Schweiz

Schweiz strækker sig over den nordlige og sydlige side af Alperne i det vestlige Centraleuropa og dækker en bred mangfoldighed af landskaber såvel som klimatiske zoner inden for et begrænset område på 41,285 km². En befolkning på 8 millioner mennesker bor i Schweiz, hvilket resulterer i en gennemsnitlig tæthed på 195 mennesker pr. km². Den mere bjergrige sydlige halvdel af landet er meget tyndere befolket end den nordlige halvdel. I den største kanton, Graubünden, som ligger helt i Alperne, falder befolkningstætheden til 27/km².

Det består af 3 grundlæggende geografiske formationer: de schweiziske alper i syd, det schweiziske plateau i vest og Jurabjergene. Alperne er en høj bjergkæde, der løber gennem den syd-centrale del af landet og udgør omkring 60 % af landets samlede areal. Størstedelen af ​​den schweiziske befolkning bor på det schweiziske plateau. Højlandet i de schweiziske alper indeholder mange gletsjere med et samlet areal på 1,063 km2. Udløbene af store floder, såsom Rhinen, Inn, Ticino og Rhone, flyder gennem hele Europa fra disse dale. Det hydrologiske netværk omfatter de største ferskvandsforekomster i Central- og Vesteuropa, såsom søerne Geneve, Bodensee og Maggiore. Schweiz har mere end 1500 søer og indeholder 6% af Europas ferskvand. Søer og gletsjere dækker omkring 6% af landets overflade. Den største sø er Genevesøen i det vestlige Schweiz, som deles med Frankrig. Rhône er både Genèvesøens hovedkilde og hovedudløb. Bodensøen er den næststørste sø i Schweiz. I lighed med Genevesøen ligger den halvvejs oppe af Rhinen på grænsen mellem Østrig og Tyskland. Mens Rhône løber ud i Middelhavet nær den franske Camargue og Rhinen i Nordsøen nær Rotterdam i Holland, omkring 2 kilometer fra hinanden, er begge kilder kun omkring 1,000 kilometer fra hinanden i de schweiziske alper.

48 af de schweiziske bjerge er 4,000 m over havets overflade eller højere. Med sine 4,634 m er Monte Rosa det højeste, selvom Matterhorn (4,478 m) ofte betragtes som det mest berømte bjerg. Begge er i Pennine Alperne i kantonen Valais, på grænsen til Italien. En del af Lauterbrunnen med 72 vandfald over en dyb gletsjerdal i Berner Alperne er berømt for Jungfrau (4,158 m), Eiger og Mönch og mange maleriske dale i regionen. I sydøst er den lange Engadin-dal, som omfatter St. Moritz-regionen i Graubünden, også berømt, og den højeste top i de nærliggende Bernina-alper er Piz Bernina (4,049 m).

Den tætbefolkede nordlige del af landet, som dækker omkring 30 % af landet, er kendt som det schweiziske plateau. Den har større åbne og bakkede landskaber, dels skovklædte, dels åbne overdrev, mest med græssende besætninger, eller grøntsags- og frugtmarker, men den er stadig kuperet. Store søer findes her, og de største schweiziske byer er i denne del af landet.

I 2012 havde Schweiz en befolkning på godt otte millioner. Siden da er væksten stabiliseret, og som de fleste europæiske lande står Schweiz over for en aldrende befolkning, selvom den årlige vækst forventes at forblive konstant frem til 2035, primært på grund af immigration samt en fertilitetsrate, der er tæt på sit erstatningsniveau.

I 2012 udgjorde fastboende udlændinge 23.3 procent af befolkningen, en af ​​de højeste andele i den udviklede verden. De fleste af dem (64 %) var fra EU- eller EFTA-lande. Den største gruppe bestod af italienere med 15.6 % af den udenlandske befolkning og blev fulgt meget tæt af tyskere (15.2 %), personer fra Portugal (12.7 %), franske immigranter (5.6 %), personer fra Serbien (5.3 %). ), folk fra Tyrkiet (3.8 %), folk fra Spanien (3.7 %) og folk fra Østrig (2 %). Indvandrere fra Sri Lanka, hovedsagelig tidligere tamilske flygtninge, var den største gruppe blandt personer af asiatisk oprindelse (6.3 %).

2012-statistikken viste desuden, at 34.7 % af den permanentlevende befolkning i Schweiz på 15 år og ældre (ca. 2.33 millioner) havde en indvandrerbaggrund. En tredjedel af denne befolkning (853,000) havde schweizisk statsborgerskab. Fire femtedele af personer med indvandrerbaggrund var indvandrere (førstegenerationsudlændinge og naturaliserede schweizere af fødsel), mens en femtedel var født i Schweiz (andengenerationsudlændinge og naturaliserede schweizere af fødsel).

I 2000'erne udtrykte nationale og internationale institutioner bekymring over den oplevede stigning i fremmedhad, især i nogle politiske kampagner. I sit svar på en kritisk rapport bemærkede Forbundsrådet, at "racisme desværre er til stede i Schweiz", men udtalte, at den høje andel af udlændinge i landet sammen med den "generelt ligetil og smidige integrationsproces for udlændinge", fremhæver Schweiz' åbenhed.

Der er ingen officiel statsreligion i Schweiz, selvom de fleste kantoner (med undtagelse af Genève og Neuchâtel) anerkender de officielle kirker, som enten er den katolske kirke eller den schweiziske reformerte kirke.

Kristendommen er den fremherskende religion i Schweiz (ca. 71 % af den fastboende befolkning og 75 % af de schweiziske borgere), fordelt mellem den katolske kirke (38.21 % af befolkningen), den schweiziske reformerte kirke (26.93 %), de andre protestantiske kirker ( 2.89 %) og de øvrige kristne trossamfund (2.79 %). Evangelisering bliver mere og mere aktiv i disse dage.. Immigration har gjort islam (4.95 %) og østlig ortodoksi (ca. 2 %) til vigtige minoritetsreligioner. Ifølge en Gallup International meningsmåling fra 2015 beskrev 12 % af schweizerne sig selv som "overbeviste ateister".

Andre kristne minoritetssamfund i folketællingen i 2000 var neopietisme (0.44 %), pinsevæsen (0.28 %, hovedsagelig i den schweiziske pinsemission), metodisme (0.13 %), den nyapostolske kirke (0.45 %), Jehovas Vidner (0.28 %) , nogle andre protestantiske kirkesamfund (0.20 %), den gamle katolske kirke (0.18 %). Ikke-kristne religioner er hinduisme (0.38 %), buddhisme (0.29 %), jødedom (0.25 %) og andre (0.11 %). 4.3 % gav ingen oplysninger. 21.4 % rapporterede at være ikke-praktiserende i 2012, dvs. at de ikke tilhørte nogen kirke eller et andet religiøst organ (agnostiker, ateist eller simpelthen ikke tilhørte nogen officiel religion).

Historisk set var landet nogenlunde balanceret mellem katolikker og protestanter, med et komplekst kludetæppe af flertal i det meste af landet. Genève konverterede til protestantisme i 1536, kort før John Calvin ankom der. Det fik international berømmelse som protestantisk Rom og blev base for reformatorer som Theodore Beza og William Farel. Zürich blev på samme tid endnu en højborg med Huldrych Zwingli og Heinrich Bullinger i spidsen. En kanton, Appenzell, blev officielt opdelt i en katolsk og en protestantisk del i 1597. De store byer og deres kantoner (Bern, Genève, Lausanne, Zürich og Basel) plejede at være overvejende protestantiske.

Det centrale Schweiz, Valais, Ticino, Appenzell Innerrhoden, Jura og Fribourg er traditionelt katolske. Den schweiziske forfatning fra 1848, under indtryk af stridighederne mellem de katolske og protestantiske kantoner, der kulminerede i Sonderbund-krigen, definerede bevidst en konkordansstat, der tillod katolikker og protestanter at leve fredeligt sammen. Et forsøg fra 1980 på fuldstændig at adskille kirke og stat er blevet afvist af 78.9 % af alle vælgere. Nogle traditionelt protestantiske kantoner og byer har nu et lille katolsk flertal, ikke fordi de har oplevet en stigning i medlemstallet, tværtimod, men først siden omkring 1970 har et støt voksende mindretal ikke tilhørt nogen kirke eller anden religiøs instans.

Svensk (Svenska) er det officielle sprog i Sverige, selvom mange svenskere, især dem født efter 1945, også taler engelsk godt - anslået 89 procent af svenskerne kan kommunikere på engelsk. Mens finsk (det største minoritetssprog) og de mindre talte samiske, meänkeäli, jiddisch og romani er lovligt anerkendte, tales svensk af næsten alle født i Sverige. Uanset hvad dit hjemsprog er, sætter svenskere pris på enhver indsats for at tale svensk, og at starte diskussioner på svensk, uanset hvor hurtigt din forståelse svinder, kan hjælpe dig med at indgyde dig selv med de lokale.

Hej (hej) er den mest brugte hilsen i Sverige, og den er passende for både monarker og almue. Du kan endda sige det, mens du tager afsted. Svenskerne siger sjældent "venligst" (snälla, udtales SNELL-la), og foretrækker at bruge udtrykket tack (tak), som betyder "tak". En simpel "ursäkta" (udtales "OR-sek-ta") ("undskyld mig") kan gøre jobbet, hvis du har brug for at fange nogens opmærksomhed, uanset om det er en tjener eller du har brug for at passere en i et travlt scenarie. Du vil blive presset til at overbruge det, og du kan nogle gange være vidne til, at personer praktisk talt gentager det som et mantra, mens de forsøger at forlade et tætpakket sted, såsom en bus eller et tog.

Nogle engelske navne gives til objekter, der ikke matcher det originale engelske udtryk. Light, som bruges til diætvarer, og freestyle, som betyder "walkman", er to eksempler. Sverige bruger det metriske system, derfor betyder det sædvanlige udtryk mil, "mile", i betydningen afstand, 10 kilometer, ikke en engelsk statut mile. På grund af de involverede afstande bruges mil i talesprog, på trods af at vejskilte altid bruger kilometer.

Udenlandske tv-shows og film vises næsten normalt på deres originalsprog med svenske undertekster. Kun børneshows er dubbet til svensk.

Mange af de internetcaféer, der dukkede op i 1990'erne, er nu lukket, sandsynligvis fordi Schweiz har en af ​​de højeste rater af højhastighedsinternetforbindelser i verden i husholdninger, men der kan være et par internetterminaler på nogle større togstationer. Turistkontoret bør kunne fortælle dig den nærmeste. Startprisen er 5 CHF for 20 minutter. De schweiziske føderale jernbaner (SBB FFS) tilbyder nu gratis Wi-Fi på deres stationer.

Du kan også sende e-mails, SMS (tekstbeskeder til mobiltelefoner) eller korte tekstfaxer fra næsten enhver offentlig telefonboks for mindre end en franc. I nogle offentlige telefonbokse kan du surfe på internettet. Mange indkøbscentre og byer (f.eks. Lausanne og Vevey) tilbyder gratis trådløs internetadgang: Spørg de lokale unge mennesker, de ved måske, hvor de skal tage hen.

