med en \u00e5ben g\u00e5rdhaverestaurant. Lanternelys, vinranker og tesamovarer minder om byens karavanserai-fortid.<\/p>\n\n\n\n En kort k\u00f8retur fra Sheki f\u00f8rer til Kish. Den albanske kirke Kish fra det 1. \u00e5rhundrede (nu et museum) ligger p\u00e5 en bjergskr\u00e5ning med udsigt over sletten. Det er et fredeligt stop for dem, der er interesserede i oldtidshistorie. For de fleste rejsende er det ideelt at tilbringe 2-3 n\u00e6tter i Sheki. Dette giver tid til at nyde den langsomme rytme: bes\u00f8g de beskedne museer, slentre rundt i basarerne og m\u00e5ske vandre i de gr\u00f8nne bakker. Vejen tilbage til Baku g\u00e5r ned gennem skove og landbrugsjord.<\/p>\n\n\n\n Sheki-tip:<\/strong> Morgen og aften kan v\u00e6re k\u00f8lige, selv om sommeren. Medbring en let jakke. Paladset er mindre overfyldt tidligt; undg\u00e5 middag, hvis det er muligt, for at springe turistgrupperne over.<\/p>\n\n\n\n Fra Baku nordp\u00e5 stiger terr\u00e6net hurtigt i h\u00f8jden og f\u00e5r skovd\u00e6kke. Quba by (ca. 170 km) ligger blandt \u00e6ble- og granat\u00e6bleplantager. Dens centrale basarplads har en hvid fredagsmosk\u00e9 og et marked, der tilbyder frugt og t\u00e6pper. Ikke langt derfra ligger landsbyen Qechresh, hjemsted for Aserbajdsjans bjergj\u00f8der. Du kan bes\u00f8ge deres synagoge fra det 19. \u00e5rhundrede og en udsmykket gammel kirkeg\u00e5rd \u2013 et unikt kulturelt stop.<\/p>\n\n\n\n Efter Quba bliver vejen smallere og stiger. Efter at have snoet sig forbi lunde n\u00e5r man Khinaliq (Xinaliq). I 2.350 meters h\u00f8jde er Khinaliq en af \u200b\u200bverdens h\u00f8jest beliggende, kontinuerligt beboede landsbyer. En uj\u00e6vn 4WD-vej f\u00f8rer op til den (ingen offentlig bus k\u00f8rer s\u00e5 langt). Landsbyen best\u00e5r af lave, fladtagede stenhuse, der str\u00e6kker sig over et plateau. Om vinteren er disse stenblokke d\u00e6kket af sne; om sommeren har de udsigt over alpine enge. Kun f\u00e5 familier bor her \u00e5ret rundt. G\u00e6steindkvartering best\u00e5r af enkle homestays (varme uldt\u00e6pper, hjemmelavet mad).<\/p>\n\n\n\n Denne rejse er for de eventyrlystne. I Khinaliq er der intet hotel eller restaurant \u2013 kun familier, der serverer dig havde<\/em> gryderet eller sort te ved komfuret. Elektricitet og internet kom f\u00f8rst i det 21. \u00e5rhundrede. Men de unikke omgivelser er en bel\u00f8nning: de lokale bager br\u00f8d i f\u00e6llesovne og b\u00e6rer deres egen farverige hovedbekl\u00e6dning. For de fleste rejsende er \u00e9n nat i Quba og \u00e9n nat n\u00e6r Khinaliq et realistisk minimum. Opstigningen er uj\u00e6vn, og vejret kan skifte hurtigt, men at n\u00e5 h\u00f8jlandet f\u00f8les som at tr\u00e6de ind i en helt anden verden.<\/p>\n\n\n\n Khinaliq-tip:<\/strong> Landsbyen har ingen butikker. Tag snacks, vand og batterier med fra Quba. Vejret skifter hurtigt, s\u00e5 kl\u00e6de dig i lag. Selv i august kan n\u00e6tterne falde til encifret Celsius.<\/p>\n\n\n\n Syd\u00f8st for Quba og vest for Sheki ligger Gabala i en bred, gr\u00f8n dal. Dette omr\u00e5de er kendt for sine natursk\u00f8nne fyrreskove, s\u00f8er og nye turismeprojekter. Byen Gabala har selv lokale restauranter og markeder, men der er stor interesse omkring den. En sv\u00e6vebane g\u00e5r fra den n\u00e6rliggende by Qabala op til skisportsstedet Tufandag (som n\u00e5s p\u00e5 25 minutters k\u00f8rsel fra Gabala). Om sommeren kan man k\u00f8re med sv\u00e6vebanen og nyde panoramaudsigten over Kaukasus; om vinteren fungerer det som et skisportssted. Et andet h\u00f8jdepunkt er Nohur-s\u00f8en, en rolig bjergs\u00f8 4 km \u00f8st for byen. Her serverer enkle restauranter p\u00e5 p\u00e6le frisk \u00f8rred og kebab til bes\u00f8gende, der kommer for at tage p\u00e5 b\u00e5dture eller picnic ved vandet.