Selvom Schweiz har en lang tradition for kulinarisk udveksling med naboernes køkken, har det en række egne emblematiske retter.
Schweiz er berømt for mange typer ost som f.eks Gruyere, Emmentaler (simpelthen kaldet “schweizerost” i USA) og Appenzeller, for blot at nævne nogle få af de omkring 450 oste af schweizisk oprindelse. To af de mest berømte schweiziske retter, fondue og raclette, er baseret på ost. Fondue er et glas smeltet ost, hvori der dyppes brødstykker med lange gafler. Fondue laves normalt ikke med kun én type ost, men med to eller tre forskellige oste blandet med hvidvin, hvidløg og kirsebærlikør, selvom der er regionale forskelle. Traditionelt spises fond i den kolde årstid i store højder med kun en kande til hele bordet, serveret med varm sort te og stort set intet andet tilbehør – hvilket ikke er overraskende, da det engang var en billig ret og ofte den eneste mad til en hyrde i store højder, langt fra civilisationen og med kun grundlæggende udstyr. Det er dog nu muligt at få fondue for én person i turistrestauranter om sommeren. En anden ost-baseret ret, raclette, er tilberedt ved at varme et stort stykke ost og skrabe den smeltede ost af, som så spises med kogte kartofler og syltede grøntsager. Ostelskere bør også prøve Älplermakkaronen med smeltet ost og kartofler, serveret med æblemos, en anden meget enkel, men meget velsmagende ret fra det centrale Schweiz.
En anden typisk schweizisk ret er Rösti, en kartoffelret meget lig rösti. Det er oprindeligt en ret fra den tysktalende del af Schweiz, som skylder sit navn til det dagligdags politiske udtryk Röstigraben, som henviser til de meget forskellige politiske præferencer og stemmevaner i de tysk- og fransktalende dele af Schweiz.
De nok mest kendte kødretter er den utroligt almindelige pølse, der hedder cervelat, som normalt grilles på en pind over et åbent lejrbål, og Zürich-regionens specialitet, Zürcher Geschnetzeltes (eller på den lokale dialekt: Züri Gschnätzlets), kalvekoteletter i en svampesauce, normalt ledsaget af Rösti. Luzern Kugelpastete (eller i det lokale dialekt: Lozärner Chügelipastete) er meget typiske for Luzern. De er pølse kød (billigere kød, hakket, blandet med vand og et æg) formet til små kugler, serveret i butterdejskurve og toppet med en gryderet af kød, agaricus-svampe og sultanas. I det vestlige Schweiz finder du kålpølse Vaud pølse, og nær Basel leverfadet Basler Leber(li) (eller på den lokale dialekt: Baasler Läberli). Bern er berømt for Berner Platte, en ret bestående af blandt andet forskellige svinekødsprodukter, kogte kartofler, surkål og tørrede bønner. Det var traditionelt en efterårsret, da slagtningen fandt sted, når vejret igen var koldt nok til ikke at skade kødet. Slagtesæsonen og dens retter kaldes Metzgete ind Tysktalende Schweiz og er altid på menuerne på landlige restauranter på dette tidspunkt.
Foretrækker du fisk frem for kød, serverer schweiziske restauranter ofte ferskvandsfisk fra de mange søer og floder. Blandt de 55 schweiziske fiskearter, og mest almindelige fiskeretter er ørred, å aborre el hvidfisk, kaldet (blå) hvidfisk, hvidfisk/ferra or coregone blåfisk, forberedt på forskellige måder. Men du finder også en del importeret fisk på schweiziske menuer, fordi den indenlandske handel (fiskeri eller landbrug) aldrig kan imødekomme den store efterspørgsel efter fisk. Desuden er mængden af fanget fisk i dag omkring en tredjedel for mindre end 30 år siden, hvilket udelukkende skyldes den meget bedre vandkvalitet: Schweizisk vand er for rent set fra dette synspunkt!
Om efteråret, efter jagtsæsonen, vil du finde mange fantastiske vildt- og svamperetter. Mange traditionelle vildtretter er ledsaget af chnöpfli (bogstaveligt talt: forkortelse for "knapper"; en blød æggenudel), rødkål eller rosenkål, kogte pærer og pyntet med tranebærsyltetøj. I dag kommer vildtet (hjort, hjorte, gemse, vildsvin, kaniner) dog hovedsageligt fra gårde for at tilfredsstille den store efterspørgsel.
Bjergområdet af Grisons har et særligt kulinarisk repertoire, bl.a capuns (mangoldruller fyldt med dej og andre ingredienser), pizokel bolde, den rig og cremet bygsuppe og en sød og tæt nøddekage kaldet Bündner Nusstorte. Det tørrede kød i tynde skiver kendt som Bündnerfleisch kommer også fra denne region. De fleste bjergområder i Schweiz producerer deres eget lufttørret kød og pølser, som varmt kan anbefales.