Offentlige telefoner er overraskende billige, og kreditkort opkræves ikke ekstra.

Hvis du bliver et stykke tid, kan det være tilrådeligt at købe et forudbetalt mobiltelefonkort, som du kan bruge i enhver telefon, der understøtter GSM-standarden i 900/1800 MHz-båndene – disse koster normalt omkring CHF 10-40 og er tilgængelige i de fleste byer i butikkerne hos mobiltelefonudbyderne Swisscom, Salt eller Sunrise. Mobilnetværksdækningen er tæt på 100 % pr. område, selv i bjergrige og ubefolkede områder.

Der er også mange billige forudbetalte kort til lokale opkald fra andre udbydere. De forudbetalte kort fra de store supermarkedskæder Migros (M-Budget-Mobile [www]) og Coop (Coop Mobile [www]), f.eks. koster omkring CHF 20 og inkluderer allerede CHF 15 i taletid. Det billigste forudbetalte kort til opkald inden for Schweiz er Aldi Mobile [www]: CHF 0.14/min. for fastnet Schweiz og Aldi Mobile, CHF 0.34/min. til andre mobiltelefoner. Det billigste forudbetalte kort til internationale opkald er yallo [www]: CHF 0.39/min. til Schweiz, samt til alle europæiske lande og mange flere (til mobil- og fastnet). Disse omfatter Storbritannien, USA, Canada, Australien og New Zealand. SMS-beskeder koster CHF 0.10. Forudbetalte kort kan købes online (CHF 30 med CHF 30 taletid inkluderet), på de fleste posthuse (CHF 29 med CHF 20 taletid inkluderet) eller i Sunrise butikker (CHF 20 med CHF 20 taletid inkluderet). Lebara Mobile (søsterselskabet til Sunrise) tilbyder endnu et billigt forudbetalt kort. Det forudbetalte kort er tilgængeligt for CHF 5 med tilsvarende taletid, og vouchers tilbyder den tilsvarende taletid til værdibevisets pris.

Schweiz har en stabil, velstående og højteknologisk økonomi og nyder stor rigdom, rangeret som det rigeste land i verden pr. indbygger på flere ranglister. I 2011 var det det rigeste land i verden pr. indbygger (hvor "rigdom" omfatter både finansielle og ikke-finansielle aktiver), mens Credit Suisse Global Wealth Report 2013 viste, at Schweiz er nationen med verdens højeste gennemsnitlige niveau for formue pr. voksen i 2013. Schweiz er den nittende største økonomi i verden målt i nominelt BNP og den sjetteogtredive største målt i købekraftsparitet. På trods af sin lille størrelse er det den 20. største eksportør. Schweiz har den højeste europæiske score i Index of Economic Freedom 2010, men tilbyder også en stor dækning af offentlige tjenester. Det har højere nominelt BNP per indbygger sammenlignet med de større vestlige og centraleuropæiske økonomier og såvel som Japan. Ifølge Verdensbanken og IMF ligger Schweiz på en 8. plads i verden målt i BNP per indbygger, når der er korrigeret for købekraftsparitet.

Ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Report er Schweiz' økonomi den mest konkurrencedygtige i verden, mens EU anser det for at være det mest innovative land i Europa. I store dele af det 20. århundrede var Schweiz langt det rigeste land i Europa (målt ved BNP – pr. indbygger). Medianindkomsten for husstanden i Schweiz for 2007 blev anslået til $137,094 ved købekraftsparitet, mens medianindkomsten var $95,824. Schweiz har også en af ​​de største finansbalancer som en procentdel af BNP i verden.

Schweiz er hjemsted for flere store multinationale selskaber. De største schweiziske virksomheder efter omsætning er Glencore, Gumbol, Nestlé, Novartis, Hoffmann-La Roche, ABB, Mercuria Energy Group og Adecco. Også værd at nævne er UBS AG, Zurich Financial Services, Credit Suisse, Barry Callebaut, Swiss Re, Tetra Pak, The Swatch Group og Swiss International Air Lines. Schweiz anses for at være en af ​​de stærkeste økonomier i verden.

Schweiz' vigtigste økonomiske sektor er fremstilling. Fremstilling består hovedsageligt af produktion af specialkemikalier, sundheds- og farmaceutiske produkter, videnskabelige og præcise måleinstrumenter og musikinstrumenter. Eksporterede tjenester tegner sig for en tredjedel af eksporten. Servicesektoren – især bank- og forsikringsvirksomhed, turisme og internationale organisationer – er en anden vigtig økonomisk sektor for Schweiz.

Omkring 3.8 millioner mennesker arbejder i Schweiz, og i 2004 var omkring 25 % af arbejdsstyrken fagorganiseret. Schweiz har et mere fleksibelt arbejdsmarked end nabolandene, og arbejdsløsheden er meget lav. Arbejdsløsheden steg fra et lavpunkt på 1.7 % i juni 2000 til det højeste på 4.4 % i december 2009. I 2014 er arbejdsløsheden på 3.2 %. Befolkningstilvæksten gennem nettoindvandring er ret høj med 0.52 % af befolkningen i 2004. Andelen af ​​udenlandske statsborgere var 21.8 % i 2004, omtrent det samme som i Australien. BNP pr. arbejdede time er det 16. højeste i verden med 49.46 USD internationalt i 2012.

Schweiz har en overvejende privat økonomi og lave skattesatser sammenlignet med den vestlige verden; den samlede beskatning er en af ​​de laveste blandt udviklede lande. Den langsomme vækst, som Schweiz oplevede i 1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne, har bragt større støtte til økonomiske reformer og harmonisering med EU. Kun omkring 37 % af beboerne ejer faktisk deres hjem, hvilket er en af ​​de laveste boligejerrater i Europa, ifølge Credit Suisse.

Schweiz er medlem af Schengen-aftalen.

• Der er normalt ingen grænsekontrol mellem de lande, der har underskrevet og implementeret traktaten. Dette omfatter de fleste lande i Den Europæiske Union og nogle få andre lande.
• Før man går ombord på et internationalt fly eller skib, er der normalt en identitetskontrol. Nogle gange er der midlertidig kontrol ved landegrænser.
• Tilsvarende a visum udstedt for et medlem af Schengen-området er gyldig i alle andre lande, der har underskrevet og implementeret traktaten.

Det er Schweiz dog ikke en medlem af EU. Derfor er rejsende, der rejser ind i Schweiz, underlagt toldkontrol selv uden indrejsekontrol, og personer, der rejser til andre lande i Schengen-området skal også passere tolden.

Som en turist: Huske på, at personlige ejendele med en samlet værdi på over 5,000 CHF   kontanter og alle likvider med en værdi på mere end CHF 10,000 skal deklareres. Visse mængder af alkoholholdige drikkevarer, fødevarer og tobaksvarer er også toldpligtige. Bemærk: Import af animalske produkter fra andre lande end EU-medlemslande og Norge er forbudt. Når man kommer ind i Schweiz, personlige ejendele, rejseartikler og brændstof i tanken på dit køretøj er fritaget for skatter og told. Andet transporteret gods er pålagt moms og told i henhold til deres samlede værdi (mere end CHF 300) og mængde. Vær også forsigtig, hvis du ønsker det rejse med dine kæledyr. Og generelt observere forbud, restriktioner og tilladelser vedr til dyr og planter, arter, penge, værdipapirer, våben, pyrotekniske artikler (fyrværkeri), narkotika og medicin, overførsel af kulturgoder, piratkopiering af produkter, varemærkeforfalskning, medicin (medicinsk udstyr) og doping, radardetektorer og offentlig radio (CB) radio).

Uledsagede mindreårige (rejsende under 18 år) anbefales kraftigt at medbringe en samtykkeerklæring fra deres forældre/værger samt en kopi af forældrenes eller værgens gyldige pas eller identitetskort. Yderligere information kan findes på webstedet for Federal Office for Migration i FAQ-sektionen (under "Rejse- og grænseovergangsdokumenter").

Minimums gyldighed af rejsedokumenter

• EU- og EØS-borgere samt visumfrie tredjelandsstatsborgere (f.eks. newzealændere og australiere) behøver kun at fremvise et pas, der er gyldigt for hele opholdet i Schweiz.
• Dog skal andre visumkrævende statsborgere (f.eks. sydafrikanere) fremvise et pas, hvis gyldighed overstiger opholdets varighed i Schweiz med mindst tre måneder.
• Imidlertid EU- og EØS-borgere kan stadig rejse ind i Schweiz uden et gyldigt rejsedokument, hvis deres nationalitet er fastslået. Bevisbyrden ligger hos den pågældende. Bevis for statsborgerskab kan fremlægges på enhver passende måde (f.eks. et udløbet pas, et officielt dokument, der beviser indehaverens identitet og/eller statsborgerskab).
• Yderligere oplysninger om minimumsgyldigheden af ​​rejsedokumenter og om indrejse for EU- og EØS-borgere uden gyldige rejsedokumenter kan findes i FAQ-sektionen på webstedet for Federal Office for Migration (under "Grenzübertritt/Reiseokumente").

Den vigtigste internationale lufthavne er i Zürich IATA: ZRH, Genève IATA: GVA og Basel (for schweizisk del: IATA: BSL), med mindre lufthavne i LuganoIATA: PLACERE og Bern IATA: BRN. Nogle flyselskaber flyver til Friedrichshafen, som ligger på den anden side af Bodensøen ved Romanshorn, ikke langt fra Zürich.

Basel lufthavn er et særligt tilfælde, fordi den også betjener de nærliggende byer Mulhouse og Freiburg og har tre forskellige IATA-koder, samt en anden toldprocedure (og nogle gange endda flybilletter) afhængigt af, om du rejser til "Basel" eller "Mulhouse". ”. Lufthavnen har også en regional kode for IATA "Greater Area": EAP, hvilket skulle give dig mulighed for at få fly til begge destinationer.

Næsten alle større europæiske flyselskaber betjener mindst én schweizisk lufthavn. Schweiz' nationale flyselskab er SwissInternationalAirlines, et medlem af Star Alliance og Lufthansa Group. Sammen med sine datterselskaber, charterflyselskabet Edelweiss Air og kortdistanceflyselskabet Swiss European Air Lines, tilbyder det forbindelser til de fleste større europæiske lufthavne samt til mange interkontinentale destinationer.

Derudover tilbyder nogle mindre flyselskaber med base i Schweiz også forbindelser til Schweiz – Etihad Regional hovedsageligt fra Genève og Lugano, Helvetic Airways fra Zürich og Bern og Sky Work Airlines fra Bern og Basel. AirBerlin har også en stærk tilstedeværelse på det schweiziske marked gennem sit datterselskab Belair, hvor næsten alle flyvninger sælges som AirBerlin-flyvninger.

