Nepals bruttonationalprodukt (BNP) blev fremskrevet til at være mere end $17.921 milliarder i 2012. (justeret til nominelt BNP). Landbruget bidrog med 36.1 procent af Nepals BNP i 2010, servicesektoren 48.5 procent og industrien 15.4 procent. Mens landbrug og fremstilling skrumper, vokser servicesektoren i betydning.
Landbruget beskæftiger 76 % af arbejdsstyrken, efterfulgt af serviceydelser (18 %), fremstillingsindustri og håndværksbaserede industrier (6 %). Te, ris, majs, hvede, sukkerrør, rodfrugter, mælk og vandbøffelkød er blandt de landbrugsprodukter, der produceres i Terai-området, som grænser op til Indien. Forarbejdning af landbrugsprodukter såsom jute, sukkerrør, tobak og korn er industriens grundpille. Dens omkring ti millioner stærke arbejdsstyrke står over for en alvorlig mangel på arbejdskraft.
Politisk ustabilitet har fortsat en negativ indvirkning på Nepals økonomiske udvikling. På trods af dette forventes væksten i realt BNP at stige til næsten 5 % i 2011-2012. Dette ville være den næsthøjeste vækstrate i post-konfliktperioden, efter vækstraten på 3.5 procent i 2010-2011. Landbrug, bygning, finansiering og andre tjenester er alle kilder til udvikling. Siden 2010/2011 har udgifter drevet af pengeoverførsler bidraget mindre til væksten. Mens væksten i pengeoverførsler faldt til 11 % i 2010/2011 (i nepalesiske rupier), er den efterfølgende accelereret til 37 %. Overførsler forventes at udgøre 25-30 % af det samlede BNP. Inflationstakten er faldet til et treårigt lavpunkt på 7 %.
Siden 2003 er antallet af fattige personer faldet markant. I de sidste syv år er antallet af personer, der lever under den internationale fattigdomsgrænse (dem, der tjener mindre end 1.25 USD om dagen) faldet med det halve. Andelen af fattige individer faldt fra 53.1 procent i 2003/2004 til 24.8 procent i 2010/2011 på denne metric. Fattigdommen faldt med en fjerdedel til 57.3 procent med en højere fattigdomsgrænse på 2 USD pr. indbygger om dagen. Indkomstfordelingen er derimod fortsat meget ulige.
Ifølge en nylig undersøgelse klarede Nepal sammen med Rwanda og Bangladesh usædvanligt godt med at reducere fattigdom, idet procentdelen af befolkningen, der lever i fattigdom, faldt til 44.2 procent i 2011 fra 64.7 procent i 2006 – et fald på 4.1 procentpoint om året , hvilket indikerer, at Nepal har forbedret sig på områder som ernæring, børnedødelighed, elektricitet, forbedret gulvbelægning og aktiver. Hvis det nuværende tempo i fattigdomsbekæmpelsen fortsætter, forventes Nepal at halvere sin nuværende fattigdomsrate og eliminere den helt i løbet af de næste 20 år.
Nepals smukke natur og varierede, eksotiske kulturer giver et betydeligt turistpotentiale, men landets udvikling er blevet hæmmet af politisk ustabilitet og utilstrækkelig infrastruktur. På trods af disse problemer var antallet af udenlandske besøgende, der besøgte Nepal i 2012, 598,204, en stigning på 10 % fra året før. I 2012 genererede turismen næsten 3 % af det nationale BNP og er den næststørste kilde til udenlandske indtægter efter pengeoverførsler.
Arbejdsløshed og underbeskæftigelse rammer næsten halvdelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Som et resultat migrerer mange nepalesere til andre nationer på jagt efter beskæftigelse. Indien, Qatar, USA, Thailand, Storbritannien, Saudi-Arabien, Japan, Brunei Darussalam, Australien og Canada er blandt de besøgte lande. Gurkha-tropperne, som tjener i de indiske og britiske styrker og er højt anset for deres dygtighed og mod, giver Nepal omkring 50 millioner dollars hvert år. Den samlede pengeoverførselsværdi var cirka 3.5 milliarder dollars i 2010. Overførsler tegnede sig for 22.9 procent af landets BNP i 2009.
En tæt forbindelse med Indien er baseret på en langvarig forretningsaftale. Det Forenede Kongerige, Indien, Japan, USA, EU, Kina, Schweiz og skandinaviske lande yder alle bistand til landet. Fattigdomsraten er høj med en indkomst pr. indbygger på omkring $1,000. Formuesfordelingen i Nepal svarer til den i mange udviklede lande og udviklingslande: De øverste ti procent af familierne ejer 39.1 % af den nationale rigdom, mens de nederste ti procent kun ejer 2.6 procent.
Regeringens budget er omkring 1.153 milliarder dollars, med 1.789 milliarder dollars i udgifter (FY 20005/06). I mange år har den nepalesiske rupee været knyttet til den indiske rupee med en kurs på 1.6. Det underjordiske marked for udenlandsk valuta er næsten forsvundet, siden valutakursrestriktioner blev løsnet i begyndelsen af 1990'erne. Efter en periode med større inflation i 1990'erne er inflationen faldet til 2.9 procent.
Nepal eksporterer 822 millioner dollars i tæpper, tekstiler, hamp, læderprodukter, jutevarer og korn. Import af 2 milliarder USD i guld, maskiner og udstyr, olieprodukter og gødning er de mest almindelige. Dets største eksportpartnere er EU (EU) (46.13 procent), USA (17.4 procent) og Tyskland (7.1 procent). Den Europæiske Union har vist sig som Nepals største forbruger af konfektionstøj (RMG). "EU's beklædningseksport udgjorde 46.13 procent af landets samlede beklædningseksport," ifølge rapporten. Indien (47.5 procent), De Forenede Arabiske Emirater (11.2 procent), Kina (10.7 procent), Saudi-Arabien (4.9 procent) og Singapore er Nepals største importpartnere (4 procent).
Ud over landets landfaste, barske terræn, få håndgribelige naturressourcer og utilstrækkelig infrastruktur, er landets økonomiske vækst og udvikling blevet hæmmet af en ineffektiv administration efter 1950 og en langvarig civil konflikt.