Det er meget nemt at finde god italiensk mad i Schweiz, men hvis du er i Ticino, så sørg for at prøve de lokale specialiteter omkring polenta (en ret lavet af majs), risotto (risene af samme navn dyrkes udelukkende i Ticino og det nordlige Italien) og mange typer af marroni (kastanjer) om efteråret, enten som en del af et tilberedt måltid eller blot stegt på gaden i de meget kolde vinterdage, eller som en særlig sød dessert kaldet vermicelli.
Schweizisk chokolade er kendt verden over, og der er en bred vifte af forskellige chokolademærker.
Den berømte müsli til morgenmad kommer fra Schweiz, og Birchermüesli er en anden ret, der er værd at prøve: havreflager opblødt i vand, mælk eller frugtjuice og derefter blandet med yoghurt, frugt, nødder og æblechips.
Selvfølgelig er der mange andre lokale og traditionelle retter og fødevarer, som ikke alle kan nævnes. Der er en hel hjemmeside, der udelukkende er viet til Schweiz' kulinariske arv efter kanton, selvom den kun er tilgængelig i en af Schweiz's officielle sprog.
Som med de fleste andre ting, at spise ude in Schweiz er dyrt. En måde at reducere madomkostningerne på er at spise i cafeterier i stormagasiner som Coop, Migros og Manor. Disse cafeterier er normalt meget billigere end uafhængige restauranter. Coop og Manor byder også på øl og vin til måltiderne, men det gør Migros ikke. Mindre stormagasiner har muligvis ikke cafeterier. Kebab og pizzeriaer bugner af i schweiziske byer og er ofte en billig mulighed. I større byer fås som regel mere eksotiske retter – til en pris.
Supermarkedskæder
Schweizisk arbejdslov forbyder arbejde om søndagen, så butikkerne forbliver lukkede. En undtagelse er enhver kommerciel aktivitet på en station, der anses for at betjene passagerer og derfor er undtaget. Hvis du vil finde en søndagsåben butik, så gå til den nærmeste større station. Er det en ren familiedrevet virksomhed, kan små butikker som bagerier også holde åbent om søndagen i de fleste kantoner.
Schweiziske supermarkeder kan være svære at finde i storbyer. De har ofte små indgange, men åbner indad eller er placeret i en kælder og overlader de dyre gadefronter til andre butikker. Hold øje med supermarkedslogoer over indgangene til andre butikker. Genève er en undtagelse, og du behøver normalt ikke gå ret langt for at finde en Migros eller en Coop.
De vigtigste supermarkedsmærker er:
- Migros – Denne supermarkedskæde (faktisk et kooperativ) leverer fødevarer og non-food produkter af mellem til god kvalitet samt husholdningsartikler. Der sælges dog ingen alkoholholdige drikkevarer eller cigaretter. Mærkevarer er sjældne, fordi kæden bruger sine egne mærker (kvaliteten er god, det er lige meget, hvilken kæde du går til). Migros butikker kan kendes på deres store orange Helvetica-skilt (bogstavet "M"). Antallet af bogstaver "M" angiver størrelsen af butikken og de forskellige tilbudte tjenester - et enkelt "M" er normalt en lille købmandsbutik, et dobbelt "M" ("MM") kan være større og sælge andre varer som f.eks. tøj, og en MMM er et komplet varehus' med husholdningsartikler og eventuelt elektronik og sportsartikler. Tilbuddene skifter ugentligt om tirsdagen.
- Coop – Også et andelsselskab. Den fokuserer på kvalitet såvel som flere købstilbud, pointopsamlingsprogrammer og rabatkuponer. Sælger mange store mærker. Kom til halv pris salater og sandwich sidst på dagen. Coop By er normalt et stormagasin med en Coop-købmand indenfor. Et kompleks i flere etager tilbyder plads til tøj, elektriske varer, papirvarer, papirprodukter og kosmetik og dufte. Tilbuddene skifter ugentligt (med få undtagelser – hver fjortende dag) om tirsdagen.
- Denner – En discountkøbmand, genkendelig på sine røde skilte og inde i sine butikker. Relativt lave priser. Tilbuddene skifter ugentligt, normalt fra onsdag og frem. Denner blev overtaget af Migros i slutningen af 2006, men vil foreløbig ikke blive omdøbt.
- Coop Pronto – en Coop-butik, der normalt har åbent sent (mindst kl. 8) og syv dage om ugen. Det har normalt en tankstation og en parkeringsplads.
- åbent – også en dagligvarebutik beliggende på banegårde
- Manor – Herregårdsvarehuse har ofte en dagligvarebutik i kælderen.
- Globe – i større byer har Globus stormagasiner en high-end dagligvarebutik i kælderen.
Coop tilbyder et lavprissortiment (Coop prisgaranti) og i Migros kan du finde de tilsvarende "M-Budget" produkter. Nogle gange er det præcis det samme produkt, men til en lavere pris. De tilbyder også billige forudbetalte mobiltelefoner, som er blandt de billigste.
De tyske lavprisselskaber Aldi Lidl er også til stede i Schweiz. Priserne der er noget lavere end i andre supermarkedskæder, men stadig markant højere end i Tyskland.