De store europæiske lavprisflyselskaber er dog næppe repræsenteret i Schweiz og tilbyder normalt kun en enkelt flyvning fra deres hjemmehub til Zürich eller Genève. Undtagelsen er EasyJet, som har sit eget datterselskab, EasyJet Switzerland, og tilbyder flyvninger til og fra Basel, Genève og Zürich som en del af sin normale lavpris-forretningsmodel. Ryanair flyver til Basel fra Dublin og London Stansted samt Strasbourg og Baden-Baden i henholdsvis Frankrig og Tyskland.

Om vinteren tilbyder mange flyselskaber, der er specialiseret i charter- og ferieflyvninger, forbindelser til schweiziske lufthavne for at imødekomme behovene på ski- og vintersportsmarkedet.

Det er muligt at tage et fly fra en lufthavn nær et naboland. Grenoble i Frankrig er et alternativ til Genève og Stuttgart (IATA: STR) og München (IATA: MUC) lufthavne i Tyskland ligger inden for køreafstand fra henholdsvis Bern og Zürich. Der er en lille lufthavn i Memmingen (IATA: FMM), hovedsageligt betjent af lavprisflyselskaber, som ligger tæt på grænsen og markedsføres som værende tæt på München (hvilket ikke er tilfældet).

På grund af de fremragende jernbaneforbindelser (se nedenfor), kan du også flyve til Frankfurt Lufthavn (IATA: FRA) og tage toget derfra.

Schweiz er sammen med Tyskland et af de mest centrale lande i Europa og der kommer tog fra alle dele af Europa. Hovedruterne omfatter

• TGV Lyrien (lyntog), med flere daglige tog til/fra Paris, Dijon, Lyon, Valence, Avignon, Aix-en-Provence, Marseille, Toulon, Cannes, Antibes og Nice.

Eksempler på rejsetider: Paris-Geneve 3 timer, -Lausanne 3.5 timer, -Basel 3 timer, -Bern 4 timer, -Zürich 4 timer;

 Genève-Lyon 2t, -Avignon 3t, -Marseille 3.5t, -Dejligt 6.5t;

og Basel-Marseille 5h

• EuroCity (EF) tog kører hver time til/fra Milano med forbindelser i hele Italien.

Eksempler på rejsetider: Milano-Bern 3t, -Basel 4t, -Geneve 4t, -Zürich 4t

• ICE (InterCity Express, tyske højhastighedstog) kører regelmæssigt fra Zürich / Interlaken via Bern, Basel til Freiburg iB, Offenburg, Baden-Baden, Karlsruhe, Mannheim, Frankfurt aM. (hovedstation eller lufthavn) i Tyskland, hvoraf mange fortsætter til Köln og Dortmund, eller Hannover og Hamborg, eller Berlin eller Amsterdam.

Eksempler på rejsetider: Frankfurt Lufthavn – Basel 3t, – Bern 4t, -Interlaken 5t, -Zürich 4t

• Almindelig ICE tog mellem Zürich og Stuttgart, rejsetid 3 timer.
• Almindelig EuroCity (EF) tog mellem Zürich og München, rejsetid 4 timer.
• Almindelig RailJet tog (RJ) mellem Zürich og Innsbruck (3.5 timer), Salzburg (5.5 timer), Wien (8 timer) i Østrig og længere mod øst.

Nattog fra Amsterdam, Berlin, Hamborg, Dresden, Prag, Wien og Beograd til Basel, Genève, Zürich og delvist til Lausanne. Disse tog er enten EuroNight tjenester (symbol: DA) eller CityNightLine tjenester (symbol: CNL). På grund af kommercielle beslutninger fra Deutsche Bahn, men også andre europæiske jernbaner, vil mange af disse forbindelser blive afbrudt i den nærmeste fremtid. Det østrigske ÖBB er på den anden side forpligtet til at bruge sovetog og kan endda overtage nogle ruter, som er blevet forladt af andre jernbaner, herunder Deutsche Bahn.

• Eurolines har integreret Schweiz i sit rutenetværk.
• Der er flere busselskaber, der betjener den bosniske diaspora og tilbyder en billig måde at rejse til Balkan på. Turistik Prošić serverer Schweiz fra forskellige destinationer i Føderationen Bosnien-Hercegovina.
• De fleste selskaber, der tilbyder intercitybusser i Tyskland, betjener også nogle stop i Schweiz.

Alle schweiziske byer og mange populære udflugtsmål i Schweiz er forholdsvis nemme at nå med bil, fx Genève fra det centrale østlige Frankrig og Zürich fra det sydlige Tyskland. Nogle turistmål, især små alpine landsbyer som Zermatt eller Wengen, er dog bilfri.

Selvom Schweiz nu er en del af Schengen-aftalen, er det ikke en del af EU's told- og toldunion. Ved passage af grænsen mellem EU og Schweiz vil der derfor være fokus på smugleri mm og på vejkontrol under eller efter grænsepassage. Tidsfristerne er normalt korte, men biler kan standses uden at angive årsager, selv under søgninger i Schweiz.

Nogle forsinkelser kan skyldes trængsel i spidsbelastningsperioder, og der er ofte flere timers kø for at køre fra Italien gennem tunnelerne under Alperne, såsom Mont Blanc, Gotthard osv. Schweiziske motorvejsvignetter (40 schweizerfranc) kan og bør købes ved grænsen, hvis din bil ikke allerede har en gyldig for indeværende år, og hvis du har tænkt dig at bruge schweiziske motorveje, hvilket næsten er uundgåeligt. Husk, at der ikke er gratis parkering i de fleste byer; Forvent at bruge mellem 25 og 40 schweizerfranc for en dags parkering. Nogle byer er helt bilfri, men er godt betjent af offentlig transport. Så sørg for at overveje at rejse med tog, hvis din endelige destination er en af ​​disse byer.

Når du bruger bjergvejene, skal du huske, at de også bruges af busser – især i sporskifterne, som fylder hele deres plads. Og de fleste bjergveje bliver flittigt brugt af den gule schweizer PostBus. Hvis du ser en PostBus, eller hvis du hører den nærme sig et sving med dets karakteristiske tretonede horn, skal du trække dig tilbage (før svinget! ) og lade den passere, de altid have prioritet og deres chauffører regner med dit samarbejde.

Da Schweiz formentlig har det bedst udviklede offentlige transportsystem i verden, og landets lufthavne ikke ligger så langt fra hinanden, er den indenlandske flytrafik meget begrænset. Ruter udbudt af Swiss International Air Lines   Etihad Regional omfatter Zürich-Genève, Zürich-Lugano og Genève-Lugano. I de fleste tilfælde er toget, nogle gange kombineret med bus eller andre midler, billigere og ofte lige så hurtigt og bekvemt som flyet. Hvis du ankommer med et internationalt fly til Zürich lufthavn (i Kloten) eller Geneve lufthavn (i Cointrin), kan du tage et tog eller bus direkte fra stationerne integreret i lufthavnsterminalerne. Derfra kan du komme til mange destinationer med en nem forbindelse med flere transportmidler, inklusive blot en eller to hurtige overførsler

Schweizerne forkæler dig med fantastisk transport – hurtige tog med chokerende punktlighed, rene busser og et halvt dusin forskellige typer bjergbaner integreret i ét sammenhængende system. Rabatmulighederne og udvalg af billetter kan være forvirrende. De spænder fra halvbilletkort til flerbrugsbilletter til busser, både, tog og endda cykeludlejning. Der er normalt mindst ét ​​tog eller bus i timen på hver linje, og på mange ruter kører tog og busser hvert 30. eller endda 15. minut. Den indre bys lokaltransport kører ofte hvert 5.-7. minut i myldretiden, men sjældnere i weekenden, især på søn- og helligdage i mindre tætbefolkede områder.

Officiel information, ruter, takster og køreplaner for næsten alle offentlige transportmidler kan ses online på nationalt ensartet integreretkøreplan for de føderale jernbaner(SBB FFS), på plakater og skærme ved hvert stop eller ved et billetkontor på hver station. Tidsplanen er også tilgængelig som gratis app for smartphones. Information og billetter (ved overvågede skranker) er tilgængelige på hver station og fra alle udbydere for hvert af de mange medlemmer af schweiziske jernbanenet og de fleste bussystemer, herunder især Postbus, som giver online tidsplan synkronisering data.

I Schweiz konkurrerer busser og tog ikke og må ikke konkurrere med hinanden; tværtimod supplerer de hinanden – og er også koordineret i forhold til køreplaner. Således er næsten alle beboede byer og landsbyer i Schweiz tilgængelige med offentlig transport. Dette er i sandhed, hvad grundloven kræver i bekendtgørelse om Public Service af det schweiziske forbund. Offentlig service er et specifikt schweizisk begreb, der bredt refererer til alle typer love, vedtægter og bekendtgørelser, der definerer den grundlæggende udbud af offentlige tjenester og infrastruktur, især i forhold til posttjenester, telekommunikation, elektroniske medier, offentlig transport og vejinfrastruktur.

Der er omkring 20 regionale billetforeninger landsdækkende, der kombinerer mange former for offentlig transport (bybus, sporvogn, metro, tog af enhver art, postbusser, både, tovbaner og andre) leveret af forskellige operatører omkring bycentre til en enkeltprissystem, såsom.f.eks ZVV i kantonen Zürich eller unireso (se også : Genèvetpg) i kantonen Genève og den tilstødende franske region, eller mobiliseret omkring Lausanne i kantonen Vaud på den nordlige bred af Genèvesøen, Mat i kantonerne Luzern, Nid- og Obwalden (søgeord: titlis). Generelt sælger disse netværk zonebilletter, der er gyldige i en vis periode (i stedet for punkt-til-punkt-billetter) til rejser inden for grænserne af deres billetprisnetværk. Mange af disse netværk og transportoperatører tilbyder deres egne gratis smartphone-apps, som nogle gange også kan findes på hjemmesiden for transportoperatøren i den større by.

Selvom der ikke er tog eller offentlig transport, er det komplet PostBus/Post/AutoPostal netværk vil få du der. Hvor det giver mening, er PostBus Switzerland en del af de regionale takstforeninger. Du finder al den information, du har brug for, på SBB's online køreplan, men PostBus Switzerland tilbyder også sine egen gratis app, som indeholder samme information som SBB's og mange ekstra funktioner.

Yderligere oplysninger om schweiziske jernbanenet og Det schweiziske feltbusnetværk er også tilgængelig.

Vandring

Uanset hvor godt det schweiziske jernbanesystem er, hvis du har kort tid og kun ønsker at tilbagelægge 1 til 200 miles, kan du prøve at købe bedste vandrestikort i verden   gå 10 til 20 miles om dagen på nogle af de smukkeste og tydeligst afmærkede stier, hvad enten det er i en dal, gennem en skov eller over bjergpas. Der er over 60,000 km velholdt og dokumenteret vandre- og cykelstier.