<\/p>\n\n\n\n Historisk set var Gabala hovedstad i det kaukasiske Albanien, s\u00e5 man kan vandre gennem ruinerne af gamle f\u00e6stninger p\u00e5 de n\u00e6rliggende bakker. Byen henvender sig dog i dag prim\u00e6rt til natur- og eventyrturisme. Der er en lille forlystelsespark \"Gabaland\" (spil og forlystelser) for familier og et stort vandland uden for byen. Hvert \u00e5r om sommeren er Gabala v\u00e6rt for en klassisk musikfestival med internationale kunstnere. For de fleste bes\u00f8gende er Gabala en forn\u00f8jelig omvej, hvis man s\u00f8ger skove, k\u00f8lig sommerluft og nogle resortkomfort.<\/p>\n\n\n\n Information om feriestedet:<\/strong> I sommerweekenderne str\u00f8mmer lokale familier til Gabalas park og vandattraktioner. Om vinteren kommer mange bes\u00f8gende for at st\u00e5 p\u00e5 ski. Planl\u00e6g indkvartering eller ture i forvejen i h\u00f8js\u00e6sonen (juli\/august eller dec-feb), da faciliteterne hurtigt kan blive fyldt op.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6sten 370 km vest for Baku ligger Ganja, Aserbajdsjans n\u00e6stst\u00f8rste by. Den bliver ofte overset af turistgrupper, men har en distinkt karakter. Byens centrum har en bred g\u00e5gade opkaldt efter forfatteren Javad Khan (den sidste lokale hersker). Langs den ligger caf\u00e9er, en livlig basar og et lille s\u00e6t springvand. Et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt syn er Flaskehuset, et folkekunstmuseum bygget af billedhuggeren Niyazi Taghiyev: dets ydre v\u00e6gge er prydet med tusindvis af farvede glasflasker. Indenfor hylder udstillinger Ganjas kultur og historie.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den anden side af byen ligger Nizami-mausoleet, en ottekantet grav for den ber\u00f8mte digter, d\u00e6kket af bl\u00e5 persiske fliser. I n\u00e6rheden ligger Juma-moskeen (1800-tallet) med unikke tr\u00e6s\u00f8jler. Ganjas arkitektur har persisk-osmannisk indflydelse: hold \u00f8je med tr\u00e6tagudh\u00e6ng og moskeer i r\u00f8de mursten. Folk er venlige, og byen er pr\u00e6get af adskillige tehaver.<\/p>\n\n\n\n Selvom Ganja kan f\u00f8les som enhver provinsby, har den sine muligheder. For naturen kan du tage en afstikker mod nordvest til Goygol-s\u00f8en (ca. 1 time): en gletsjers\u00f8 med smaragdgr\u00f8nt vand i en nationalpark, omkranset af fyrretr\u00e6er (anbefales kraftigt, hvis du har tid). Samlet set er Ganja en dag v\u00e6rd, hvis din rute g\u00e5r i n\u00e6rheden, hvilket tilf\u00f8jer autentisk smag ud over Baku.<\/p>\n\n\n\n Tip:<\/strong> Hvis du bes\u00f8ger byen, s\u00e5 planl\u00e6g hoteller i weekender eller ved festivaler. Ganja er popul\u00e6r blandt indenlandske turister, s\u00e5 lokale overnatningssteder er fyldt op i sommerweekender.