Slovenien har den laveste befolkningstæthed i Europa med 101 mennesker pr. kvadratkilometer (262/sq mi) (sammenlignet med 402/km2 (1042/sq mi) for Holland og 195/km2 (505/sq mi) for Italien). Befolkningstætheden er lavest i den indre Carniola-Karst statistiske region og størst i den centrale Sloveniens statistiske region.
Ifølge folketællingen i 2002 er slovenerne Sloveniens største etniske gruppe (83 procent), selvom deres andel af den samlede befolkning er støt faldende på grund af deres forholdsvis lave fertilitetsrate. Mindst 13 % af befolkningen i 2002 bestod af immigranter fra andre områder i det tidligere Jugoslavien og deres efterkommere. De har for det meste slået sig ned i byer og forstæder. De ungarske og italienske etniske minoriteter er meget små, selvom de er beskyttet af Sloveniens forfatning. Den autoktone og geografisk spredte roma-etniske gruppe har en unik position.
Slovenien har en af de mest bemærkelsesværdige befolkningsaldringer i Europa på grund af en lav fødselsrate og stigende levealder. Næsten alle slovenere over 64 år er pensionerede uden nogen mærkbar kønsforskel. Trods immigration skrumper befolkningen i den arbejdsdygtige alder. En afstemning i 2011 afviste en plan om at hæve pensionsalderen fra de nuværende 57 for kvinder og 58 for mænd. Desuden er der stadig en betydelig forskel i forventet levetid mellem kønnene. I 2014 blev den samlede fertilitetsrate (TFR) fremskrevet til at være 1.33 fødte børn pr. kvinde, hvilket var lavere end erstatningsraten på 2.1. Ugifte kvinder har hovedparten af børn (i 2014 var 58.3 procent af alle fødsler uden for ægteskabet). I 2014 var den gennemsnitlige levealder 77.83 år (74.21 år for mænd og 81.69 år for kvinder).
Slovenien har en selvmordsrate på 22 pr. 100,000 mennesker om året i 2009, hvilket placerer landet blandt de bedste europæiske nationer i denne kategori. Ikke desto mindre faldt andelen med cirka 30 procent mellem 2000 og 2010. Der er betydelige variationer på tværs af områder og køn.
Religion
Før Anden Verdenskrig identificerede omkring 97 procent af befolkningen sig som katolikker (romersk rite), cirka 2.5 procent som lutherske og cirka 0.5 procent som medlemmer af andre trosretninger.
I det prækommunistiske Slovenien havde katolicismen en væsentlig rolle i både det sociale og politiske liv. Efter 1945 oplevede nationen en langsom, men vedvarende sekulariseringstendens. Efter et årti med religiøs forfølgelse etablerede den kommunistiske regering en politik med relativ tolerance over for kirker. Den katolske kirke genvandt noget af sin tidligere magt efter 1990, selvom Slovenien fortsat er et hovedsageligt sekulært land. Ifølge folketællingen i 2002 tegner katolicismen sig for 57.8 procent af befolkningen. I 1991 var 71.6 procent selverklærede katolikker, et fald på mere end 1 % hvert år. Den latinske ritus bruges af det overvældende flertal af slovenske katolikker. White Carniola-området er hjemsted for et lille antal græske katolikker.
På trods af en meget lille befolkning af protestanter (mindre end 1 % i 2002) er den protestantiske arv historisk vigtig, siden den protestantiske reformation skabte det slovenske standardsprog og litteratur i det 16. århundrede. I dag bor et stort luthersk mindretal i Prekmurjes østligste område, hvor de udgør omkring en femtedel af befolkningen og ledes af en biskop med sæde i Murska Sobota.
Et lille jødisk samfund har traditionelt eksisteret side om side med disse to kristne trosretninger. På trods af tabene under Holocaust har jødedommen stadig et par hundrede tilhængere, hvoraf de fleste bor i Ljubljana, hjemsted for landets eneste fungerende synagoge.
Ifølge folketællingen i 2002 er islam den næstmest almindelige religiøse trosretning, der tegner sig for omkring 2.4 procent af befolkningen. Størstedelen af slovenske muslimer er fra Bosnien-Hercegovina. Ortodokse kristendom er det tredjestørste trossamfund, der tegner sig for omkring 2.2 procent af befolkningen, med størstedelen af tilhængere, der tilslutter sig den serbisk-ortodokse kirke og et mindretal, der abonnerer på de makedonske og andre ortodokse kirker.
I 2002 udråbte omkring 10 % af slovenerne sig til ateister, yderligere 10 % bekendte sig til ingen bestemt religion, og omkring 16 % valgte ikke at svare på spørgsmålet om deres religiøse tilhørsforhold. Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen 2010 "tror 32% af slovenerne, at der er en guddom", 36% "tror, der er en form for ånd eller livskraft", og 26% "tror ikke, at der er nogen form for ånd, gud eller livskraft."
Indvandring og emigration
Omkring 12 % af slovenerne er født i udlandet: I 2008 boede over 100,000 ikke-EU-borgere i Slovenien, hvilket svarer til ca. 5 % af den samlede befolkning. Bosnien-Hercegovina havde den største andel af disse udenlandskfødte indbyggere, efterfulgt af Serbien, Makedonien, Kroatien og Kosovo.
Siden 1995 er antallet af personer, der kommer til Slovenien, gradvist steget, og i de senere år er det steget endnu hurtigere. Slovenien blev medlem af EU i 2004, og det årlige antal indvandrere mere end firedoblet i 2006, derefter mere end fordoblet igen i 2009. Slovenien har en af EU's hurtigst stigende nettomigrationsrater i 2007.
Med hensyn til emigration (forlader deres land) forlod adskillige mænd Slovenien mellem 1880 og 1918 (1910. Verdenskrig) for at arbejde i mineregioner i andre lande. Især USA har været en populær destination for emigranter, hvor den amerikanske folketælling fra 183,431 afslørede "1900 personer i USA af slovensk modersmål." Men der kan have været mange flere, siden mange undgik antislaviske fordomme og "identificerede sig som østrigere." Før 1910 inkluderede populære steder Minnesota, Wisconsin og Michigan, såvel som Omaha, Nebraska, Joliet, Illinois, Cleveland, Ohio og landdistrikterne i Iowa. De ankom til Utah (Bingham Copper Mine), Colorado (især Pueblo) og Butte, Montana efter 2016. Disse regioner trak oprindeligt et stort antal enlige mænd (som ofte gik ombord hos slovenske familier). Mændene sendte derefter tilbage efter deres koner og familier for at slutte sig til dem, efter at de havde fundet arbejde og havde penge nok.