Stierne er godt planlagte (efter flere århundreder, hvorfor skulle de ikke være det? ), lette at følge, og de gule skilte på stierne giver dig faktisk mulighed for nøjagtigt at anslå afstanden til den næste landsby, landsby, by eller by – normalt i forhold til tid frem for afstand. Når du har beregnet antallet af kilometer i timen, du går (let at gøre efter en dags gang), kan du tilpasse disse estimater til din hastighed.

Der er mange steder, hvor du kan sove i et telt (men sæt ikke et telt på flad, tilsyneladende behagelig, halmdækket jord – det er her køerne sover efter en doven dag med fodring, og de gnaver på rebstøtterne i dit telt og læn dig op ad siderne af dit telt. Og gør det ikke under et regnvejr! ), mange hytter på bjergtoppe, bed and breakfasts i dalene eller hoteller i byerne. Du kan endda sende din bagage videre til den næste hytte og rejse let med det nødvendige vand og schweizisk chokolade!

Cykel

Schweiz er et ideelt land for rekreative cyklister. Der er et omfattende netværk af sikre og godt afmærkede cykelstier i hele landet. Kort og information kan findes på det statssponsorerede Veloland Schweiz hjemmeside. Ruterne hænger sammen, så du kan køre ture, der varer flere dage eller endda flere uger. De fører gennem maleriske landskaber, for det meste på dedikerede cykelstier eller mindre veje med lidt trafik, så de er også sikre for børn og familier.

Cross-country mountainbike er en meget populær sport i Schweiz. Dette er ingen overraskelse for nogen, der har set et World Cup-løb og set, at halvdelen af ​​de ti bedste er schweiziske ryttere. Sandsynligvis er hovedårsagen til schweizisk ekspertise inden for sporten den utrolige træningsplads, de har i deres baghave. Så Schweiz er et fantastisk sted for alle, der elsker mountainbike. Lokalbefolkningen bruger Schweiziske enkeltsporskort til finde de bedste ruter. Disse dækker hele landet i en skala på 1:50,000, med individuelle stier og ruter kortlagt og klassificeret. De skal købes i papirform, da de ikke er tilgængelige online.

Cykelinfrastrukturen til daglig cykling varierer fra by til by. Winterthur og Bern er mestrene, næsten konkurrerende hollandske og danske byer. Generelt er tysktalende regioner bedre til at cykle end fransktalende regioner. Der er mange schweiziske byer, hvor du kan leje cykler, hvis det er din transportform, og du kan endda leje elcykler. Om sommeren er det almindeligt, at byer tilbyder "udlejningscykler" gratis! At cykle i byen er sikkert og meget almindeligt. Vælger du at cykle i en by, skal du være opmærksom på, at du deler vejen med offentlig transport. Vær opmærksom på sporvognsspor, der kan spærre din cykel og sende dig ud i trafikken, og selvfølgelig sporvognene selv og busserne, der ofte holder i den yderste højre vognbane og altid har forkørselsret.

In-line skating

Udover de vigtigste transportformer kan eventyreren også se Schweiz på rulleskøjter. I hele landet er der tre ruter med en samlet længde på over 600 km, der er specielt designet til inline skating. Det er Rhin-ruten, Rhône-ruten og Mittelland-ruten. De er også panorama-ruter. De fleste af ruterne er flade, med blide stigninger og nedkørsler. Mittelland-ruten løber fra Zürich lufthavn til Neuchâtel i nordvest, Rhinruten går fra Bad Ragaz til Schaffhausen i nordøst. Endelig løber Rhone-ruten fra Brig til Genève. Det er en fantastisk måde at opdage by- og landskaberne i dette smukke land.

Hvis du kan lide biler, kan Schweiz virke lidt fristende. Den har nogle af de smukkeste veje i verden, men kan bogstaveligt talt smide dig i fængsel, hvis du kører for stærkt, selv på motorvejene. Færdselsreglerne håndhæves strengt. Følger man færdselsreglerne og især hastighedsgrænserne, vil det altid være en fornøjelse at køre på land- og bjergveje, samtidig med at man passer på ikke at få bøder eller stoppet. At køre kan være en fantastisk måde at se landet på, og udsigten fra nogle bjergveje er besværet værd.

At bruge motorveje (hedder motorvej(e), motorvej(e) or autostrada/e, afhængigt af placeringen) med grønne skilte og hvide bogstaver skal køretøjer, der vejer mindre end 3500 kg, købe en tegnefilm, et klistermærke, der koster CHF 40 og giver dig mulighed for at bruge motorvejene hele året rundt (mere præcist fra 1. december året før til 31. januar det følgende år, så en vignet for 2009 er gyldig fra 1. december 2008 til 31. januar 2010). Trailere skal have en separat vignet.

Det er normalt ikke nødvendigt at undgå motorveje for at spare på vejafgifterne; beløbet er det værd, selvom du kun passerer igennem. Ikke at have et gyldigt klistermærke straffes med en bøde på CHF 200 og forpligtelsen til at købe et klistermærke med det samme (samlet bøde CHF 240). Videregivelse af klistermærker er naturligvis ulovligt og er underlagt samme bøder som ikke at besidde dem. Mærkaten skal uigenkaldeligt klæbes på forruden, ellers får du samme bøde, som hvis du havde udeladt den. Lejere skal allerede have betalt vignetten for dette køretøj, men bed om at være på den sikre side.

Køretøjer over 3,500 kg (7,716 lbs.) skal betale en særlig vejafgift, som opkræves af særlige enheder om bord og gælder på alle veje, ikke kun motorveje.

Schweiziske trafikskilte følger internationale standarder (Wien 1968), men nogle er specifikt for Schweiz. Motorveje og motorveje er markeret med grønne skilte med hvid skrift. Hovedveje er markeret med blå skilte med hvid skrift, mens biveje er markeret med hvide skilte med sort skrift.

Hastighedsgrænser: 120 km / t on motorveje, 100 km / t on motorveje (ab: autostraße(n), fr: semi-motorvej(e), det: semiautostrada/e; ofte i den modsatte retning), 80 km / t på almindelige hovedveje udenfor bebyggede områder og ofte i tunneler, og en Generelt hastighedsgrænse på 50 km/t inde i bebyggelse og ofte kun markeret med stednavnet.

Derudover er nogle veje begrænset til 30 km/t eller selv 20 km / t in bebyggede områder hvor børn leger på vejen og 70 km/t uden for bebyggede områder. Køretøjer, der ikke er i stand til at køre med 80 km/t eller mere, er ikke tilladt på motorveje og motorveje.

Forvent at hastighedsgrænserne ændres hyppigt på alle veje, inklusive motorveje; fartpilot vil ikke hjælpe dig meget i Schweiz. De fleste hastighedsgrænser vises kun én gang, så vær forsigtig. Fraværet af et skilt accepteres ikke som en undskyldning af politiet, og bøderne er høje. Som chauffør er det meningen, at du skal give din fulde opmærksomhed til vejen, så lad dig ikke distrahere af skønheden i landskabet eller noget andet. Selvom det er almindeligt at køre "lidt for stærkt" på motorvejene, holder man sig ellers ret tæt på fartgrænserne. Hvis du bliver stoppet af politiet, skal du regne med at betale din bøde på stedet.

Grænsen for alkoholkoncentration i blodet er 0.05 %. Som i alle lande bør du ikke køre påvirket af alkohol, da du kan miste din kørekort i flere måneder og få en stor bøde, hvis du bliver tilkaldt.

I Schweiz er bilister forpligtet til at tænde deres forlygter eller kørelys, når de kører om dagen, ellers risikerer de en bøde på CHF 40.

I Schweiz kører man som i de fleste europæiske lande med højre hånd overalt. Bemærk venligst, at vigepligtsreglen gælder overalt i Schweiz, på alle veje, medmindre andet er angivet. Det betyder, at i kryds har føreren i højre side fortrinsret, medmindre han kører på en vej, hvis vigepligt er angivet med en prioriteret vej (de: Hauptstrasse, fr: hovedvejen, det: strada principale); tegn: gul diamant på hvid baggrund, se piktogram nr. 303 eller nej. 304.

Når du indtaster en rundkørsel, Vær opmærksom på færdselsskiltene, der angiver, at køretøjer, der allerede er i rundkørslen, har forkørselsret.

Angive hver gang du skifter retning eller vognbane,   altid overhale til venstre, selv på motorveje. Kryds aldrig en ubrudt midterlinje ved overhaling, især på bjergveje; de er der for din og alle andres sikkerhed, ikke for at genere dig! Glem ikke at angive begyndelsen og slutningen af ​​overhalingsmanøvren.

Du må ikke overhale sporvogne ved en stop hvis der er ingen passagerø, hvor fodgængere kan vente. Bevægelige sporvogne kan overhales til højre. Hvis en fodgænger ønsker at krydse vejen ved et fodgængerfelt (gule striber på vejen), skal enhver nærgående bil standse og give fodgængere prioriteret. Dette er en generel lov, der gælder i hele Schweiz, men den gælder hovedsageligt for sporvognsstoppesteder. Stop ikke ved et fodgængerfelt, heller ikke i myldretiden.

Du skal altid give forkørselsret til politi, ambulancer, brandvæsen   offentlige transportbusser, som kører først.

Ved lyskryds og overkørsler bør du slukke dine motorer ("For bedre luft - sluk motoren!") for at undgå trafikforurening.

I Schweiz, brugen af ​​sæde bælter på for- og bagsæder er lovpligtige ved alle bilture. Børn under 12 år eller under 150 cm skal sikres i officielt godkendt barnestole og må kun transporteres på bagsæderne.

Seks tips til bjergveje:

• Honk hvis du er på en smal vej der er for smal til en normal to-sporet vej (dvs. uden en hvid streg i midten), og du kan ikke se ind i svinget; dette er obligatorisk!
• Den knaldgule Postbus har altid fortrinsret. Du kan høre det nærme sig gennem dets karakteristika tre-tonet horn. Det høres bedst i hårnålesving. Hvis du ser en PostAuto, eller endnu bedre, hvis du hører den nærme sig et sving, så stop (før svinget! ) og lad den passere, dens chauffører regner med din opmærksomme kørsel!
•  opadgående køretøj har prioritet over nedadgående bevægelse køretøj.
• Tænk ikke engang på at køre så hurtigt som de lokale: De kender alle kurverne, ikke dig.
• Kør generelt med en hastighed, der tillader dig stoppe halvdelen afstand du kan se – det er endda en lov for smalle veje! - at være i sikkerhed; og kør sådan, at du bliver glad, når du kommer fra den anden side!
• Selvom de fleste køretøjer er udstyret med vinterdæk om vinteren (ikke at forveksle med helårsdæk eller endda sommerdæk; vinterdæk har en mønsterdybde på mindst 4 mm og er lavet af et andet gummi), kan det være nødvendigt at montere kæder til hjul på dit køretøj, hvis du kører i et område, hvor der er sne på vejen. Biler lejet i Schweiz kommer normalt med kæder, men du bør bede om dem. Kæder kan være påkrævet til nogle bjergveje, byer og landsbyer. Illustrerede skilte med snekæder er opsat i begyndelsen af ​​ruten. Hvis der kræves kæder, er vinterdæk på ingen måde tilstrækkelige! Manglende overholdelse kan medføre en bøde. Tankstationer placeret på disse veje kan tilbyde en kædeservice mod et gebyr. Det er det værd, da en uerfaren chauffør kan kæmpe i en time eller mere, nogle gange under forfærdelige vejrforhold, for at lære at montere dækkæder. Gå ikke ud fra, at alle veje vil være åbne; højtliggende bjergpas (f.eks. Gotthard, Furka, Grimsel, Oberalp, Julier) vil være lukket en del af eller hele vinteren. Før du kører, skal du sørge for, at en bjergvej eller et pas er åben, ellers vil du støde på et rødt, flersproget "LUKKET"-skilt ved starten af ​​ruten.