<\/p>\n\n\n\n Efter at have k\u00f8rt over 300 km sydp\u00e5 fra Baku n\u00e5r du Lankaran, en by i mods\u00e6tning til resten af \u200b\u200bAserbajdsjan. Luften bliver varm og fugtig. Regnskovene i Talysh-bjergene rejser sig bag kystsletterne. Regionen dyrker te, citrusfrugter og ris \u2013 frugter og vinstokke kanter vejene. Lankarans gamle bydel har en persisk citadelruin plus en sl\u00e5ende minaret (Mirza Ali-mausoleet). Lokale basarer s\u00e6lger klistret s\u00f8d gilabi (granat\u00e6blemarmelade) og Lankaran halva (et kanelbr\u00f8d).<\/p>\n\n\n\n Maden i Lankaran har sit eget twist: grillet fisk fra det Kaspiske Hav (kebab i kaspisk stil, ikke paneret) er popul\u00e6r, ligesom kylling lavangi (stegt kylling fyldt med valn\u00f8dder) inspireret af Iran p\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen. Det daglige m\u00f8nster er afslappet: gaderne ryddes op midt p\u00e5 dagen, kontorarbejdere tager en lur, og butikkerne gen\u00e5bner senere.<\/p>\n\n\n\n Naturen er Lankarans st\u00f8rste aktiv. I n\u00e6rheden ligger Hirkan Nationalpark, et UNESCO-listet regnskovsreservat, der str\u00e6kker sig over Aserbajdsjan og Iran. Her gemmer sm\u00e5 landsbyer p\u00e5 k\u00f8lige vandl\u00f8b og 200 millioner \u00e5r gamle tr\u00e6er. Varme kilder ved Istisu (n\u00e6r Lerik, syd for Lankaran) er ogs\u00e5 et bes\u00f8g v\u00e6rd, hvis du har tid \u2013 de tiltr\u00e6kker lokale bes\u00f8gende til udend\u00f8rs betonbassiner, der rygtes at have helbredende egenskaber.<\/p>\n\n\n\n Aserbajdsjanere kan lide en solid morgenmad. Lokale morgenretter inkluderer ovn<\/em> br\u00f8d (varmt fra en lerovn), hvid salt ost (ligner feta) og friske gr\u00f8ntsager som tomater og agurker. Marmelade og honning serveres fl\u00f8de<\/em> (clotted cream) p\u00e5 bordet. Mange starter dagen med Qutab<\/em> (tynde fladbr\u00f8dsboller fyldt med ost eller gr\u00f8ntsager) eller Dag 1 \u2013 Ankomst og Gamle Baku<\/h2>\n\n\n\n
Morgen \u2013 Icherisheher (den gamle bydel) og f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk<\/h3>\n\n\n\n
\n
Eftermiddag \u2013 Baku Boulevard og den Kaspiske Promenade<\/h3>\n\n\n\n
\n
Aften \u2013 Font\u00e6nepladsen og det centrale Baku efter m\u00f8rkets frembrud<\/h3>\n\n\n\n
\n
Dag 2 \u2013 Ild, mudder og Absheron-halv\u00f8en<\/h2>\n\n\n\n
Morgen \u2013 Gobustan-klippekunst og ark\u00e6ologisk kontekst<\/h3>\n\n\n\n
\n
Middag \u2013 Absherons muddervulkaner<\/h3>\n\n\n\n
\n
Eftermiddag\/aften \u2013 Ateshgah og Yanar Dag (brandsteder)<\/h3>\n\n\n\n
\n
Dag 3 \u2013 Sovjetisk modernisme og det nye Baku<\/h2>\n\n\n\n
Morgen \u2013 Heydar Aliyev Center og Arkitektonisk Ambition<\/h3>\n\n\n\n
\n
Eftermiddag \u2013 Highland Park, Martyrs' Lane og byudsigtspunkter<\/h3>\n\n\n\n
\n
Aften \u2013 Nizami-gaden og det moderne Baku<\/h3>\n\n\n\n
\n
Bakus kvarterer \u2013 Personprofiler<\/h2>\n\n\n\n
Icherisheher (Gamle By) \u2013 Middelalderkerne<\/h3>\n\n\n\n
\n
Fountain Square District \u2013 Urbant Energicenter<\/h3>\n\n\n\n
\n
Sahil (Boulevard-omr\u00e5det) \u2013 Moderne ved vandet<\/h3>\n\n\n\n
\n
Narimanov og Residential Baku<\/h3>\n\n\n\n
\n
Ud over Baku \u2013 Regionalt Aserbajdsjan<\/h2>\n\n\n\n
Sheki \u2013 Silkevejsby i bjergene<\/h3>\n\n\n\n
\n
Quba og Khinaliq \u2013 Landsbyer i H\u00f8jkaukasus<\/h3>\n\n\n\n
\n
Gabala \u2013 Natur og moderne resortinfrastruktur<\/h3>\n\n\n\n
\n
Ganja \u2013 Aserbajdsjans anden by<\/h3>\n\n\n\n
\n
Lankaran og det sydlige lavland<\/h3>\n\n\n\n
\n
Spisning og drikke i Aserbajdsjan \u2013 M\u00e5ltidsrytmer og n\u00f8gleretter<\/h2>\n\n\n\n
Morgenmadskultur \u2013 Morgenbr\u00e6ndstof<\/h3>\n\n\n\n