Fra 2015 er den syriske økonomi afhængig af fundamentalt ustabile indtægtsstrømme såsom faldende told- og indkomstskatter, som delvist understøttes af iranske kreditlinjer. Under den syriske borgerkrig menes Iran at investere mellem 6 og 20 milliarder dollars hvert år i Syrien. Den syriske økonomi er skrumpet med 60 %, og det syriske pund har mistet 80 % af sin værdi, da landets økonomi er skiftet fra statsejet til krigsdrevet. Syrien blev kategoriseret som en "lavere mellemindkomstnation" af Verdensbanken ved starten af den nuværende syriske borgerkrig. Syriens økonomi forblev afhængig af olie og landbrug i 2010. Omkring 40 % af eksportoverskuddet kom fra olieindustrien. Store mængder olie menes at eksistere på Middelhavets bund mellem Syrien og Cypern, ifølge dokumenterede offshore-missioner. Landbruget tegner sig for omkring 20% af BNP og 20% af beskæftigelsen i USA. I de næste år forventes oliereserverne at falde, og Syrien er allerede blevet nettoimportør af olie. Den syriske økonomi er skrumpet med 35% siden borgerkrigen startede, og det syriske pund er styrtdykket til en sjettedel af dets værdi før krigen. Iran, Rusland og Kina yder gradvist lån til regeringen.
Regeringen regulerer økonomien kraftigt, øger subsidierne og strammer handelsrestriktioner for at formilde demonstranter og bevare udenlandske valutareserver. Udenrigshandelsrestriktioner, faldende olieproduktion, høj arbejdsløshed, voksende budgetunderskud og stigende pres på vandressourcerne på grund af stor brug i landbruget, hurtig befolkningstilvækst, industriel udvikling og vandforurening er alle langsigtede økonomiske begrænsninger. Ifølge UNDP lever 30 % af den syriske befolkning i fattigdom, og 11.4 procent lever under fattigdomsgrænsen.
Siden 2001 er Syriens andel af verdens eksport støt faldet. I årene 2000-2008 var den reale BNP-vækst pr. indbygger kun 2.5 procent om året. Arbejdsløsheden er på et toppunkt på mere end 10 %. Fattigdomsprocenten er steget fra 11 % i 2004 til 12.3 procent i 2007. Råolie, forarbejdede varer, rå bomuld, tekstiler, frugter og korn var blandt Syriens største eksportvarer i 2007. Råvarer til industri, biler, landbrugsudstyr og tunge maskiner står for størstedelen af den syriske import. Regeringens vigtigste kilder til udenlandsk valuta er indtægter fra olieeksport og pengeoverførsler fra syriske ansatte.
Politisk ustabilitet er en stor risiko for fremtidig økonomisk vækst. Vold, regeringsbegrænsninger, økonomiske sanktioner og international isolation begrænser alle udenlandske investeringer. Syriens økonomi er desuden hæmmet af regeringens bureaukrati, faldende olieproduktion, stigende budgetunderskud og inflation.
Forud for civilkonflikten i 2011 havde regeringen til hensigt at diversificere sin økonomi og mindske sin afhængighed af olie og landbrug ved at tiltrække nye investeringer i turisme, naturgas og serviceerhverv. Administrationen begyndte at implementere økonomiske ændringer med det formål at liberalisere de fleste markeder, men de var træge og tilfældige, og de er blevet fuldstændig væltet siden krigen begyndte i 2011.
Værdien af Syriens samlede eksport er blevet reduceret med to tredjedele siden 2010, fra 12 milliarder USD i 2010 til kun 4 milliarder USD i 2012. Dette skyldes den fortsatte syriske civilkonflikt. Syriens BNP faldt med mere end 3 % i 2011 og forventes at falde med yderligere 20 % i 2012.
Især Syriens olie- og turistsektor er blevet decimeret siden 2012, hvor den fortsatte borgerkrig har kostet landet 5 milliarder dollars. Den fortsatte civile konflikt vil kræve genopbygningsomkostninger på op til 10 milliarder dollars. Regeringens finanser er blevet drænet af sanktioner. Olieimportrestriktioner indført af USA og EU i 2012 forventes at koste Syrien 400 millioner dollars om måneden.
Turismeindtægterne er styrtdykket, og hotelbelægningsprocenten er faldet fra 90 procent før konflikten til mindre end 15 procent i maj 2012. Siden konfliktens begyndelse har omkring 40 % af alle turistarbejdere mistet deres arbejde.
ISIS tog kontrol over Syriens fosfatminer i maj 2015 og afbrød en af Assad-regimets sidste store indtægtskilder. ISIS sprængte en gasledning til Damaskus i luften, som blev brugt til at producere varme og strøm i Damaskus og Homs den næste måned; "navnet på dets spil for nu er nægtelse af kritiske ressourcer til regeringen," ifølge en ekspert. Derudover lukker ISIS ind på Shaer-gasfeltet og tre andre nærliggende faciliteter – Hayan, Jihar og Ebla – med tabet af disse vestlige gasressourcer, der potentielt får Iran til at støtte Assad-regeringen endnu mere.
Petroleumsindustri
Syriens oliesektor har været i tilbagegang i lang tid. I september 2014 producerede ISIS mere olie end regimet med 80,000 tønder om dagen (13,000 m3/d) sammenlignet med regimets 17,000 tønder pr. dag (2,700 m3/d), og det syriske olieministerium rapporterede, at ved udgangen af 2014 var olieproduktionen styrtdykket til 9,329 tønder om dagen (1,483.2 m3/d); ISIS har siden erobret endnu et oliefelt, hvilket resulterede i en forventet olieproduktion på 6,829 tønder om dagen (1, Syriens to store olieraffinaderier arbejdede med mindre end 10 % kapacitet i det tredje år af den syriske borgerkrig, ifølge viceøkonomiminister Salman Hayan.
Siden slutningen af 1960'erne har nationen produceret tung olie fra kilder i det nordøstlige. Let-grade, lavsvovl olie blev fundet i Deir ez-Zor i det østlige Syrien i begyndelsen af 1980'erne. Syriens olieproduktion er styrtdykket fra et højdepunkt på over 600,000 tønder om dagen (95,000 m3/d) i 1995 til mindre end 182,500 tønder om dagen (29,020 m3/d) i 2012. Siden 2012 er produktionen faldet endnu mere og nåede op på 32,000 5,100 tønder dag (3 m2014/d) i 27,000. (bpd). Officielle statistikker angiver produktionen til 4,300 tønder om dagen (3 m2015/d) i 2016, men sådanne data bør fortolkes med omhu, da det er umuligt at afgøre, hvor meget olie der produceres i oprørskontrollerede områder.
Før oprøret gik over 90 % af Syriens olieeksport til EU-lande, mens resten gik til Tyrkiet. I 2012 udgjorde olie- og gasindtægterne omkring 20 % af det samlede BNP og 25 % af de samlede offentlige indtægter.