Biltransport

Da Schweiz er meget bjergrigt og har et veludviklet jernbanenet, er det muligt – og ofte hurtigere og billigere – at læsse din bil på et tog. Dette system kaldes "Autoverlad" på standard schweizisk tysk og SBB hjemmeside guider dig gennem processen.

Politisk er Schweiz delt i 26 kantoner, men følgende områder vil være mere nyttige for den rejsende:

• vestlige Schweiz
  Fra den nordlige bred af Genèvesøen og Alperne til Jura.
• Bern-regionen
  Den centrale region med traditionel Berner-påvirkning
• Berner Oberland
  De majestætiske Berner Alper
• Central Schweiz
  Fødestedet for det schweiziske forbund og legenderne om William Tell
• Det nordvestlige Schweiz
  Den schweiziske medicinalindustris kultur, kunst og vugge; nabolandene Tyskland og Frankrig
• Zürich
  Landets største by med et omfattende hovedstadsområde
• Østschweiz
  Mellem Alperne og Bodensøen ligger klosteret St. Gallen med talrige maleriske mælkebedrifter på bakkerne i Appenzell
• Valais
  Schweiz' højeste tinder og Europas største gletsjere
• Grisons
  Regionen er officielt tresproget og er meget bjergrig, tyndt befolket og hjemsted for mange førsteklasses turistdestinationer. Det omfatter det gamle romerske minoritetssprog og kultur (på engelsk: The Grisons).
• Ticino
  Italiensktalende region med berømte alpine søer
  De schweiziske alper dækker regionerne i den østlige del af Genèvesøen, Valais, Berner-plateauet, den sydlige del af det centrale Schweiz, næsten hele Ticino undtagen den sydligste del, den sydlige del af det nordøstlige Schweiz og Grisons.

• Bern (Berne) – så tæt som du kan komme på en hovedstad i denne meget decentraliserede nation, med en overraskende velbevaret gammel bydel, med arkader langs næsten alle gader; gode restauranter og barer bugner
• Basel – rejseporten til det tyske Rheinland og Schwarzwald og til det franske Alsace med et enestående middelaldercenter i en sving af Rhinen
• Genève– dette center for kunst og kultur er en international by, der er hjemsted for omkring 200 statslige og ikke-statslige organisationer, World Wide Webs vugge på CERN og Røde Kors (ICRC).
• Lausanne – Landskab, restauranter, dans, både og schweizisk vinland er attraktionerne
• Lucerne (Lucerne) – hovedstaden i den centrale region med direkte vandforbindelser til alle steder i den antikke schweiziske historie
• Lugano – en smuk gammel by, en smuk sø; en masse Italianatà parret med schweizisk seriøsitet.
• St. Gallen – hovedbyen i det nordøstlige Schweiz, berømt for sin St. Gallen Kloster, en UNESCO World Heritage Site, er også porten til det helt særlige regionen Appenzellerland.
• Zürich (Zürich) – den største by i Schweiz og et vigtigt bankcenter med et blomstrende natteliv

• Bellinzona – berømt for sine middelalderborge, UNESCOs verdensarvsliste, smukke centrum og hovedstad i kantonen Ticino, med udsigt over et af de få flade landområder i Schweiz på vej til Lago Maggiore.
• Davos – stort skisportssted, hvor det årlige møde i WEF finder sted
• Chur – hovedstad i kantonen Graubünden; det er den eneste tresprogede schweiziske kanton og ligger i den østlige og sydlige del af landet; porten til flere solrige ski- og vandresteder.
• Grindelwald – det klassiske feriested ved foden af ​​Eiger
• Interlaken – den schweiziske hovedstad for udendørs- og actionsport; fra faldskærmsudspring, bungeejump, vandreture, rafting til canyoning.
• St. Moritz – skisportssted i Engadinerne i det sydøstlige Schweiz
• Zermatt – berømt bjergresort ved foden af ​​det mægtige Matterhorn

De fleste overnatningssteder i Schweiz kan nu findes og bookes via de vigtigste internetbookingsportaler, selv hoteller og overnatning i fjerntliggende områder. Ikke desto mindre har de fleste turistregioner i Schweiz et turistkontor, hvor du kan ringe for at booke et hotel mod et mindre gebyr. Hver by har normalt en komplet liste over hoteller på sin hjemmeside, og det er ofte nemmere og billigere at booke direkte hos hotellet. Nogle hoteller beder dig om at faxe eller e-maile dine kreditkortoplysninger for at garantere en reservation. Generelt er hotellets personale hjælpsomme og vidende og taler engelsk ret godt.

Som i de fleste europæiske lande er der en bred vifte af overnatningsmuligheder i Schweiz. Disse spænder fra 5-stjernede hoteller til campingpladser, vandrehjem og overnatning i hø. Hoteltyper i Schweiz omfatter historiske hoteller, traditionelle hoteller, kroer på landet, kurbade og bed and breakfasts.

Sammenlignet med andre europæiske lande er boliger i Schweiz generelt blandt de dyreste. Hotelpriserne i Schweiz kan være ret høje, især i populære skisportssteder og store byer.

Følgende priser kan anvendes som hovedregel:

• 5-stjernet hotel: fra CHF 350 per person/nat
• 4-stjernet hotel: fra CHF 180 per person/nat
• 3-stjernet hotel: fra CHF 120 per person/nat
• 2-stjernet hotel: fra CHF 80 per person/nat
• Vandrerhjem: fra 30 CHF per person/nat

Swiss Hotel Stars tildeles af schweizerne Hotel Association. Alle medlemmer af hotelleriesuisse skal gennemgå regelmæssig kvalitetskontrol for at modtage deres hotelstjerner. På swisshotels.com du vil finde information om hotelstjerner, infrastruktur og specialiseringer.

Drikkepenge er inkluderet i alle tjenester. Ved særlige tjenester er et lille tip, normalt ved at runde op, altid velkommen.

Schweiz har også et netværk af vandrehjem for studerende. Priserne på Schweiziske vandrehjem er på sædvanligt europæisk niveau.

• Chillon Slot: Slot nær Montreux
•  Lavaux vinmarker: ved bredden af ​​Genevesøen
•  slotte i Bellinzona: i den sydlige del af kantonen Ticino
• St. Gall Abbey
•  topmødet i Europa og Sphinx Observatory: en "landsby" med et postkontor på Jungfraujoch, 3,500 meter over Wengen
• Grand Dixence: en 285 meter høj dæmning, syd for Sion
•  Landwasser Viadukt: på jernbanelinjen mellem Chur og St. Moritz.

•  Matterhorn: set fra søen Schwarzsee, Gornergrat eller blot fra landsbyen Zermatt
•  nordsiden af ​​Jungfrau og Eiger: to af de mest berømte bjerge i Alperne, som kan ses fra Lauterbrunnen-dalen eller fra en af ​​de mange omkringliggende tinder, der kan nås med tog eller svævebane.
•  Aletsch-gletsjeren: den længste i Europa. Aletsch-skoven ligger over gletsjeren, som bedst ses fra toppen af ​​Bettmeralp.
• Søerne i Øvre Engadin: I en af ​​de højeste beboede dale i Alperne, nær Piz Bernina, er søerne alle synlige fra Muottas Muragl.
• Lake Lucerne: set fra Pilatus-bjerget, ovenfor Lucerne
• Oeschinen sø: en bjergsø over Kandersteg
•  Rhinen falder: den største i Europa, hvor du kan tage en båd til klippen midt i vandfaldet.

Schweiz er verdenskendt for skiløb, men landet er også velegnet til mange andre udendørs aktiviteter som f.eks hiking   mountainbike. Bjergbestigning, fra let til meget vanskelig, dyrkes også i Schweiz, og der er næppe et sted med en længere tradition for det. Nogle ruter, såsom nordsiden af ​​Eiger, er blevet næsten mytiske på grund af de første klatreres strabadser og endda dødsfald. Og på grund af den betagende udsigt er rejsen fra et sted til et andet med bil, bus, tog eller cykel langs alpine veje og jernbaner ofte en oplevelse i sig selv.

Selvom Schweiz har en lang tradition for kulinarisk udveksling med naboernes køkken, har det en række egne emblematiske retter.

Schweiz er berømt for mange typer ost som f.eks Gruyere, Emmentaler (simpelthen kaldet “schweizerost” i USA) og Appenzeller, for blot at nævne nogle få af de omkring 450 oste af schweizisk oprindelse. To af de mest berømte schweiziske retter, fondue og raclette, er baseret på ost. Fondue er et glas smeltet ost, hvori der dyppes brødstykker med lange gafler. Fondue laves normalt ikke med kun én type ost, men med to eller tre forskellige oste blandet med hvidvin, hvidløg og kirsebærlikør, selvom der er regionale forskelle. Traditionelt spises fond i den kolde årstid i store højder med kun en kande til hele bordet, serveret med varm sort te og stort set intet andet tilbehør – hvilket ikke er overraskende, da det engang var en billig ret og ofte den eneste mad til en hyrde i store højder, langt fra civilisationen og med kun grundlæggende udstyr. Det er dog nu muligt at få fondue for én person i turistrestauranter om sommeren. En anden ost-baseret ret, raclette, er tilberedt ved at varme et stort stykke ost og skrabe den smeltede ost af, som så spises med kogte kartofler og syltede grøntsager. Ostelskere bør også prøve Älplermakkaronen med smeltet ost og kartofler, serveret med æblemos, en anden meget enkel, men meget velsmagende ret fra det centrale Schweiz.

En anden typisk schweizisk ret er Rösti, en kartoffelret meget lig rösti. Det er oprindeligt en ret fra den tysktalende del af Schweiz, som skylder sit navn til det dagligdags politiske udtryk Röstigraben, som henviser til de meget forskellige politiske præferencer og stemmevaner i de tysk- og fransktalende dele af Schweiz.

De nok mest kendte kødretter er den utroligt almindelige pølse, der hedder cervelat, som normalt grilles på en pind over et åbent lejrbål, og Zürich-regionens specialitet, Zürcher Geschnetzeltes (eller på den lokale dialekt: Züri Gschnätzlets), kalvekoteletter i en svampesauce, normalt ledsaget af Rösti. Luzern Kugelpastete (eller i det lokale dialekt: Lozärner Chügelipastete) er meget typiske for Luzern. De er pølse kød (billigere kød, hakket, blandet med vand og et æg) formet til små kugler, serveret i butterdejskurve og toppet med en gryderet af kød, agaricus-svampe og sultanas. I det vestlige Schweiz finder du kålpølse   Vaud pølse, og nær Basel leverfadet Basler Leber(li) (eller på den lokale dialekt: Baasler Läberli). Bern er berømt for Berner Platte, en ret bestående af blandt andet forskellige svinekødsprodukter, kogte kartofler, surkål og tørrede bønner. Det var traditionelt en efterårsret, da slagtningen fandt sted, når vejret igen var koldt nok til ikke at skade kødet. Slagtesæsonen og dens retter kaldes Metzgete ind Tysktalende Schweiz og er altid på menuerne på landlige restauranter på dette tidspunkt.

Foretrækker du fisk frem for kød, serverer schweiziske restauranter ofte ferskvandsfisk fra de mange søer og floder. Blandt de 55 schweiziske fiskearter, og mest almindelige fiskeretter er ørred, å aborre el hvidfisk, kaldet (blå) hvidfisk, hvidfisk/ferra or coregone blåfisk, forberedt på forskellige måder. Men du finder også en del importeret fisk på schweiziske menuer, fordi den indenlandske handel (fiskeri eller landbrug) aldrig kan imødekomme den store efterspørgsel efter fisk. Desuden er mængden af ​​fanget fisk i dag omkring en tredjedel for mindre end 30 år siden, hvilket udelukkende skyldes den meget bedre vandkvalitet: Schweizisk vand er for rent set fra dette synspunkt!

Om efteråret, efter jagtsæsonen, vil du finde mange fantastiske vildt- og svamperetter. Mange traditionelle vildtretter er ledsaget af chnöpfli (bogstaveligt talt: forkortelse for "knapper"; en blød æggenudel), rødkål eller rosenkål, kogte pærer og pyntet med tranebærsyltetøj. I dag kommer vildtet (hjort, hjorte, gemse, vildsvin, kaniner) dog hovedsageligt fra gårde for at tilfredsstille den store efterspørgsel.

Bjergområdet af Grisons har et særligt kulinarisk repertoire, bl.a capuns (mangoldruller fyldt med dej og andre ingredienser), pizokel bolde, den rig og cremet bygsuppe og en sød og tæt nøddekage kaldet Bündner Nusstorte. Det tørrede kød i tynde skiver kendt som Bündnerfleisch kommer også fra denne region. De fleste bjergområder i Schweiz producerer deres eget lufttørret kød og pølser, som varmt kan anbefales.

Det er meget nemt at finde god italiensk mad i Schweiz, men hvis du er i Ticino, så sørg for at prøve de lokale specialiteter omkring polenta (en ret lavet af majs), risotto (risene af samme navn dyrkes udelukkende i Ticino og det nordlige Italien) og mange typer af marroni (kastanjer) om efteråret, enten som en del af et tilberedt måltid eller blot stegt på gaden i de meget kolde vinterdage, eller som en særlig sød dessert kaldet vermicelli.

Schweizisk chokolade er kendt verden over, og der er en bred vifte af forskellige chokolademærker.

Den berømte müsli til morgenmad kommer fra Schweiz, og Birchermüesli er en anden ret, der er værd at prøve: havreflager opblødt i vand, mælk eller frugtjuice og derefter blandet med yoghurt, frugt, nødder og æblechips.

Selvfølgelig er der mange andre lokale og traditionelle retter og fødevarer, som ikke alle kan nævnes. Der er en hel hjemmeside, der udelukkende er viet til Schweiz' kulinariske arv efter kanton, selvom den kun er tilgængelig i en af Schweiz's officielle sprog.

Som med de fleste andre ting, at spise ude in Schweiz er dyrt. En måde at reducere madomkostningerne på er at spise i cafeterier i stormagasiner som Coop, Migros og Manor. Disse cafeterier er normalt meget billigere end uafhængige restauranter. Coop og Manor byder også på øl og vin til måltiderne, men det gør Migros ikke. Mindre stormagasiner har muligvis ikke cafeterier. Kebab og pizzeriaer bugner af i schweiziske byer og er ofte en billig mulighed. I større byer fås som regel mere eksotiske retter – til en pris.

Supermarkedskæder

Schweizisk arbejdslov forbyder arbejde om søndagen, så butikkerne forbliver lukkede. En undtagelse er enhver kommerciel aktivitet på en station, der anses for at betjene passagerer og derfor er undtaget. Hvis du vil finde en søndagsåben butik, så gå til den nærmeste større station. Er det en ren familiedrevet virksomhed, kan små butikker som bagerier også holde åbent om søndagen i de fleste kantoner.

Schweiziske supermarkeder kan være svære at finde i storbyer. De har ofte små indgange, men åbner indad eller er placeret i en kælder og overlader de dyre gadefronter til andre butikker. Hold øje med supermarkedslogoer over indgangene til andre butikker. Genève er en undtagelse, og du behøver normalt ikke gå ret langt for at finde en Migros eller en Coop.

De vigtigste supermarkedsmærker er:

• Migros – Denne supermarkedskæde (faktisk et kooperativ) leverer fødevarer og non-food produkter af mellem til god kvalitet samt husholdningsartikler. Der sælges dog ingen alkoholholdige drikkevarer eller cigaretter. Mærkevarer er sjældne, fordi kæden bruger sine egne mærker (kvaliteten er god, det er lige meget, hvilken kæde du går til). Migros butikker kan kendes på deres store orange Helvetica-skilt (bogstavet "M"). Antallet af bogstaver "M" angiver størrelsen af ​​butikken og de forskellige tilbudte tjenester - et enkelt "M" er normalt en lille købmandsbutik, et dobbelt "M" ("MM") kan være større og sælge andre varer som f.eks. tøj, og en MMM er et komplet varehus' med husholdningsartikler og eventuelt elektronik og sportsartikler. Tilbuddene skifter ugentligt om tirsdagen.
• Coop – Også et andelsselskab. Den fokuserer på kvalitet såvel som flere købstilbud, pointopsamlingsprogrammer og rabatkuponer. Sælger mange store mærker. Kom til halv pris salater og sandwich sidst på dagen. Coop By er normalt et stormagasin med en Coop-købmand indenfor. Et kompleks i flere etager tilbyder plads til tøj, elektriske varer, papirvarer, papirprodukter og kosmetik og dufte. Tilbuddene skifter ugentligt (med få undtagelser – hver fjortende dag) om tirsdagen.
• Denner – En discountkøbmand, genkendelig på sine røde skilte og inde i sine butikker. Relativt lave priser. Tilbuddene skifter ugentligt, normalt fra onsdag og frem. Denner blev overtaget af Migros i slutningen af ​​2006, men vil foreløbig ikke blive omdøbt.
• Coop Pronto – en Coop-butik, der normalt har åbent sent (mindst kl. 8) og syv dage om ugen. Det har normalt en tankstation og en parkeringsplads.
• åbent – også en dagligvarebutik beliggende på banegårde
• Manor – Herregårdsvarehuse har ofte en dagligvarebutik i kælderen.
• Globe – i større byer har Globus stormagasiner en high-end dagligvarebutik i kælderen.

Coop tilbyder et lavprissortiment (Coop prisgaranti) og i Migros kan du finde de tilsvarende "M-Budget" produkter. Nogle gange er det præcis det samme produkt, men til en lavere pris. De tilbyder også billige forudbetalte mobiltelefoner, som er blandt de billigste.

De tyske lavprisselskaber Aldi   Lidl er også til stede i Schweiz. Priserne der er noget lavere end i andre supermarkedskæder, men stadig markant højere end i Tyskland.

Stort set alt postevand – inklusive vand fra husholdninger eller hotelværelser – er perfekt drikkeligt, omhyggeligt og hyppigt kontrolleret og af fremragende kvalitet. Omkring 85 % af den schweiziske befolkning drikker postevand hver dag; der er ingen grund til at købe drikkevand. Der er mange drikkefontæner, især i byer og landsbyer, f.eks. over 1200 i Zürich, eller omkring 170 i Basel. De få undtagelser, såsom toiletter på tog, er tydeligt markeret med "Kein Trinkwasser" (tysk), "Ikke drikkeligt" (fransk) eller "Ikke potabile" (italiensk). Vandtrug midlertidigt placeret i bjergenge til vanding af husdyr er også uegnede til at drikke.

Læskedrikke i supermarkeder er en af ​​de få ting, der ikke er væsentligt dyrere end andre steder i Centraleuropa. Lokale specialiteter er mælkedrikken Rivella og Elmer Citro med citron.

Schweiz producerer en overraskende mængde vin, med et klima og jord, der er velegnet til mange druesorter. Meget lidt af denne vin eksporteres, og den er meget billig i supermarkeder, så det er et forsøg værd! Regionen Genèvesøen er mest berømt for sine vine, og de maleriske vinmarker er i sig selv et besøg værd. Men der produceres vine over hele landet, i Valais, Vaud, Ticino, Neuchâtel, Biel-søen, Grisons, Aargau og endda på bakkerne omkring Zürich og Basel.

Schweiz er ikke en del af eurozonen og valutaen er schweizerfranc (eller franc eller franc, afhængig af hvilken sprogzone du befinder dig i), opdelt i 100 centimes, centimes eller centesimi. Nogle steder – såsom supermarkeder, restauranter, turistattraktionsskranker, hoteller og jernbaner eller pengeautomater – accepterer dog eurosedler (men ikke mønter) og vil give dig vekslepenge i schweizerfranc eller euro, hvis de har det kontant. Mange prislister inkluderer priser i både franc og euro. Normalt er valutakursen den officielle kurs, men hvis den afviger, vil du blive informeret på forhånd. Det er vigtigt at veksle penge til schweizerfranc (CHF). Penge kan veksles på alle banegårde og de fleste banker i landet. Efter at have eksperimenteret med et "fast gulv" for valutakursen (hvilket i praksis betyder, at én euro altid er mindst 1.20 franc), besluttede den schweiziske centralbank i begyndelsen af ​​2015 at lade francen flyde frit igen. Denne beslutning har sammen med spekulationer om euroens fremtid og det faktum, at schweizerfranc betragtes som en "sikker" valuta, ført til en dramatisk stigning i franc-kursen og dermed i priserne for besøgende.

Schweiz er mere artsegnet end de fleste andre europæiske lande. Det er ikke ualmindeligt at betale regninger med CHF 200 og CHF 1000 sedler. Antallet af virksomheder, der ikke accepterer kreditkort, er faldende, så tjek det på forhånd. Når du betaler med kreditkort, skal du omhyggeligt kontrollere oplysningerne trykt på kvitteringen (se afsnittet "Vær sikker" nedenfor for detaljer). Alle pengeautomater accepterer udenlandske kort, så det burde ikke være et problem at få kontanter.

Mønterne udgives i pålydende værdier på 5 centimes (messingfarvede), 10 centimes, 20 centimes, ½ franc, 1 franc, 2 francs og 5 francs (alle sølvfarvede). 1-cent-mønter er ikke længere lovligt betalingsmiddel, men kan stadig veksles til deres pålydende værdi indtil 2027. To-cent-mønter har ikke været lovligt betalingsmiddel siden 1970'erne og er derfor værdiløse. Husk, at de fleste vekselkontorer ikke accepterer mønter, og at med dagens valutakurs er den største mønt (5 francs) mere værd end fem amerikanske dollars og omkring lige så meget som fem euro, så brug den eller doner den til velgørenhed, før du rejser .

Sedlerne fås i pålydende værdier af CHF 10 (gul), CHF 20 (rød), CHF 50 (grøn), CHF 100 (blå), CHF 200 (brun) og CHF 1000 (lilla). De har alle den samme bredde og har forskellige sikkerhedsfunktioner.

Siden 2016 har den schweiziske nationalbank SNB udstedt en ny seddelserie, niende serie i Schweiz' moderne historie. Det begyndte med 50-franc seddel på 11. april 2016. De øvrige fem trossamfund vil gradvist blive udskiftet i løbet af de næste par år. Alle pengesedler af ottende serie er gyldig overalt indtil videre. Den nuværende ottende serie skal udskiftes i 2020, men forbliver gyldig indtil videre og kan ombyttes i banker til pålydende værdi.

Schweiz har været kendt for sit banksystem siden middelalderen. På grund af sin historiske politik med bankhemmelighed og anonymitet, har Schweiz længe været et foretrukket sted for mange af verdens rigeste mennesker til at skjule deres rigdom, nogle gange erhvervet gennem tvivlsomme midler. Selvom bankhemmeligheden ikke længere er så streng, som den var engang, og anonyme bankkonti ikke længere er tilladt, er Schweiz fortsat et af de største bankcentre i Europa. Det er nemt at åbne en bankkonto i Schweiz, og der er ingen begrænsninger for udlændinge med schweiziske bankkonti, undtagen for amerikanske statsborgere. Siden de seneste amerikanske sanktioner har mange schweiziske banker nægtet at åbne en bankkonto for amerikanske statsborgere eller personer med tilknytning til USA. I nogle tilfælde er eksisterende konti endda blevet lukket.

De største schweiziske banker er UBS   Credit Suisse.

Schweizisk servicepersonale nyder godt af en relativt høj mindsteløn sammenlignet med andre lande, så drikkepenge er ret beskeden. Ifølge loven er et servicegebyr inkluderet i regningen. Ikke desto mindre, hvis du føler dig tilfreds, især på restauranter, kan du runde regningen op og tilføje et par francs, maksimalt 5 til 20 francs afhængig af virksomhedstype, uanset regningens størrelse. Hvis du ikke er tilfreds med servicen, behøver du slet ikke give drikkepenge. Hvis du kun drikker kaffe, er det kutyme at runde regningen op til nærmeste franc, men nogle er stadig ret gavmilde. Husk, at et tip altid er dit personlige bidrag og aldrig er lovpligtigt.

Når du planlægger dit rejsebudget, skal du huske på, at Schweiz er et dyrt land, med priser, der kan sammenlignes med dem i Norge eller det centrale London. Udover læskedrikke, elektronik og bilbrændstof koster mange ting mere end i nabolandene, herunder mad, souvenirs, togbilletter og overnatning. Faktisk rejser mange schweizere, der bor nær grænsen, til nabolandene for at købe brændstof og mad, da sidstnævnte normalt er meget billigere; en tendens, der først er forstærket på det seneste med springet i francens kurs over for euroen. Selvom der ikke er nogen systematisk indrejsekontrol takket være Schengen-aftalen, er der også tilfældige toldkontrol i landet, da Schweiz er ikke en del af EU's toldunion, så du skal igennem tolden. Så sørg for at overholde de schweiziske toldregler ved import af varer!

Schweiz er berømt for nogle nøgleprodukter: Ure, chokolade, ost og schweiziske hærknive.

• Ure – Schweiz er verdens urmagerhovedstad, og "Swiss Made" på urskiven har længe været et kvalitetsstempel. Mens de fransktalende regioner i Schweiz generelt forbindes med schweiziske urmagere (såsom Rolex, Omega og Patek Philippe), laves nogle kvalitetsure i det tysktalende Schweiz, såsom IWC i Schaffhausen. I alle større byer er der talrige urmagere og juvelerer, som viser en bred vifte af luksusure i deres butiksvinduer, fra den meget trendy Swatch til 60 CHF til det håndlavede kronometer til enorme priser. For sjov, prøv at få øje på de dyreste af disse mekaniske kreationer og dem med mest "blændende"!
• Chokolade - Schweiz konkurrerer måske stadig med Belgien om den bedste chokolade i verden, men der er ingen tvivl om, at den schweiziske variant er fantastisk god. Schweiz er også hjemsted for den gigantiske fødevarevirksomhed Nestlé. Hvis du har en kræsen gane (og en stor pengepung), kan to af de bedste schweiziske chokoladeproducenter findes i Zürich: Teuscher (prøv champagnetrøflerne) og Sprungli. For resten af ​​os får selv de generiske mærkevarechokolader i Schweiz altid de Hershey-barer, du finder andre steder, til at eksplodere. For værdi for pengene, prøv Frey mærke chokolade solgt i Migros. Hvis du vil prøve ægte, eksklusiv schweizisk chokolade, så prøv den Pamaco chokolader, som er fremstillet af de ædle Criollo bønner og gennemgår en original og kompleks raffineringsproces, der tager 72 timer. De er dog ret dyre: En bar på 125 g koster omkring CHF 8. For Lindt fans, de fås på halv pris i Lindt-fabriksbutikken i Kilchberg (nær Zürich). Fabriksrundvisninger er også tilgængelige kl Frey nær Aarau, Läderach i Bilten og Cailler ind Broc.
• Ost – mange dele af Schweiz har deres egen regionale ostespecialitet. De mest kendte er Gruyère og Emmentaler (det amerikanerne kalder "schweizerost"). Glem ikke at prøve det brede udvalg af oste, der sælges på markederne, og selvfølgelig ostefonduen! Fondue er hovedsagelig smeltet ost og bruges som dip med andre fødevarer såsom brød. Den originale blanding er halvt Vacherin og halvt Gruyère, men der er udviklet mange forskellige kombinationer siden da. Når du går på vandretur, vil du ofte støde på gårde og landsbybutikker, der sælger lokal bjergost fra de bjerggræsgange, du passerer igennem. Disse oste sælges ofte ikke andre steder, så gå ikke glip af muligheden for at prøve noget af Schweiz' kulinariske arv.
• Swiss Army Knives – Schweiz er det officielle hjemsted for den schweiziske hærkniv. Der er to mærker: Victorinox og Wenger, men begge mærker er nu fremstillet af Victorinox siden Wenger's konkurs, som købte Victorinox i 2005. Samlere er enige om, at Victorinox knive er overlegne med hensyn til design, kvalitet og funktionalitet. Den mest populære Victorinox kniv er Swiss Champ, som har 33 funktioner og i øjeblikket koster omkring CHF 78. De fleste turister køber denne kniv. Den “største” Victorinox kniv er Swiss Champ 1.6795.XAVT- Den har 80 funktioner og kommer i etui. Denne kniv koster CHF 364 og kan blive et samlerobjekt i løbet af de næste par år. De fleste butikker i Schweiz har Victorinox-knive, herunder nogle kiosker, og de laver fremragende gaver og souvenirs. I modsætning til turistkniven er den rigtige "schweizerkniv" ikke rød med et hvidt kors, men grå med et lille schweizisk flag. Den schweiziske hærkniv er også lavet af Victorinox. Den udmærker sig ved, at fremstillingsåret er indgraveret i bunden af ​​den større klinge, og at den ikke har proptrækker, fordi den schweiziske soldat ikke må drikke vin på tjeneste. Schweiziske hærknive må ikke medbringes på kommercielle flyvninger og skal opbevares i indchecket bagage.

Skisportssteder og turistområder vil sælge mange andre typer turistartikler – koklokker, tøj broderet med hvide Edelweiss-blomster og genstande relateret til Heidi. Schweizerne elsker køer i alle former og størrelser, og du kan finde ko-relaterede ting overalt, lige fra udstoppede køer til imiterede koskindsjakker. Hvis du har et generøst souvenirbudget, så kig efter traditionel kunst og kunsthåndværk såsom håndskårne træfigurer i Brienz eller blonder og linned i St. Gallen. Hvis du har en dyb pung, kan du shoppe i Zürichs berømte Bahnhofstrasse, en af ​​de mest eksklusive shoppinggader i verden. Hvis du leder efter trendy butikker og genbrugsbutikker, så tag til Niederdorf eller Stauffacher-distriktet i Zürich.

Helligdage er reguleret på kantonniveau (undtagen 1. august) og kan variere meget. Det er dog dem, der observeres (næsten) overalt:

• Nytårsdag: 1. januar (en af ​​de tre helligdage, der er lovligt anerkendt af hver kanton).
  • St. Berchtold: 2. januar (i mange kantoner og kommuner er det en lovlig anerkendt helligdag, men ikke alle steder).
• Påske (er ikke en helligdag, men da den altid finder sted på en søndag, holdes den sådan).
  • God fredag (helligdage i alle kantoner undtagen Valais og Ticino)
  • påske mandag (observeret overalt, men ikke en lovligt anerkendt helligdag i alle kantoner/kommuner)
• Kristi himmelfartsdag (39 dage efter påske, den anden af ​​de tre helligdage, der er anerkendt ved lov af hver kanton)
• pinsen (49 dage efter påske er det ikke en helligdag, men da det altid falder på en søndag, holdes det sådan).
  • Pinsedag (observeret overalt, men ikke en lovligt anerkendt helligdag i alle kantoner/samfund)
• Schweizisk nationaldag, 1. august (kun helligdage)
• Allehelgensdag: 1. november (ren katolsk festdag, fejret og lovligt anerkendt kun i traditionelt katolske kantoner og kommuner).
• jul:
  • 25. december: juledag (den tredje af de tre helligdage, der er lovligt anerkendt af hver kanton).
  • 26. december: Stefansdagen (en lovligt anerkendt fest i mange kantoner og kommuner, men ikke alle steder).

 helligdage iagttaget af køreplanerne for offentlige transportvirksomheder, især SBB FFS og PostBus, er: 1 og 2 januar, Langfredag, påskedag, Kristi Himmelfartsdag, pinsemandag 1. august, 25. og 26. december. Åbningstiderne for de lokale kontorer og de lokale transportselskabers køreplaner er nogle gange også baseret på lokale helligdage.

Engelsk tales meget i Schweiz, men ethvert forsøg på at tale det lokale sprog er altid værdsat, selvom du bliver besvaret på engelsk. Det er altid høfligt at spørge, om du taler engelsk, før du starter en samtale.

Gør en indsats for at lære i det mindste ordene "hej", "farvel", "venligst" og "tak" på sproget i den region, du skal rejse til. "Jeg vil gerne..." er også en sætning, der vil hjælpe dig.

På tysk, fransk og italiensk er der formelle og uformelle former for ordet "du", som ændrer bøjningen af ​​verbet "du" og nogle gange sætningen. For eksempel er det uformelle udtryk don't worry about it på engelsk, don't worry og det formelle ne pas t'en faire? skal du ikke bekymre dig om det? Den formelle hilsen bruges til at vise respekt for en, der er ældre end dig, betragtes som en overordnet, en person, der har en højere rang end dig på arbejdet, eller blot en fremmed på gaden. Uformel bruges sammen med nære venner, slægtninge og jævnaldrende. Generelt bør du ikke bruge uformelt sprog med nogen, du ikke kender godt, som er din overordnede eller med en ældre person. Brug uformel omgang med nære venner og unge. Peers kan være en gråzone, og det er tilrådeligt at bruge formelt sprog først, indtil du bliver bedt om at bruge uformelt sprog.

Venner kysser hinanden tre gange på kinden – venstre, højre, venstre – og det er en almindelig skik, når man bliver præsenteret for en i fransk- og tysktalende lande. Hvis det derimod er et forretningsmøde, skal du kun give hånd. Vær ikke genert – hvis du nægter forskuddet, kan det virke pinligt og uhøfligt. Når alt kommer til alt, behøver du ikke at bringe dine læber i kontakt med din hud, som et falsk "luftigt" kys ville gøre.

Affald betragtes som særligt asocialt. Nogle kantoner har bøder for henkastning (ca. 40 til 80 schweizerfranc), og der er planer om at gøre henkastning ulovligt generelt, herunder højere bøder. Sørg for at lægge dit genanvendelige affald i den korrekt mærkede skraldespand, da nogle har specielle skraldespande til papir og PET-plast. Nogle kommunale skraldespande har endda restriktioner på brugstiden for at undgå overdreven støj!

Være til tiden. Det betyder, at du ikke skal være mere end et minut forsinket, hvis du er det! Det er ikke overraskende, at schweizerne i et land kendt for urmageri er besat af tid.

PERSONDATAPOLITIK

Pas på ikke utilsigtet at invadere privatlivets fred for mennesker i Schweiz. Den schweiziske civillovbog og den føderale databeskyttelseslov bestemmer, at det er forbudt at optage en person uden deres udtrykkelige samtykke. Det gælder også fotos og videooptagelser, så snart en person er genkendelig. Du kan blive idømt op til tre års fængsel, hvis du tager billeder og andre optagelser af en person uden dennes udtrykkelige samtykke og i særdeleshed offentliggør dem. Så vær forsigtig med, hvad du fotograferer, og respekter offentlighedens og berømtheders krav om privatliv.

Tre af de vigtigste europæiske sprog er officielle sprog i Schweiz. Schweizisk kultur er kendetegnet ved sin mangfoldighed, hvilket afspejles i en række traditionelle skikke. En region kan på nogle måder være stærkt kulturelt knyttet til det naboland, der deler dets sprog, da landet selv er forankret i Vesteuropas kultur. En undtagelse er den sprogligt isolerede romerske kultur i Graubünden i det østlige Schweiz. Den overlever kun i de høje dale ved Rhinen og Inn-floderne og stræber efter at bevare sin sjældne sproglige tradition.

Schweiz har ydet mange bemærkelsesværdige bidrag inden for litteratur, kunst, arkitektur, musik og videnskab. Landet tiltrak også en række kreative mennesker i tider med uro eller krig i Europa. Omkring 1,000 museer er spredt over hele landet; deres antal er mere end tredoblet siden 1950. Blandt de vigtigste kulturelle begivenheder, der afholdes hvert år, er Paleo Festival, Lucerne Festival, Montreux Jazz Festival, Locarno International Film Festival og Art Basel.

Alpine symbolik har spillet en væsentlig rolle i landets historie og i Schweiz' nationale identitet. I dag har visse koncentrerede bjergområder en stærk skisportskultur med et højt energiniveau om vinteren og en kultur af hiking eller mountainbike om sommeren. Andre regioner har en helårs rekreativ kultur, der favoriserer turisme, men de roligere årstider er forår og efterår, når der er færre besøgende. Mange områder har også en traditionel kultur med bønder og ranchere, og små gårde er allestedsnærværende uden for byerne. Folkekunsten holdes i live i organisationer over hele landet. I Schweiz kommer det hovedsageligt til udtryk gennem musik, dans, poesi, træskærerarbejde og broderi. Alphornet, et musikinstrument af træ, der ligner en trompet, er blevet et eksempel på traditionel schweizisk musik sammen med jodling og harmonika.

Schweiz er ikke overraskende et af de sikreste lande i Europa, men ethvert sted, der tiltrækker Rolex-bærende bankfolk og skare af distraherede turister, vil helt sikkert også producere et par lommetyve. Det er klart, at du skal holde øje med din virksomhed, især midt i sommermylderet. Generelt er du sikker hvor som helst, når som helst. Hvis du føler dig truet af en eller anden grund, så opsøg en nærliggende restaurant eller telefonboks. I Schweiz er alarmnummeret 112, og operatørerne er normalt engelsktalende.

Mange schweiziske institutioner udskriver din fuld kreditkortnummer på kvitteringen, hvilket giver anledning til bekymring for identitetstyveri, når du foretager kreditkortkøb i Schweiz. Af denne grund bør besøgende, der bruger et kreditkort, omhyggeligt kontrollere oplysningerne på alle kvitteringer, før de smider dem væk. Dette gøres for eksempel i nogle bog- og tøjbutikker og endda i den allestedsnærværende kiosk. Denne liste er naturligvis ikke udtømmende, så besøgende bør være forsigtige, når de bruger et kreditkort.

Kvinder, der rejser alene, burde ikke have nogen problemer. Unge schweiziske mennesker har en tendens til at være meget åbne og vise hengivenhed offentligt – nogle gange for meget, og nogle kvinder kan finde folk for venlige, især i de tidlige morgentimer i klubber og barer. Normalt er det internationale sprog med at vinke folk væk eller bare gå rundt nok.

Det schweiziske politi indtager en forholdsvis diskret holdning; de foretrækker at blive bag kulisserne, da de betragter deres tilstedeværelse som en trussel mod miljøet. I modsætning til nogle lande, hvor politiet er mere til stede, henvender de sig sjældent til civile for at spørge, om de har brug for hjælp eller blot markerer deres tilstedeværelse ved at patruljere. Politiet tager dog færdselsforseelser alvorligt. For eksempel straffes det med en bøde på stedet at krydse en overkørsel eller et rødt fodgængerlys. Fordelen ved stramme færdselsregler er, at bilisterne generelt er meget disciplinerede og uden problemer standser for fodgængere i jernbaneoverskæringer. Fodboldkampe er den eneste bemærkelsesværdige undtagelse fra ovenstående regel. På grund af den potentielle fare for vold fra hooligans, er et stort politistyrke normalt indsat ved disse kampe (især i Basel eller Zürich), udstyret med gummikugler og tåregas i tilfælde af større optøjer.

Schweiz har meget strenge barmhjertige samaritanske love, der gør det til en borgerpligt at hjælpe nogen i nød uden at udsætte dig selv for unødig risiko. Folk er derfor meget villige til at hjælpe, hvis du ser ud til at være i en nødsituation. Vær dog opmærksom på, at det samme gælder for dig, hvis du er vidne til nogen i fare. Afvisning af at yde bistand til en nødstedt person kan straffes efter straffeloven som "nægtelse af at yde bistand". Det generelle amerikanske forbehold om ikke at blive involveret med udlændinge på grund af et eventuelt fremtidigt civilretligt ansvar gælder ikke i Schweiz, da det ville være praktisk talt umuligt at anlægge civile sager mod enhver, der yder bistand.

Minimumsalderen for indtagelse af øl, vin og alkoholholdig cider er 16 år, undtagen i Ticino, hvor den er 18 år, mens minimumsalderen for enhver anden alkohol (f.eks. spiritus, "alcopops" osv.) er 18. Indtagelse af alkohol i offentlig er lovlig i Schweiz. Så bare rolig, hvis du ser en gruppe teenagere drikke en sixpack på offentlige steder eller i offentlig transport; dette er ikke noget usædvanligt og bør ikke tolkes som en trussel.

Schweiz er ikke et land med meningsløse civile retssager og erstatningskrav. Så hvis du ser et skilt eller en advarsel, der fortæller dig ikke at gøre noget, så følg det! Eksempel: I mange alpine regioner kan charmerende små bjergvande være flankeret af skilte, der siger "ingen svømning". For de uindviede kan dette virke en smule overdrevet, men disse tegn er faktisk en konsekvens af tilstedeværelsen af ​​vandkraftværker længere opstrøms, som kan frigive store mængder vand uden varsel.

I bjergrige områder skal du tjekke vejrforholdene på turistkontoret eller den lokale togstation, når du tager afsted om morgenen. De bør være godt informeret om vejrforholdene og vil rådgive dig om mulige lavineområder.

Der var problemer med, at politiet antog, at enhver sort, østeuropæisk eller arabisk person uden identitetskort eller pas var en illegal immigrant og behandlede dem i overensstemmelse hermed. Dette kan være et betydeligt problem, hvis du rejser alene. Så tag dit identitetskort eller pas med dig, selvom du ikke er juridisk forpligtet til det. Politiet har dog til enhver tid ret til at bede dig om dit identitetskort, og hvis du ikke kan vise dit identitetskort eller pas, kan de tage dig til politistationen for at identificere dig. Så gør som alle schweizere: Bær dit identitetskort (eller pas) med dig.

Generelt er der ingen problemer med mad og vand i Schweiz. Restauranter kontrolleres efter strenge regler. Vand kan drikkes overalt, inklusive ved enhver hane, især i offentlige springvand, medmindre det er mærket "Ikke drikkeligt", "Ikke drikkeligt" eller "Ikke drikkeligt". Drik ikke fra det provisoriske vandtrug installeret på en eng for at vande husdyr, der forsynes af den nærliggende å.

Mange økologiske fødevarer er tilgængelige i stort set alle dagligvarebutikker med mærket "økologisk", og det er i øjeblikket ulovligt at importere og sælge genetisk modificerede fødevarer.

Schweiz har et tæt netværk af hospitaler og klinikker, og offentlige hospitaler vil indlægge dig i en nødsituation. Der er også 'permanente' klinikker, der er åbne 24 timer i døgnet på større stationer, herunder Zürich, Basel og Luzern, som kan behandle ikke-hatende sygdomme uden en aftale. Vær opmærksom på, at behandlingsomkostningerne hurtigt kan stige, så du bliver nødt til at tegne en rejseforsikring med et godt dækningsniveau, hvis du ikke kan betale disse omkostninger af egen lomme.